Artikel

Spændende undervisningsforløb fra Sex & Samfund til FGU

På Underviserportal.dk finder du gratis undervisningsmateriale udviklet af Sex & Samfund, som henvender sig direkte til lærere og elever på den forberedende grunduddannelse.

På websitet kan der bl.a. findes undervisningsmateriale om køn og seksualitet, krop og grænser, inkluderende arbejdsmiljø og digital trivsel.  Forløbene er udbygget med en lang række opgaver og kan bruges direkte eller i forbindelse med større temaer på skolerne. Du finder sitet her.

Rettet mod målgruppen på FGU

Materialet er målrettet en lang række fag på FGU og der er taget udgangspunkt i målene fra fagbilag og læreplan. Underviseren kan tage udgangspunkt i de enkelte temaer og her under finde en række opgaver og oplæg til brug direkte i undervisningen.

Forløbene lægger i høj grad op til en helhedsorienteret undervisningsform. Flere fags mål inddrages i forløbene og understøtter dermed didaktikken på FGU. En række af forskellige øvelsestyper sikrer, at der er mulighed for at skabe variation for eleverne og giver underviserne forskellige muligheder for at planlægge undervisningen.

 

© Sex & Samfund

Du vil kunne finde forløb som repræsenterer følgende fag:

  • Byg, bolig og anlæg
  • Dansk
  • Dansk som andetsprog
  • Handel og kundeservice
  • Identitet og medborgerskab
  • Mad og ernæring
  • Omsorg og sundhed
  • PASE
  • Samfundsfag
  • Teknologiforståelse

Desuden er determinkrop.dk et nyt undervisningssite henvendt til eleverne, hvor de film, de skal se i undervisningen, bl.a. ligger.
Her er desuden artikler, billeder og podcasts om aktuelle og alderssvarende temaer som krop, køn, seksualitet, grænser og relationer. Her kræves ikke login.

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og kvalitet - 2020

Selve materialet og websitet er udviklet af Sex & Samfund.
Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med trivsel, rettigheder, køn, krop, seksualitet og seksuel sundhed. Sex & Samfund står bag undervisningskampagnen Uge Sex samt Underviserportal.dk, der indeholder aktiviteter til seksualundervisning.
Sex & samfund står også bag informations- og rådgivningsportalen Sexlinien for Unge Sexlinien.dk for de 15-25-årige samt rådgivningen Privatsnak.dk målrettet børn og unge i alderen 10-15 år.

Siden er opdateret 25. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.