Hvem bliver jeg, når jeg engagerer mig her? - Et blik på elevens læringsvej via arbejdet med læringsmål i produktionen

Denne artikel giver et bud på praksisbaseret læring og arbejdet med læringsmål, eksemplificeret i arbejdet med en konkret produktionsopgave; at producere tre bord/bænke-sæt til et plejehjem.

Læring sker i praksisfællesskaber

Læring er ikke kun at lagre viden og opnå færdigheder. Viden og færdigheder skal kunne bruges til noget i en bestemt kontekst og i bestemte fællesskaber, for eksempel på en arbejdsplads eller i en uddannelse. Læringsteoretikeren Etienne Wenger peger på, at fællesskaber over tid udvikler bestemte måder at opfatte kompetence på, fordi netop de forståelser af kompetencer giver mening for medlemmerne i fællesskabet. Forskellige fællesskaber har derfor forskellige bud på, hvad viden, færdigheder og kompetence er.

Læring er at rejse i livet, hvor vi alle går vores egen læringsvej via de sociale sammenhænge og fællesskaber, vi indgår i. Gennem hele livet reflekterer vi over og træffer beslutninger i forhold til, hvordan det, vi oplever lige nu, giver mening i forhold til vores tidligere erfaringer, og hvordan vi identificerer os med forskellige fællesskaber, eksempelvis: Er jeg sådan én, der laver mad til andre, så de bliver sunde og glade? Er jeg sådan én, der bygger noget og finder løsninger undervejs? Eller er jeg mere sådan én, der passer og giver omsorg for mennesker, dyr eller planter?

Det er relevant for os som mennesker at finde ud af, hvorfor, hvordan og hvornår vi engagerer os i en given sammenhæng. Vi kan stille os selv spørgsmålet: Hvem bliver jeg, hvis jeg engagerer mig her?

Når vi investerer os selv og tager ansvar i et bestemt fællesskab, indgår vi i forhandlinger med hinanden om, hvad kompetence er i netop dette fællesskab. Vores muligheder for at indgå i kompetenceforhandlinger er med til at danne vores identitet. Vi byder ind med noget og oplever, hvordan det modtages, eller vi oplever, hvordan andre mestrer noget, vi gerne selv vil mestre. På FGU kan læreren bidrage til, at eleven skaber sin læringsvej gennem praksisbaseret læring.

Praksisbaseret læring

Praksisbaseret læring finder sted i undervisningsforløb, der bygger på autentiske opgaver. Et konkret eksempel kan være at designe, bygge og levere tre bord/bænke-sæt til et plejehjem. Her kan fag og fagligheder indgå som nødvendige og meningsfulde helheder, og den enkelte elev bliver hjulpet til at skabe mening i sin læreproces via koblingen til det praktiske og anvendelsesorienterede.

Eleverne kan spørge sig selv, om det, de gør i praksis, giver mening:

• for mig som elev i forhold til mine mål.
• for det læringsfællesskab, jeg indgår i.
• for andre mennesker, som jeg producerer noget til eller gør noget for.

I praksisbaseret læring tager undervisningen udgangspunkt i praksis på en måde, så praksis bliver fundamentet for elevernes refleksioner, dannelse og læring. I dette perspektiv er det ikke den konkrete praksis’ teknikker, der skal læres for teknikkernes egen skyld. Derimod er de teknikker og opgaver, der ligger i eksempelvis at bygge bord/bænkesæt, et undervisningsmiddel, hvor eleverne kan inddrages i undervisningens planlægning og udførelse. Elevernes læringsvej styrkes, når de inviteres til at indgå i meningsforhandlinger, hvor de ser sig selv som en vigtig del af aktiviteterne og som betydningsfulde i det læringsfællesskab, de er en del af.  Når produktionen af plejehjemsmøbler skal planlægges, så inddrages den viden, der allerede er i gruppen. Da forskellige mennesker har forskellige erfaringer og holdninger, indledes en forhandling med hinanden om, hvordan det giver bedst mening at løse opgaven.

Læringsmål i produktionen

I produktionen kan lærerne, via arbejdet med forskellige typer læringsmål, støtte eleverne i at identificere sig og skabe mening med læringsaktiviteterne. Læringsmål forstås her som rammesættende for forskellige aktiviteter og processer i produktionen og rammesættende for den enkelte elevs læringsvej. Læringsmål kan bidrage til elevens svar på spørgsmålet: Hvem bliver jeg, når jeg engagerer mig her?

I læreplaner og fagbilag for FGU er der formuleret en række læringsmål, som beskriver, hvad eleverne skal kunne, når de afslutter FGU. Men det er nødvendigt at bearbejde disse læringsmål, så de tydeliggør elevernes vej hen mod disse mål. En læreproces har altid et indhold, og produktionsmål er centrale for at definere og afgrænse indholdet.

Eksempler på produktionsmål kan være:

• Der skal designes, bygges og leveres tre bord/bænkesæt til et plejehjem.
• Der skal være ’den og den slags’ mad på bordet til 100 mennesker kl. 12.
• Der skal fodres dyr i stalden efter en bestemt rutine og rytme.

Disse er produktionsmål, som tydeliggør, hvad eleverne er sammen om. Men produktionsmålene siger ikke noget om, hvad eleverne hver for sig og sammen skal lære. De siger heller ikke noget om kriterierne for, hvornår eleverne har nået deres mål. Derfor er det nødvendigt at arbejde med flere forskellige typer af mål, eksempelvis:

• Fagfaglige mål, der kan omhandle teknikker og brug af værktøj.
• Almenfaglige mål, der kan omhandle danskfaglige og matematikfaglige mål.
• Mål for samarbejde.
• Mål for elevens personlige udvikling.

De fire typer læringsmål, der er listet herover, kan bidrage til at give svar på, hvad eleverne skal vide og kunne for at løse produktionsopgaven. Læringsmål handler dermed ikke om at kunne vinge af på en liste eller gøre læreren tilfreds. Læringsmål skal give mening for eleverne i den specifikke praksis og det specifikke fællesskab.

Hvis produktionsopgaven skal løses, er der for eksempel brug for mindst to personer, der kan interviewe plejehjemmets beboere om ønsker til bord/bænkesættene og formidle denne viden. Her er der fokus på dansk- og almenfaglige mål. Der er brug for alles ideer og for mindst to personer, der kan få ideerne tegnet i Auto-cad. Der er også brug for, at alle på holdet kan høvle lige og bruge en sav og en skruemaskine, og at mindst to personer kan beregne og bestille materialer og så videre.

Så hvem skal lære nyt, og hvem skal træne hvad? Hvem skal samarbejde, og hvordan skal de gøre det for at nå produktionsmålet og støtte op om det? Fællesskabets kompetencebehov er udgangspunkt for, hvilke læringsmål det giver mening at formulere til den aktuelle opgave. Elevernes individuelle mål og progression giver retning for, hvem der skal gøre hvad, med hvem de skal gøre det og i hvilken sammenhæng.

Opsamling

I fagbilag og læreplaner er der formuleret læringsmål, som fortæller, hvad eleverne skal nå frem til i deres tid på FGU. Disse mål skal omdannes i forhold til den konkrete kontekst og i forhold til den enkeltes læringsvej. De læringsmål, der formuleres i forhold til den aktuelle produktion/praksis, skal være realistiske, konkrete og handlingsorienterede. De kan begynde med ’jeg kan…´ eller ’jeg har viden om’, så de støtter eleverne i at forstå, hvad de gør i denne praksis. Det har stor betydning, at eleverne tager del i arbejdet med at formulere læringsmål – og at de tager del i at opstille kriterier for, hvordan man, både som lærer og som elev, kan vurdere, om målene er nået

Formulering af læringsmål en del af en demokratisk og dannende proces, når processen synliggør, hvordan eleverne er og bliver kompetente i denne praksis og støtter eleverne i at blive bevidste om egen læringsrejse og finde svar på spørgsmålet: Hvem bliver jeg, når jeg engagerer mig her?

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Susanne Kaatmann, Master i læreprocesser. Lektor UCL

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).