Artikel

Synlige læringsmål som didaktisk princip i FGU

Det synliggøres for eleverne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.

Hvad er synlige læringsmål i FGU?

Læringsmål kan både være faglige, sociale og personlige mål. Det handler om at synliggøre, hvad det nye er som eleverne skal lære, og hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af et forløb eller en opgave. De synlige læringsmål udarbejdes med afsæt i fagenes og de faglige temaers mål og formuleres i et elevvenligt sprog. Læringsmålene synliggøres i det elektroniske værktøj for den enkelte elev, og de fælles læringsmål for holdet i en konkret opgave skal være synligt til stede i undervisningen, fx på plakater eller tavle. Således bør ethvert opgaveforløb introduceres med en visualisering af, hvordan den enkelte opgave bidrager til en række fælles mål. En sådan opstart giver eleverne mulighed for at tænke med i, hvorfor den enkelte opgave er relevant for deres uddannelse. Det er med til at støtte op om, at eleverne ved hvad de skal lære, og hvad de næste skridt er.

Tydelige og konkrete læringsmål formuleret i dialog mellem elever og lærer støtter eleverne i deres udvikling og giver ejerskab til det, de skal lære. Her er det helt afgørende, at målene er formuleret med tydelige kriterier og eksempler, som viser vejen for opnåelse af målene. Derved bliver eleverne bevidstgjorte om, hvad der kendetegner målopnåelse, og de konkrete mål de bliver vurderet på, samt hvad de skal gøre for at nå målet.

 

Hvordan vil eleverne opleve, at der arbejdes med synlige læringsmål?

I en undervisning hvor der arbejdes med synlige læringsmål, får eleverne mulighed for at opleve:

  • At de forstår, hvad de skal lære og meningen med at lære netop det
  • At de forstår, hvad de skal gøre for at lære det
  • At de forstår, hvornår de har lært det
  • At de ud fra de opstillede kriterier kan være med til at vurdere sig selv og hinandens arbejde

 

Hvordan kan I som lærere arbejde med synlige læringsmål for den enkelte elev og holdet?

  • I kan arbejde med at formulere gode læringsmål for eleverne med afsæt i de overordnede læringsmål i fagbilagene. Det gør I ved at oversætte de overordnede mål til konkrete handlinger i et forløb eller en produktion, for eleverne ud fra deres niveau. Gode læringsmål er kendetegnet ved 1) at være tydelige og klare for eleven, 2) være specifikke og handlingsorienterede, og 3) formuleret i et sprog og med ord, som eleverne kan forstå f.eks. ved hjælp af formuleringen: “du/jeg kan”.
  • I kan i lærerteamet arbejde med at differentiere læringsmålene, f.eks. på forskellige niveauer (læringstaksonomier: redegørende, analyserende og vurderende). Ud over individuelle mål er det hensigtsmæssigt også at udarbejde fælles mål for holdet, så eleverne kan opleve sig som en del af fællesskabet. Selvom eleverne arbejder hen imod samme mål, så kan vejen dertil være forskellig.
  • Det er vigtigt, at I lærere sammen med eleverne forholder jer til følgende spørgsmål: Hvad kan vi fælles lære af denne opgave? Hvordan kan opgaven støtte den enkelte elevs læring?
  • Opstil tydelige kriterier/tegn for målopnåelse i dit lærerteam eller sammen med eleverne, som eleverne kan bruge til at evaluere, hvilke fremskridt de gør sig på vej mod læringsmålet. Det tager tid at udforme kriterier og tegn sammen med eleverne. Det er vigtigt at huske, at du og dit lærerteam ikke behøver vurderingskriterier for alt, hvad eleverne gør.

 

Eksempler på synlige læringsmål i hverdagens undervisning på FGU

 

Pgu – produktion af lagkager:
Eleverne, der arbejder med temaet mad og ernæring har fået til opgave at producere fire lagkager, som skal leveres til en reception inde i byen. Eleverne har tidligere arbejdet med de faglige elementer, som indgår i lagkagen (pisket dej, forskellige kolde og varme cremer, pyntning med fløde), dog er overtræk med marcipan og marcipanroser nyt for alle elever. Inden opgaven igangsættes introducerer læreren til, hvad opgaven vil kræve både af den enkelte, samarbejdet og faglige kompetencer. Læreren har lavet en stor tegning, hvor han har oplistet centrale læringsmål fra faget og med pile til tegninger visualiseret, hvordan forskellige delopgaver spiller sammen hermed. På denne baggrund kommer eleverne med ideer til sammenhænge, som læreren endnu ikke selv har taget med, og tegningen udvides. Læreren har også printet forskellige billeder af lagkager. Eleverne inddrages i samtalen om, hvordan en “lagkage til en reception” ser ud.

Holdet  deles  i  tre  grupper,  som  skal   lave   forskellige   dele   til   det   samlede   slutmål   ”lagkagen”:   
Hold 1: bager bunde, hold 2: cremer, hold 3: marcipanovertræk. Alle elever skal lave marcipanroser.

Læreren har udarbejdet læringsmålene for dagens arbejde og har i samarbejde med eleverne udarbejdet læringsmål kriterierne for det gode samarbejde.

Læringsmålene for holdet er følgende:

  • Jeg kan udarbejde en arbejdsplan for arbejdsprocessen ud fra udleverede skabelon (i arbejdsplan indgår bl.a. en omskrivelse af opskriften)
  • Jeg kan følge vores arbejdsplan og overholde deadline for levering af lagkagerne
  • Jeg kan holde orden ved vores arbejdsplads i forhold til hygiejne
  • Jeg kan indfarve marcipan og lave en marcipanrose, som kan anvendes som pynt til lagkagen
  • Jeg kan samarbejde med min gruppe
  • Jeg kan evaluere min egen og gruppens arbejdsindsats og læringsudbytte.

Holdets kriterier for det gode samarbejde:

  • Jeg deltager aktivt i gruppens arbejdsopgaver
  • Går jeg i stå med min opgave, spørger jeg om hjælp hos de andre i gruppen
  • Når jeg har løst min arbejdsopgave, hjælper jeg de andre i gruppen
  • Jeg lytter til min gruppe.

 

Agu – Opslagsværk om lege i børnehaven: 
Holdet arbejder i et helhedsorienteret forløb om børnehavebørns leg og udvikling. Holdet samarbejder med en lokal børnehave om forløbet. De besøger børnehaven flere gange undervejs og afprøver legene med børnene. I forløbet skal eleverne udvikle et opslagsværk til kommunens børnehaver med forslag til nye lege og lege gennem tiden. Opslagsværket skal med billeder og ord forklare legene og være instruktivt. Eleverne har arbejdet med sagtekster om lege gennem tiden, om børnehaver og om børns leg og udvikling. Eleverne arbejder i mindre grupper med at skrive opslagene til bogen. Først brainstormer eleverne i grupper om, hvad opslaget skal indeholde, og alle forslag bliver skrevet op på tavlen. Herefter gennemgår lærer og elever alle punkterne og kategoriserer dem. Til sidst udarbejder læreren en samlet oversigt over de kriterier som opslagene skal leve op til.

Kriterier for opslag om lege i børnehaven:

  • Det samlede opslagsværk skal rumme en variation af lege, så der både er voksenstyrede og børnestyrede lege, lege der er motorisk udfordrende og rollelege, og lege, der varierer i form, kompleksitet og længde
  • Det enkelte opslag om en leg skal:
    • Tydeligt beskrive legen i ord og billeder
    • Udfolde legens trin så personalet i børnehaven nemt kan følge det
    • Redegøre for eventuelle redskaber som skal bruges i legen
    • Være kortfattet.

Læringsmålene for opslagsværket:

  • Jeg kan redegøre for genren
  • Jeg kan skrive et opslag i bogen
  • Jeg kan forklare forskellen på en fagtekst og fiktion
  • Jeg kan vurdere andres opslag ud fra kriterierne
  • Jeg kan evaluere min egen arbejdsindsats.

 

Egu – praktik i produktionskøkken: 
Eleven er i virksomhedspraktik i et produktionskøkken på et plejehjem. Læreren har med udgangspunkt i målene for det faglige tema ”mad og ernæring”, udformet konkrete læringsmål for eleven, som fremgår af elevens forløbsplan, og er synlige for eleven på praktikpladsen. Ved elevens opstart på FGU og virksomhedspraktikken har både lærer og elev besøgt plejehjemmet for, sammen med praktikvejlederen, at vurdere, hvilke muligheder, eleven vil have for at nå målene gennem praktikforløbet, herunder hvordan der skal være en god forbindelse mellem det, eleven skal lære i praktikken og det, der skal laves i skoleforløbene. Læringsmålene indeholder udover køkkenfaglige mål også læringsmål i dansk og matematik, og personlige og sociale mål, der særligt handler om fremmøde, samarbejde og kommunikation. Læringsmålene præsenteres for praktikstedet og indgår i den dialog, der er mellem FGU-lærer og elev bl.a. i forbindelse med elevens forløbsplan og progression i forhold til målene.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Andreasen, Rune m.fl. 2015. Feedback og vurdering for læring. Dafolo Hattie, John. 2014. Synlig læring - for lærere. Dafolo

Brønd, Kirsten Frølich m.fl. 2015. Læringsmål og taksonomiske redskaber. Dafolo.

Siden er opdateret 04. juli 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.