Artikel

Sproglig opmærksomhed som didaktisk princip i FGU

Der skal i alle undervisningssituationer være sproglig opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og det faglige sprog.

Hvad er sproglig opmærksomhed?

Sproglig opmærksomhed er et tema, som går på tværs af de forskellige spor og fag i FGU. Sproglig opmærksomhed betyder kort sagt opmærksomhed på det mundtlige og skriftlige sprog, som I og eleverne anvender i uddannelsen, både på værkstederne og i andre undervisningsrum og situationer.

Et fagligt område har sit særlige fagsprog, som eleverne har brug for at lære for at forstå og kunne kommunikere om og i faget. Eleverne kender ikke dette fagsprog på forhånd, og derfor må læreren sætte tydeligt fokus på det i undervisningen. Som lærere må I forklare, hvad de forskellige fagord og faglige begreber betyder, men I vil også bemærke, at en del af eleverne alligevel ikke forstår forklaringerne.

Her er det nødvendigt at have opmærksomhed på de ord og udtryk, I bruger til at forklare de faglige ord med. I bruger noget, man kan kalde et før-fagligt sprog til at forklare det faglige. Det før-faglige sprog er ord og udtryk, der ikke er decideret fagsprog, men alligevel er kendetegnende for det enkelte fag.

En matematiklærer kan fx forklare det faglige begreb, ”et kvadrat” ved at sige, at det er en firkant, der har lige lange sider. Det er en udmærket forklaring for de elever, der ved, hvad en firkant er, men de elever, der ikke ved det, får ikke hjælp af forklaringen. De oplever derimod, at noget, der er nyt og ukendt for dem, bliver forklaret med noget andet, der er lige så ukendt. Firkant er et af de mange før-faglige ord, der hører til matematik.

Før-faglige ord bruges ofte også i andre fag, men så med andre betydninger. Fx betyder stof én ting i tekstilindustrien, noget andet i medicinalindustrien og noget tredje i medieverdenen. Særligt elever med anden etnisk baggrund kan være udfordret af sådanne før-faglige ord.

Når I er sprogligt opmærksomme, arbejder I bevidst med både det faglige og det før-faglige sprog og gør det tilgængeligt for eleverne på flere forskellige måde. Det betyder, at I lader eleverne møde ordene både i praksis, lyd, billeder og skrift og er opmærksomme på at forklare ordene.

 

Hvordan vil eleven opleve den sproglige opmærksomhed i undervisningen?

Eleven kan opleve jeres fokus på sproget når:

  • Undervisningen giver alle lige deltagelsesmuligheder, forstået sådan at begrænset ordforråd, langsom/ upræcis læsning og stavning eller manglende læse- og skriveerfaring ikke bliver uoverstigelige barrierer for at deltage i faglige aktiviteter på en meningsfuld måde. Det er noget, som undervisningen tager hånd om gennem sprogligt opmærksomhedsarbejde og brug af strategier til faglig læsning og skrivning og tilegnelse af ordforråd samt læse- og skriveteknologi.
  • Lige deltagelsesmuligheder ikke betyder, at der stilles lavere faglige krav - men ved at give eleverne nyttige redskaber, der blandt andet tager højde for sproglige barrierer og udviklingsmuligheder.

Eleven vil opleve bedre sproglige deltagelsesmuligheder, når han/hun:

  • Udvider sin forståelse og anvendelse af fagsprog i tale og skrift og lærer om strategierne hertil (se også nedenfor). Indsigt i strategier er grundlaget for udvikle større selvhjulpenhed, dvs. at kunne stå på egne ben i mødet med nye fagbegreber og vendinger. Eleverne vil her også kunne begynde at identificere sig med en faglighed og et erhverv og dermed blive dannet til at ”være nogen”.
  • Lærer at sprog er et vigtigt værktøj i mange faglige sammenhænge, og at sproglig præcision har betydning for kvaliteten i det, man laver, og for de arbejdsprocesser, man samarbejder om i fagets praksis. Som sådan styrker udvikling af elevernes sproglige opmærksomhed også elevernes deltagelse i sociale læringsfællesskaber.
  • Tør at tage favntag med opgaver, der sprogligt set er mere udfordrende, end hvad de har været vant til at magte, og at de ser sammenhængen mellem tillærte strategier og vækst i eget skriftsprogligt vovemod.

 

Hvordan kan du som lærer arbejde med sproglig opmærksomhed i undervisningen?

Når I har fokus på sproglig opmærksomhed arbejder I fokuseret med:

  • At undervisningen bygger bro mellem elevernes hverdagssprog og det faglige sprog. Det betyder blandt andet, at I sammen med eleverne oversætter fagsprog og før-faglige ord på værksteder og i andre undervisningsrum og situationer til hverdagssprog - eventuelt med inddragelse af elevernes andre førstesprog end dansk, og at eleverne også udvikler et passende fagsprog med støtte i det hverdagssprog, de allerede behersker.
  • At vanskeligheder med at læse, skrive og forstå ord og tekster bliver medtænkt i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen og andre læringsaktiviteter. Det betyder blandt andet, at I i samarbejde med læsefaglige ressourcepersoner på FGU-institutionen støtter eleverne i:
    • At anvende relevant kompenserende læse- og skriveteknologi i fagene (indscannede tekster i læsbart format, talesyntese, ordforslagsprogram, tale-til-tekst-teknologi)
    • At bruge læse- og skrivestrategier til den faglige læsning og skrivning (som beskrevet nedenfor)
    • At sikre tilegnelse af nøgleord og -udtryks betydning (herunder sammenhæng med andre ord), deres stavning og udtale. Det er ikke altid tilstrækkeligt at sikre sig, at eleverne kender ordenes betydningsindhold – eleverne kan fortsat være usikre på, hvordan ordet skal siges og staves, og i så fald giver usikkerheden færre anledninger til at få anvendt ordene og opbygge fortrolighed med ordet.
    • At blive bevidste om deres egen brug af strategier.

 

Ordkendskab og mundtlig opmærksomhed

Eleverne skal opleve, at der bygges bro mellem det specialiserede fagsprog og fagbegreber (fx galvanisere, syntetisk, konkav, unbrakonøgle) og det hverdagssprog, eleverne kender og anvender. Det springende punkt er, at ord og udtryk som er centrale, men svære at forstå og bruge, bliver forklaret og gjort håndgribelige gennem eksempler, omskrivninger, sammenligninger og med mulighed for ind imellem at arbejde i dybden så eleverne bliver fortrolige med fx specifikke nøgleords og -udtryks betydning og opbygning – og ofte gerne stavning og udtale. Her kan I bruge ordkort og forskellige mindmaps til støtte for hukommelsen. På den måde arbejder I med elevernes ordkendskab i dybden, hvilket er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig kontrol over ordene. Der er forskel på at kunne genkende et fagord, som man støder på, og så at turde og kunne anvende det i faglige samtaler eller skriftlige produkter, fx i ordresedler, i pjecer, i et resume eller i andre sammenhænge, hvor det at være fagligt præcis bliver vigtigt.

Eleverne skal udvikle deres sproglige repertoire på FGU, og det sker ved at I ikke udelukkende gør fagstoffet lettere tilgængeligt gennem omskrivninger og forklaringer, men også sigter efter at eleverne gradvist selv tilegner sig det relevante fagsprog og på sigt kan klare sig uden sproglige ’støttehjul’. I kan arbejde med nøgleord ved at hænge dem op på væggen forsynet med en illustration og nøglesætning i klasserummet eller på værkstedet, så de hele tiden er inden for rækkevidde.

Arbejdet med ordkendskab bør ikke udelukkende omfatte fagord, men også ord og vendinger, der går på tværs af fag og er typiske for skriftsproget mere generelt, fx forbinder-ord (derfor, dernæst, på den baggrund, endelig, fordi, desuden, omsider m.fl.) og beskriver-ord (straks, absurd, godartet, uforbeholden, ovennævnte, vitterlig, håndterbar m.fl.).

I bør desuden bryde vanskelige forklaringer eller komplekse opgaveformuleringer ned i mindre og overskuelige dele. Til dette kan I bruge tydelige forbinder-ord, fx ”Først skal I… Og når I så har gjort det, så vender I tilbage til mig. Derefter giver jeg besked om, hvad det næste er I skal gøre.” I bør desuden være opmærksomme på at udtrykke jer meget konkret til eleverne, når I giver feedback.

 

Læseforståelse

Når det gælder læsning af fagtekster, kan I med fordel gøre brug af forskellige før-, under og efterlæse- aktiviteter med fokus på:

  • Fagord (betydning, udtale, stavning)
  • Nøglesætninger til at forstå begreber og sammenhænge
  • Tekstens opbygning: Hvad er det for en type, og hvad vil den fortælle os? Synes billederne at relatere til tekstens emne (og hvordan?) Hvad kunne være en smart læserute gennem teksten?
  • Aktivering af elevernes forhåndsviden (hvad ved I i forvejen om emnet? Og hvad er jeres erfaringer med dette emne?
  • Sammenhæng mellem læseformål og brug af læsetrategier (skimming, at stille spørgsmål til teksten, opsummering, genlæsning, brug af opslagsværker m.v.)

Hvis I arbejder med faglig læsning i lærende fællesskaber (makkerpar, små grupper eller holdet) kan eleverne støtte hinanden, og dermed bliver læsning af tekster sammen i undervisningen en vej til at tilegne sig det faglige stof (parallelt med fx værkstedsarbejde, sidemandsoplæring og andre læringsformer) (Se også Læringsstrategier). Og eleverne lærer fagets tekster at kende og bliver forberedt til videre uddannelse som typisk kræver mere selvstændig læsning. Lærende fællesskaber kan altså lette elevernes tilegnelse af fagstoffet, sikre større og mere ligeværdig deltagelse for alle og lægge en god bund for det at lære noget gennem læsning af fagtekster.

Endelig kan læseteknologi anvendes som en vej til mere sikker læsning af både enkeltord og tekster, ligesom det er relevant at gøre eleverne fortrolige med at bruge elektroniske ordbøger og andre online-resurser, fx Google billeder, hjemmesider m.v. hvor man kan hente vigtig forhåndsviden. Jeres opmærksomhed på sådanne værktøjer hører også under sproglig opmærksomhed i FGU.

 

Skriftlig fremstilling

Eleverne skal opøve fortrolighed med de faglige temaers og de almene fags skriftlige fremstillingsformer. Skriftlig fremstilling forbindes ofte med dansk, men det indgår i større eller mindre grad i alle fag og i de faglige temaer, med forskellige genrer og former. I nogle sammenhænge skal eleverne rapportere (fx skrive ordresedler, madplaner mm), i andre skal de argumentere, diskutere og evaluere. At arbejde med elevernes sproglige bevidsthed handler derfor også om at gøre eleverne bevidste om de genrer og udtryksformer, der benyttes inden for et fagområde (stikord, sammenhængende tekst, mails, reklameskilte m.v.), hvor der skrives (i det offentlige rum, på et bestillingsark, til en kunde, på en seddel til fejlmelding m.v.) og hvorfor (for at huske, skabe overblik for andre, overbevise nogen, nuancere et problem m.v.).

I kan styrke elevernes opmærksomhed på skriftlige fremstillingsformer og forskellige skriveformål, ved at I sammen med eleverne gennemgår eksempler – fx fra faget eller fra elevernes øvrige erfaringsverden. Vis eleverne, hvad der gør det skriftlige udtryk til noget særligt, så de genkender det som en særlig teksttype eller en genre. Herudfra kan I sammen med eleverne prøve at formulere kriterier for, hvad der er en god tekst i en given sammenhæng med et givent formål. Når eleverne derefter selv skriver, kan de bruge kriterierne som tjeklister for deres egne tekstudkast. Begrebet udkast er vigtigt i denne sammenhæng, da det er afgørende at eleverne får feedback undervejs i forløbet. Hvis feedbacken kommer undervejs – og gerne fra andre elever med udgangspunkt i de fælles formulerede kvalitetskriterier – kan feedbacken bruges til noget, idet teksten (power pointen, planchen, tilstandsrapporten osv.) stadig kan forbedres. Sådanne arbejdsformer forudsætter at I, sammen med andre lærere på tværs af fag, lærer eleverne om god feedback-kultur, dvs. at man holder sig til kriterierne og er konstruktiv og kammeratlig.

Husk samtidig at indtænke billeder, video, og grafiske elementer i elevernes skriftlige formidling. Det kan styrke modtagerens forståelse og gøre fremstillingen mere levende og varieret. Så afhænger alt ikke af elevens sproglige formåen i snæver forstand, men at der gives mulighed for varieret brug af forskellige formater i elevernes formidling.

 

Skriftsproglige vanskeligheder

Endelig betyder sproglig opmærksomhed også, at I udnytter jeres viden om, at der blandt eleverne i FGU kan være mange med en historik med læse- og skrivevanskeligheder, fx som følge af ordblindhed. Nogle af disse elever er allerede identificeret som elever med ordblindhed i skoletiden, men ikke alle. Enkelte opdages måske først i FGU - og her spiller jeres opmærksomhed på elevernes skriftsproglige færdigheder som de kommer til udtryk i undervisningen (sommetider måske ved undgåelsesadfærd) og jeres samarbejde med FGU-institutionens resursepersoner på læse-skriveområdet en vigtig rolle. For det er naturligvis vigtigt at eleverne får tilbudt en afklarende samtale og en ordblindetest samt eventuelt supplerende undervisning og SPS efter behov. Elever, der allerede er identificeret som ordblinde ved uddannelsens start, har behov for at undervisningen tager udgangspunkt i og bygger bro til de strategier (både med og uden læse- og skrivetek- nologi), som eleverne allerede måtte være fortrolige med. Her spiller samarbejde med læsefaglige resurse- personer og vejledningen allerede i afsøgningsforløbet eller på basis også en vigtig rolle.

 

Eksempel på sproglig opmærksomhed i FGU:

Sproglig opmærksomhed er et tværgående fokuspunkt i alle FGU’s tre spor. Det beskrevne eksempel er derfor på et mere generelt niveau og handler om, hvordan du som lærer arbejder bevidst med at udvikle og styrke elevernes greb om fagsprog og koblingen til hverdagssprog. Vi tager udgangspunkt i en undervisningssituation, hvor eleverne skal læse en fagtekst.

Holdet arbejder med en opgave omkring håndtering af haveredskaber. Her læser de en manual, hvori nøgleordet motoriseret optræder. Ordet er fagspecifikt og formentlig helt eller delvist ukendt for flere af eleverne. Nogle kan måske gennemskue, at ordet har noget med motor at gøre og fra den omgivende tekst gætte, hvad ordet betyder. Men det svarer ikke til at have tilegnet sig ordet på et niveau, hvor man får aktiveret dets fulde betydning inde i hovedet eller efterfølgende kan anvende ordet sikkert på egen hånd, hverken mundtligt eller skriftligt. Derfor bør I tage eleverne ved hånden og tydeliggøre nogle vigtige egenskaber ved ordet, både før, under og efter læsningen og i den videre opgaveløsning, hvor ordet måtte optræde. Fx kan det fremhæves, at ordet har tryk på fjerde stavelse (ligesom analyseret) og kommer af motor + isere. Endelsen isere betyder, at det er et udsagnsord, det vil sige kan bruges til at beskrive en handling eller en proces. Motor betyder i øvrigt ’noget der bevæger sig’. Motorisere betyder ‘at forsyne eller drive noget ved hjælp af en motor’. I kan også styrke elevernes forståelse af forskellige redskaber ved at kategorisere dem fx på en planche: hvilke redskaber er motoriserede, og hvilke er ikke?

Et lignende eksempel kan tage udgangspunkt i køkkenet. Holdet arbejder med jobsøgning og de skal lave en mundtlig eller skriftlig præsentation af dem selv. Derfor læser de forskellige jobopslag fra køkkener og restaurationer. Her optræder nøgleordet servicemindet, som er et fagord, der betegner en af de afgørende kvalifikationer for at arbejde i et køkken. Også her skal eleverne tages i hånden for at få aktiveret ordets fulde betydning. Det er fx et sammensat ord service + minded, og det er et engelsk låneord. I kan arbejde visuelt med ordets fulde betydning gennem ordkort, hvor ordet står i midten, og forskellige aspekter ved ordet placeres i cirkler eller kasser rundt som et mindmap (se illustration neden for). Service kan være synonymt til betjening, og eleverne kan formulere karakteristika for, hvordan serviceminded adfærd ser ud i et køkken eller på en restaurant. Afhængigt af den faglige sammenhæng og jeres vurdering af hvor vigtigt ordet er, kan visse aspekter ved ordet blive overflødige, men i andre tilfælde kan et orddetektivarbejde på dybere niveauer være øjenåbnende for sprogligt usikre elever.

Siden er opdateret 12. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.