Artikel

Byg bro mellem elevens hverdagssprog og fagsproget

I denne artikel præsenterer Monica Irene Krarup Olesen og Annie Dammsbo Sindberg principper for undervisning, der inddrager FGU-eleverne i samtalerne. 

Undervisning handler om formidling mellem den unge og verden. Meget formidling sker automatisk, blandt andet ved efterligning, men det er ikke nok i nutidens komplekse verden. Her er der behov for en didaktisk tilrettelagt vej til viden, hvor sproglig behandling er nødvendig.

 

1. Ingen elever har fagsprog som modersmål

Mange elever begynder på FGU med begrænsede sproglige forudsætninger; det kan være tosprogede eller ordblinde elever, eller elever med negative erfaringer og manglende fortrolighed med skolens sprog. Eleverne har brug for sproglig stilladsering, så de kan lære det nødvendige fagsprog. Sproglig stilladsering betyder at bygge bro mellem det, som eleverne har brug for at lære og elevernes hverdagssprog og viden, og med sproglig stilladsering rettes den sproglige opmærksomhed mod fagets sprog. Holdsamtalen er et oplagt sted at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og fagsproget, da eleverne i disse samtaler får mulighed for at bruge og udvikle deres fagsprog.

 

2. Faglige samtaler som afsæt for sproglig opmærksomhed

Du kan som lærer tilrettelægge ægte kommunikative situationer, hvor eleverne kommunikerer om et emne fra faget. Du har mulighed for at skabe et godt samtalemiljø på holdet, der tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og det sprog, de allerede har. Eleverne er eksperter på deres viden, og du er den, der lytter og “strækker” elevernes sprog ved for eksempel at omformulere, tilføje og tilpasse elevernes sprog i en faglig retning.

I Tabel 1 herunder ses et eksempel på, hvordan elevernes konkrete hverdagssprog gennem samtale og stilladsering kan udvikles til et mere abstrakt og generaliserende fagsprog.

Tabel 1: Gennem sproglige stilladser bevæger eleven sig fra mundtligt hverdagssprog til fagligt skriftsprog.
© Olesen og Sindberg

 

Når eleverne øver sig på det nye sprog, er det vigtigt, at de får god tid til at formulere og omformulere deres sætninger, og at de får flere forsøg til det. Stil undervejs uddybende spørgsmål; spørg eksempelvis om præcisering (mener du…?) eller om flere informationer. Samtalen kan blive udgangspunktet for senere skriftligt arbejde, hvor I kan have fokus på særlige fagord og -begreber.

Øget sproglig opmærksomhed kræver kort sagt, at eleverne taler, og at læreren lytter. Elevernes bidrag til samtaler skal tages alvorligt, så de får lyst til at ytre deres meninger frem for at bekymre sig om at give læreren det “rigtige” svar. Sproglig opmærksomhed er en tilgang til undervisning og læring, der bør integreres i alle fag.

 

3. Faglærerens fokus på før-fagligt sprog

Som faglærer underviser du i et fagligt tema, for eksempel på et værksted, og din undervisning skal, så vidt det giver mening, integrere almenundervisningen. Almenundervisningen er dog almenlærerens ansvar, og fagundervisningen er faglærerens ansvar. Fagundervisning er også undervisning i fagets sprog, da du som faglærer er dén, der ved mest om sproget i dit fag. Før-fagligt sprog er ofte en udfordring for eleverne, og du kan støtte eleverne i deres opbygning af det nye sprog ved at rette den sproglige opmærksomhed på undervisningens før-, under- og efter-faser.

Før-fasen
Er fagområdet eksempelvis mad og sundhed, kan du i før-fasen aktivere elevernes aktuelle viden og erfaringer og forberede dem på nye fagord. Gå i køkkenet og find mel, gær, brødforme med mere. Spørg for eksempel eleverne om smagen, duften, og hvad det bruges til. Hvis jeres emne er brød, kan I i før-fasen tale om gluten.  Hvad er gluten, hvorfor er der gluten i nogle brød og ikke i andre? Ret fokus på ordet, og skriv det eventuelt på et stykke karton og lad det hænge synligt i undervisningsrummet sammen med fotos og tegninger, der illustrerer ordet. Sådan kan du som faglærer sørge for, at de faglige ord indgår både mundtligt og skriftligt i undervisningsrummet/værkstedet.

Generelt kan faglæreren have opmærksomhed på at skabe forbindelsen mellem kendte og nye ord og opbygge en fælles viden og fagsprog om emnet. Centrale fagord og begreber kan udvælges, og du kan forklare dem på hverdagsdansk ved hjælp af eksempler, som eleverne kender.Du kan så give eleverne repetitionsopgaver og lade dem anvende deres viden og sprog. På den måde integreres fagsproget i deres hverdagssprog.

Under-fasen
I under-fasen opnår eleverne forståelse for, at ord kan indgå i forskellige ord og sammenhænge. Eksempelvis kan ordet gluten sættes sammen med andre ord: glutenfri, glutenholdig, glutenallergi. Giv eventuelt eleverne en bunke kort, hvorpå de kan skrive de nye ord og sammenhænge. Fra gang til gang vil bunken blive større og dermed medvirke til et visuelt indtryk af, at elevernes ordforråd og viden vokser. Elevernes viden og ordforråd betyder, at de kan læse og skrive tekster i relation til området.

I denne faser viser eleverne desuden, at de skriftligt kan anvende fagsproget; de kan som i ovennævnte eksempel forklare hæveprocessen i bagning. Det er også relevant at læse og skrive opskrifter, hvor opmærksomheden rettes mod disse teksters særlige sprog. At beherske et fag handler ikke kun om at kunne anvende et fagsprog, men også om at kunne forstå og formidle det. Når eleverne parvis har læst og diskuteret en fagtekst om bagning og hæveprocesser, kan opgaven for eksempel bestå i at formidle en fagteksten for en 5. Klasse.

Efter-fasen
I efter-fasen er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at konsolidere den nye faglige viden. Her kan eleverne lave diktater og quiz til hinanden, hvor de spørger til betydninger og stavemåder af nye fagord. En populær opgave i efter-fasen er en opgave, hvor en elev får rollen som journalist fra et fagblad, vi kan kalde det: “Et stort brød”. ”Journalisten” interviewer så en anden elev, der har rollen som “medarbejder”, om dennes fag.

 

4. Sproglige stilladser i alle samtaler

Som FGU-lærer skal du opstille sproglige stilladser i alle læringssituationer. Dine elever har brug for, at du viser dem vejen fra deres hverdagssprog til dit fags specifikke sprog. Det er afgørende for elevernes læring, at du bruger deres sprog som afsæt for samtaler, hvori fagsproget indgår. Du skal skabe muligheder for at lytte til, udtale, skrive og bruge ord i gamle og nye sammenhænge. Fagets sprog læres og lagres bedst, når eleverne er sprogligt aktive. Alle elever skal have mulighed for at udnytte deres potentialer og gennemføre deres uddannelse. Som lærer er du en af de vigtigste nøgler til, at dette sker.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Monica Irene Krarup Olesen, der er lektor og underviser på blandet andet FVU- og OBU-læreruddannelsen, University College Nordjylland og Annie Dammsbo Sindberg, der er adjunkt og underviser på blandt andet FVU- og OBU-læreruddannelsen, University College Nordjylland.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på FGU-området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).

 

Ressourcer:

Projekt Uddannelsesløft - Værktøjer og ideer til praksis: Uddannelsesloeft.dk

Materialer udviklet til grundskolens ældste klasser og på erhvervsskoler: fahot.dk/materialer

Gråzonesprog - Klar tale i lektiecafeen: uvm.dk


Gibbons, P. (2017). Styrk sproget, styrk læringen. 2.udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.


Siden er opdateret 09. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.