Artikel

Praksisbaseret dannelse og læring i FGU

Hvad er praksisbaseret dannelse og læring i FGU? I artiklen stiller Hans Henrik Koch og Dorrit Sørensen skarpt på netop dette tema. 

Denne artikel handler om, hvordan praksisbaseret dannelse og læring kan skabe værdi for eleverne. Artiklen bygger på en forståelse af praksisbaseret dannelse og læring som værende en konkret praksis, der danner basis for elevernes læring på FGU.  

 

1. Praksisbaseret læring

I Vejledning til de 15 didaktiske principper for FGU defineres praksisbaseret dannelse og læring som en undervisningsform, der tager udgangspunkt i og er centreret omkring autentiske opgaver, reel produktion og praktisk arbejde. Udgangspunktet er altså, at eleverne på FGU arbejder med afsæt i projekter og produktion, som danner grundlag for deres læring.

I Vejledningen til de 15 didaktiske principper for FGU kommer praksisbaseret dannelse og læring til udtryk på forskellige måder i de tre forskellige retninger på FGU:

  • På PGU’en forstås praksisbaseret dannelse og læring som den praksis og produktion, der finder sted i værkstederne.
  • På AGU’en kan praksislæring defineres som alt det, der ligger uden for klasseværelset. Det kunne være et besøg i en virksomhed, som danner basis for konkrete læringsaktiviteter som for eksempel udregninger af budgetter, kundegrundlag, mængde af vareindkøb med mere.
  • På EGU’en er det elevernes praktik i virksomhederne, der danner rammen om undervisningen. Her kan praksisbaseret dannelse og læring handle om at støtte eleven i forhold til faglige, personlige og sociale mål, så som mødestabilitet, påklædning og samarbejde.

Denne artikel forholder sig hovedsagligt til den undervisning, der retter sig mod AGU og PGU. Undervisningen retter sig således mod praksis i AGU og mod produktion på PGU. 

Dansk forskning ved blandt andre Mette Pless peger på, at motivation ikke skal forstås som en forudsætning for, at eleverne kan lære noget i skolen, men at motivation snarere er et resultat af det, der foregår i skolen. Det er altså af stor betydning, hvordan pædagogikken og didaktikken i praksisbaseret undervisning tilrettelægges, så det motiverer, og så eleverne profiterer mest muligt af undervisningen. Hvert af de nedenstående afsnit afsluttes derfor med konkret inspiration til undervisningen på AGU og PGU.

 

2. Praksisbaseret undervisning er håndgribeligt og virkelighedsnært

På AGU og PGU er det ambitionen, at eleverne oplever undervisningen som meningsfuld og som noget, de kan relatere til. AGU og PGU skal bygge bro til ungdomsuddannelserne gennem en undervisning, der retter sig mod praksis. Det kan eksempelvis gøres ved at anvende autentiske opgaver. Dette underbygges i bogen Bæredygtig undervisning, hvori det påpeges, at når elevene arbejder praktisk i alle fag, erfarer de, at deres handlinger er tæt forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Viden fra forskning peger på, at det fremmer elevernes motivation og engagement – og dermed afklaring – når de arbejder praksisnært.

For lærerrollen på FGU/PGU betyder det, at lærerne, ud over at være faglige organisatorer, også skal være vejledende, herunder skubbe og støtte eleverne til at vælge den, for eleven, rette vej.

På baggrund af ovenstående skal undervisningen:

  • gøre det teoretiske og abstrakte håndgribeligt og virkelighedsnært.
  • give praksis et tydeligt aftryk i uddannelses indhold.
  • sætte produktioner og projektarbejder i centrum. Det vil sige at, undervisningen planlægges med afsæt i autentiske opgaver fra en praksis.
  • vise tydelige lærerroller – fra den alvidende ekspert til læreren som facilitator, vejleder og metodeansvarlig.

 

3. Praksisbaseret dannelse og læring på forskellige måder

For nogle elever starter praksisbaseret dannelse og læring med, at de arbejder med projekter, hvor praksis indgår i form af en reel produktion, autentisk case eller problemstilling. For andre starter det med, at de skal stifte bekendtskab med en praksis, for eksempel gennem virksomhedsbesøg, praktik eller oplæring, for at lære en erhvervspraksis at kende. For andre igen starter praksisbaseret dannelse og læring med, at de arbejder med konkrete materialer eller services, og at de derigennem får oplevelsen af at kunne udrette konkrete opgaver.

Forskningsrapporten Læring der rykker peger på, at det er af betydning for elevenes oplevelse af læring, at de oplever faglig relevans og mestring. Det betyder, at de i arbejdet med faglige temaer og projekter oplever, at de får mulighed for indflydelse i forhold til at anvende deres praksiskendskab og -kunnen på tværs af forskellige praksisområder. Formålet er, at de på sigt mere selvstændigt kan skabe og sætte deres præg på praksis. Kort sagt at de oplever en faglig progression.

På baggrund af ovenstående skal undervisningen:

  • anvende forskellige tilrettelæggelsesformer, herunder differentiering.
  • tage udgangspunkt i en læringsprogression gennem det at kende, kunne, anvende og forstå praksis.
  • skabe faglig progression gennem relevans og medindflydelse.

 

4. Eleven er aktiv deltager i undervisningen

I praksisbaseret undervisning er eleverne aktive deltagere. Det skal forstås sådan, at lærer og elever sammen konstruerer en forståelse af praksis, som danner udgangspunkt for undervisningen, dels med afsæt i fagbilag, der retter sig mod produktion på PGU, og dels med afsæt i læreplaner, der retter sig mod praksisbaserede læringsaktiviteter på AGU. Den pragmatiske læringsteori (Dewey) peger på, at aktiv deltagelse i undervisningen – det at handle og gøre noget – er særlig vigtig for motivation til læring. Elevernes læring bygger altså på praksisbaseret viden og erfaring, som de har fået gennem aktiv deltagelse i undervisningen. I en forskningsrapport om fagligt entreprenørskab i erhvervsuddannelserne, der blandt andet handler om, hvad der motiverer udfordrede unge, står der: ”svage elever […] viser stort engagement, når de arbejder ud fra egen interesse og opfattelse af opgaven, som de føler ejerskab for, fordi de selv har valgt den”.

På baggrund af ovenstående skal undervisningen:

  • bygge på aktiv elevdeltagelse, for eksempel i valg af opgaver og fremstilling af produkter.
  • sikre en retning for aktiv deltagelse og undervisningsvarians gennem tydelige strukturer i undervisningen.

 

5. Undervisningen er bygget op omkring praksisfællesskaber

Med inspiration fra international forskning af blandt andre Lave og Wenger er omdrejningspunktet i praksisbaseret læring, at elevernes læring sker i praksisfællesskaber med andre elever og relevante aktører. Dette foregår ikke alene i skolen, men også for eksempel i virksomheder.  Praksisfællesskaber betyder, at elevene på FGU/PGU samarbejder med hinanden og andre, når de arbejder med produktioner eller praksisbaserede læringsaktiviteter. Praksisfællesskaber på FGU/PGU er med til at sikre, at alle elever inkluderes i samskabende processer, uanset at de har forskellige personlige, sociale og faglige forudsætninger.

På baggrund af ovenstående skal undervisningen bygge på:

  • fællesskaber og relationer, idet eleverne samarbejder og er fælles om opgaveløsning.
  • samarbejde på tværs af forskellige personlige, sociale og faglige forudsætninger forstået som samskabende processer og inklusion.  

 

6. Praksisbaseret dannelse og læring åbner for kreativitet og innovation

Når eleverne får mulighed for at arbejde eksperimenterende og praksisbaseret med virkelige problemstillinger, peger viden om eksperimenterende metoder og forskning om kreativitet på, at det fremmer elevernes mulighed for idévirksomhed. Modet til at være kreativ kræver anerkendelse. Dansk forskning af blandt andre professor Lene Tanggaard viser, at når eleverne arbejder kreativt, er det at begå fejl en nødvendighed for, at eleverne kan gøre egne erfaringer og få nye indsigter. Forskning viser, at udfordrede elever udviser engagement og ejerskab, når undervisningen giver dem mulighed for at eksperimentere og udforske praksis.

På baggrund af ovenstående skal undervisningen bygge på:

  • kreativitet, herunder også processer hvor eleverne eksperimenterer og eventuelt fejler.
  • laboratorietænkning, hvor eleverne gør erfaringer og skaber nye indsigter.
  • udforskning af og afprøvning i praksis.
  • mod til at arbejde åbent og nytænkende.
  • tillid og tryghed i fysiske og sociale rum.
     

7. Til inspiration: Gode råd om praksisbaseret dannelse og læring

Pointer fra ovenstående artikel kan samles i nedenstående gode råd til praksisbaseret undervisning på FGU:

  • Tag afsæt i virkeligheden, og lad eleverne arbejde med autentiske problemstillinger.
  • Lad produktion og fagets materialer være omdrejningspunkt i undervisningen.
  • Inddrag virksomheder og institutioner, som elevene kan samarbejde med.
  • Vær åben om indhold og form i undervisningen.
  • Lad eleverne være nysgerrige og stille spørgsmål.
  • Lad eleverne eksperimentere og giv plads til at fejle.
  • Giv plads til elevernes selvigangsatte aktiviteter.
  • Tag afsæt i praksisfællesskaber, hvor eleverne har fælles ansvar og træffer de vigtigste beslutninger sammen.
  • Fokuser på inklusion gennem samarbejde, hvor eleverne oplever anerkendelse og aktiv deltagelse af alle.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Dorrit Sørensen, cand. pæd. i generel pædagogik, master i projekt- og forandringsledelse og stud. Ph.d., lektor ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, Københavns Professionsskole og Hans H. Koch, cand. mag. i psykologi og pædagogik, lektor ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, Københavns Professionsskole. 

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på området og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).


Bandura, A. (1997). Self-efficacy: the exercise of control, Freeman

Brinkmann, S., Elkjær, B. & Rømer, T. A. (2007b). Dewey i dag - en håndsrækning til læreruddannelsen: Forlaget Unge pædagoger

Christensen, S. M. (2019). Bæredygtig undervisning. Aarhus Universitetsforlag.

Hutters, C. og Lundby, A. (2014). Læring, der rykker - Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv. Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning (CEFU), Aalborg Universitet, i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som er bevilliget af Den europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

Hutters, C. & Sørensen, D. (2015). Uddannelseseksperimenter: Metode, teori og praksis – en introduktion. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, som er bevilliget af Den europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.

Lave, J. og Wenger, E., (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation, Cambridge University Press.

Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, A. M. W. (2015). Unges motivation i udskolingen: Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og uden for skolen, 1 udg. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Sørensen, D.; Day, B.; Minds, S.; Christensen, S. M.; Boniface, J. & Allermand, M. M.  (2017). Fagligt Entreprenørskab i erhvervsuddannelserne, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Professionshøjskolen Metropol og Efter – og videreuddannelse, VIA University College 

Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! - når talent bliver til innovation, Aalborg Universitetsforlag

Tanggaard, L. & Juelsbo, T., (2015). Lær! - effektiv talentudvikling og innovation, Gyldendal

Wenger, E., (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag, København.


Siden er opdateret 06. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.