Artikel

Praksisbaseret dannelse og læring som didaktisk princip i FGU

Der arbejdes med indhold i den konkrete omverden i form af autentiske opgaver, og eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge.

Hvad er praksisbaseret læring og dannelse i FGU?

At arbejde med praksisbaseret dannelse og læring betyder, at undervisningen tager udgangspunkt i og er centreret omkring autentiske opgaver, reel produktion og praktisk arbejde. Eleverne opnår faglig læring ved at anvende fagene i nødvendige og meningsfulde opgaver, fx når de arbejder med geometri og målestoksforhold i en produktionsopgave, hvor der skal bygges et shelter i skoven, eller når de udvikler en skriftlig og/eller visuel guide til at flytte hjemmefra. I disse situationer arbejder eleverne med elementer fra fx matematik eller dansk i reelle, virkelige opgaver, der skal bruges af en konkret målgruppe i omverdenen. Praksisbaseret læring kan på den ene side gøre almene perspektiver håndgribelige og meningsfulde. Her bruges viden og færdigheder til at gøre en konkret forskel for andre. På den anden side kan den praktiske tilgang medvirke til at introducere elever for arbejds- og samværsformer i både uddannelses-, erhvervs- og samfundsliv. Herved giver undervisningsformen anledning til dannelse, både som deltager i erhvervslivets arbejdsfællesskaber og i samfundslivet i det hele taget. Så mens læringen ofte knytter sig til udviklingen af viden og færdigheder, handler dannelsen om at kunne forvalte viden og færdigheder med omtanke for de fælleskaber, man indgår i.  Det stiller høje krav til lærerne, der i hver eneste opgave skal vide, hvordan både almene og erhvervsrettede kompetencer kan udfoldes gennem konkrete opgaver, som gør en forskel for andre.

Praksisbaseret dannelse og læring udfolder sig på forskellige måder i FGU’ens tre spor. På agu er undervisningen centreret omkring en praksis, der findes i elevernes omverden – det kan fx være unges sundhed, bæredygtighed, eller noget helt tredje. Undervisningen i de almene fag tilrettelægges her med udgangspunkt i holdets praksis. Måske arbejder et hold med udvikling af en digital kogebog til kommunens unge, og i den forbindelse arbejder eleverne med at undersøge madkultur i forskellige befolkningsgrupper og generationer, indhenter viden om sund kost, beregner opskrifter og udvikler et digitalt format, der kan bruges af unge. Og eleverne arbejder med forandringer i danskernes madkultur gennem statistik om hustandsindkomst, indkøb og forbrugsvaner. Her er lærerens opgave især at overveje, hvordan en konkret opgave kan understøtte at alment faglige kompetencer omsættes i praktisk handling.

På pgu vil produktionsopgaverne være omdrejningspunktet for elevernes dannelse og læring. Gennem den reelle produktion og afsætning af produkter og ydelser arbejder de med relevante faglige mål fra dansk, matematik og PASE. Det kan fx være, når eleverne skal bygge det førnævnte shelter i skoven, hvor de skal kunne lave arbejdstegninger i målestok, beregne materialebrug, udarbejde tidsplaner, lave budget og udregne salgspris. Derigennem lærer eleverne både at anvende et fags begreber og teorier i praksis, og udvikler kompetencer til at arbejde i et erhverv, dvs. kendskab til erhvervets praksis, processer og identitet – det som også betegnes som et erhvervs ”håndværksmæssighed”. Her er lærerens opgave både at få øje på, hvilke almene læringsmål, der kan være forbundet med en konkret produktionsopgave, men også at kunne vurdere hvilke færdigheder en optimal opgaveløsning vil kræve.

I egu er praktikken udgangspunktet for elevens dannelse og læring. De konkrete opgaver, som eleven arbejder med i sin praktikvirksomhed, skal understøttes i elevens skoleforløb. Skoleforløbene skal derfor tilrettelægges med udgangspunkt i, hvad der kan understøtte den enkelte elevs læring og udvikling i praktikken. Det kan være, at eleven har brug for at tage et truckcertifikat eller gennemføre et hygiejnekursus. I skal også konkret vurdere, hvordan I kan understøtte elevens kompetencer i dansk og matematik (med udgangspunkt i fagenes læreplaner), så eleven kan fastholde beskæftigelse efter endt uddannelse og indgå ligeværdigt i et fællesskab på en arbejdsplads. I egu er det især en opmærksomhed at sikre, at virksomhedspraktikken og skoleforløbene er et godt grundlag for de samlede mål for uddannelsesforløbet.

 

Hvad betyder det for eleverne, når I arbejder med praksisbaseret dannelse og læring?

Den praksisbaserede undervisning giver eleverne mulighed for at forstå de almene fag i praktiske og autentiske opgaver, hvor de skal bruge fagets begreber og teorier til at skabe noget konkret eller løse reelle opgaver. Samtidig giver praktiske opgaver mulighed for at arbejde med differentierede læringsmål i den samme opgave. Mens Stine deltager i bygningen af et legehus til den lokale børnehave for at udvikle nogle håndværksmæssige færdigheder, kan Kaspers mål være at skrive nogle enkle sikkerhedsråd om brugen af legehuset til børnehavens pædagoger.

For de elever, der skal fortsætte på en erhvervsuddannelse, kan det at lære gennem praksisbaserede undervisningsformer forberede dem på de læringsforståelser og undervisningsformer, der er fremherskende på mange erhvervsuddannelser. For elever, der skal starte på HF kan den praksisbaserede læring betyde, at eleverne styrker den afgørende studiekompetence, som består i at kunne forstå almene fags praktiske relevans. Dermed kan I understøtte elevernes overgang til ungdomsuddannelse og øge deres sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen.

Samtidig ved vi fra forskningen, at praksisbaseret læring styrker elevernes læringslyst og almene dannelse. Elever får både styrket deres faglige læring ved at arbejde med fagenes indhold i praktiske sammenhænge, og de udvikler styrkede kompetencer til selvbestemmelse, medansvar og samhørighed, fordi deres bidrag til den fælles opgave bliver meget synlige (Ph.d.-afhandling Louise Klinge - lærerens relationskompetence - hent dokument).

For eleverne kan fordelene ved praksisbaseret læring være:

  • Tæt sammenhæng mellem teori og praksis
  • En problemorienteret undervisningsform med fokus på løsninger af konkrete opgaver i konkrete arbejdsprocesser
  • Anvendelsesperspektivet – det kan bruges til noget (det er ikke bare noget vi leger)
  • Undervisning hvor de kan være aktivt deltagende og problemløsende (i modsætning til overvejende at være lyttende og iagttagende)
  • Den sammenhængende arbejds- og læringsproces fra den stillede opgave til aflevering af det konkrete produkt (hele arbejdsprocesser)
  • Mulighed for gennem delopgaver at arbejde med forskellige individuelle udfordringer og mål i den samme hovedopgave (mens Stine lærer at save, lærer Kasper at stave)
  • Mulighed for at prøve kræfter med de arbejdsformer, som eksisterer inden for de arbejds- og læringsfællesskaber, som man forbereder sig til at blive en del af

 

Hvordan kan I arbejde med praksisbaseret dannelse og læring på FGU?

Når I arbejder med praksisbaseret dannelse og læring er der en række fællestræk, uanset hvilket spor I arbejder på, men der er også en række forskelle mellem agu, pgu og egu. I dette afsnit udfolder vi først det, som I skal være opmærksomme på i alle sporene, og dernæst de specifikke forhold for de enkelte spor.

Praksisbaseret dannelse og læring forudsætter, at I kan relatere fagenes mål til en autentisk opgave, praksis eller produktion. I skal, med andre ord, kunne ”oversætte” jeres fag eller faglige temas mål ind i en praksis eller en opgave og kunne identificere, hvad det er, eleverne skal lære i opgaven. Det kan være individuelt og variere fra elev til elev.

Samtidig er det vigtigt, at I:

  • Tager udgangspunkt i elevernes aktuelle ståsted, når I planlægger forløbet. Her er jeres løbende evaluering og dokumentation jeres kilde til viden (se Evaluering)
  • Gør jer selv og eleverne klart, hvad eleverne har arbejdet med og lært i det foregående forløb, og hvordan jeres nuværende forløb skal bygge videre på det
  • Nøje overvejer rækkefølgen af aktiviteter i opgaven. Er der noget, som alle eller enkelte elever har brug for at kunne, inden de skal løse opgaven? Er der en naturlig rækkefølge af delopgaver i opgaven, og hvilke mål kan I knytte til disse delopgaver?
  • Ser på, hvilke differentieringsmuligheder opgaven rummer. Elever, der får opgaver, som de ikke har kompetencer til at løse, bliver demotiverede. Derfor er det helt afgørende for både holdet og den enkelte elev, at I imødekommer forskellige behov og forudsætninger, så alle kan deltage og opleve at bidrage. Det er med til at styrke elevernes udvikling af medansvar, tillid til egne muligheder og evner, og motivation.

 

Særligt for jer, der underviser på agu:

  • Vær opmærksomme på, at jeres undervisning skal centreres omkring praksis. Det betyder, at I skal arbejde med at identificere en for eleverne relevant praksis, hvori eleverne kan arbejde med fagenes mål på forskellige måder
  • Praksis kan se ud på mange forskellige måder, men dét der kan hjælpe jer med at finde en relevant praksis kan være at tænke i handlinger, som eleverne skal foretage sig i arbejdet med de almene fag. Praksisbaseret undervisning er nemlig ikke det samme som emneuger; eleverne skal udføre konkrete og virkelige opgaver, hvor de arbejder med fagenes kernestof ind i opgaverne
  • At arbejde praksisbaseret er ikke en modsætning til den almenfaglige undervisning, men er en handlingsmæssig ramme for undervisningen. Det kræver, at I som lærere samarbejder på tværs om at formulere faglige mål i en konkret handlingsrettet opgave
  • I kan arbejde med én bestemt gennemgående praksis på et hold, eller I kan vælge, at eleverne på et hold i løbet af skoleåret arbejder med forskellige praksisbaserede projekter, hvori de almene fag indgår i forskelligt omfang og på forskellige måder.

 

Særligt for jer, der underviser på pgu:

  • De produktionsopgaver, som jeres værksteder modtager, udgør den strukturerende ramme for undervisningen, men det er elevernes læring, der er det primære fokus i uddannelsen. Eleverne skal i produktionsopgaverne nå mål for de almene fag og det faglige tema, som de arbejder med
  • I skal derfor i en konkret produktion være gode til at identificere og formulere de mål, som eleverne skal arbejde med undervejs i opgaven. Målene kan være almenfaglige, fx at opnå grundlæggende kendskab til rumfang, eller fra et fagligt tema, fx at opnå grundlæggende kendskab til brændehugst og tørring af brænde. Men de kan også være rettet mod elevernes personlige og sociale kompetencer, fx mødestabilitet, kommunikation og påklædning. Målene i den konkrete opgave kan både være individuelle for den enkelte og fælles for hele holdet
  • FGU skal forberede eleverne til uddannelse eller arbejde. Derfor skal I være opmærksomme på elevens læringsudbytte på tværs af produktionsopgaver. Det er ikke nok at sikre læringsmæssig progression i den enkelte opgave. Eleven skal opleve, at krav og mål ændrer sig i takt med deltagelsen i flere opgaver. I skal, med andre ord, sikre elevens progression hen over uddannelsen, og at eleverne oplever at blive udfordret i opgaveløsningen, oplever mestring og stadig større kompetence og sikkerhed fra opgave til opgave. 

 

Særligt for jer, der underviser på egu:

  • Eleverne tilbringer størstedelen af deres tid i virksomhedspraktik uden for skolen, og skoleforløbene skal stilladsere og understøtte elevens læring i praktikken. Derfor vil skoleforløbene skulle tilrettelægges med et individuelt udgangspunkt og gennem en konkret vurdering af, hvad eleven har brug for at arbejde med. Det kan være muligheder, der er på skolen, fx i relation til de produktionsopgaver som pgu-eleverne arbejder med, men det kan også være andre typer af tilbud, fx AMU-kurser (fx et truckcertifikat) eller et forløb på en erhvervsuddannelse. Det vigtige er, at I foretager en konkret vurdering for den enkelte elev, og her også ser nøje på, hvordan I kan integrere almenfaglig undervisning i elevens forløb ud fra elevens forudsætninger
  • For at sikre elevens læringsudbytte og progression i det samlede forløb, skal I opstille læringsmål for praktikken. Disse mål kan både være faglige og personlige/sociale, fx mødestabilitet, påklædning og samarbejde. Det er vigtigt, at både elev og praktikvirksomhed kender disse mål, og at målene er så konkrete, at elev og virksomhed kan bruge målene i hverdagen. I kan hjælpe elev og praktiksted ved at eleven har en bog, en plakat eller et andet materiale, der fastholder og synliggør læringsmålene undervejs i praktikken
  • Løbende dialog med praktikvirksomheden er afgørende for at sikre elevens progression i praktikken. Når I ikke er sammen med eleven i det daglige, er I afhængige af en god dialog med den virksomhed, hvor eleven arbejder. Det er med til at give jer en fornemmelse af elevens læringsudbytte og læringsbehov, ligesom det kan give jer indblik i behov for justeringer i enten praktik eller skoleforløb. Endelig er det meget vigtigt, at I har struktureret dialog med praktikvirksomheden for at sikre en god overlevering og sammenhæng inden for praktikforløbet og i overgangene mellem skole og praktik. 

 

Eksempler på undervisningsforløb

FGU-institutionen forpagter en cafe i byens bibliotek, og det giver muligheder for opgaver for både agu og pgu på institutionen. Pgu-eleverne, der arbejder inden for det faglige tema mad og ernæring, arbejder dagligt med at fremstille mad til cafeen. Den samlede opgave med at fremstille maden rummer mange forskellige delopgaver med forskellig sværhedsgrad fra at forberede salat til at bevare overblikket over den samlede produktion. Derfor er der mulighed for, at alle elever er med på deres eget niveau. Læreren gør meget ud af at synliggøre og tale med de enkelte elever om, hvad de skal vurdere deres egen præstation på. Eleverne samarbejder om fremstilling af maden, sådan at nogle elever på holdet er i færd med at lære simple arbejdsopgaver i madfremstillingen med supervision af læreren eller gennem sidemandsoplæring, mens andre elever arbejder i par eller mindre grupper om retter, som de har lavet før. I relation til selve madproduktionen, arbejder holdet med hygiejne og sikkerhed i køkkenet (Hvordan skal forskellige råvarer behandles og opbevares? Hvordan bruges maskiner sikkert?), med fagets begreber gennem faglig læsning (Hvad er forskellen på at koge og braissere? Hvordan adskiller forskellige tilberedningsformer sig? Hvad indeholder de officielle kostråd?), og med matematik (beregning af opskrifter, indkøb og budgettering). Endelig arbejder holdet med samarbejdslære i praksis – hvordan samarbejder man i en produktion, hvor man er afhængig af hinanden? Hvordan taler man sammen, og hvordan giver og modtager man beskeder?

Eleverne i agu, som er dannet omkring kultur og oplevelser som praksis, bidrager også til cafeen. I dansk gennemfører de en brugerundersøgelse af cafeen, hvor de interviewer forskellige typer af brugere, både unge og ældre for at finde ud af, hvad cafeen bliver brugt til af forskellige brugere. Eleverne bearbejder deres interviews til en film eller en anden form for præsentation, der fokuserer på, hvordan cafeen bruges og cafeens udviklingsmuligheder. I relation til forløbet læser eleverne nyere og ældre litteratur om byliv, ungdomsliv og modernitet.

I egu er elevens praktik i en virksomhed omdrejningspunktet for uddannelsesforløbet. Her tilegner eleven sig viden gennem de arbejdsopgaver han/hun deltager i. Læreren og eleven har sammen afstemt forventningerne til forløbet med praktikvejlederen, så eleven ved, hvilke udfordringer han/hun kan forvente sig. Når eleven er hjemme på FGU-institutionen skal erfaringerne fra praktikken fortsættes ved brug af praksisbaseret læring, både når det gælder undervisning inden for et fagligt tema og i almene fag. Så hvis eleven er i praktik på et lager, kan elevens læring i praktikken stilladseres på skolen gennem it, regnskaber, lagerberegninger, dokumentationsprocedurer og eventuelt udarbejdelse af forsendelsespapirer på engelsk.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Aarkrog, Vibe (2017): Hvis det skal gi’ mening - Elevernes udbytte af praksisrelateret undervisning i erhvervsuddannelserne, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Inspiration til undervisningen: https://www.emu.dk/fgu/pase/inspiration-til-undervisningen

 

 

Siden er opdateret 06. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.