Forløb

Erhverv og fremtid

Forløbet giver inspiration til, hvordan man kan planlægge et praksisbaseret undervisningsforløb på agu. Forløbet er udviklet og afprøvet på FGU-skolen i Ballerup. Forløbet inddrager fagene dansk, matematik og PASE samt identitet og medborgerskab.

Formålet med det praksisbaserede undervisningsforløb Erhverv og Fremtid er, at eleverne styrker viden, færdigheder og kompetencer personligt og fagligt i forhold til at skabe en selvforsørgende tilværelse.

I praksisbaserede undervisningsforløb kan man understøtte og motivere elevernes læring ved at lade eleverne være medarrangører af forløbene, så muligheden for, at deres interesser kommer til at påvirke forløbet, fordres. Dette med afsæt i en erkendelse af, hvad det er nødvendigt, at eleverne tilegner sig af viden, færdigheder og kompetencer i forhold til en defineret udfordring.

I forlængelse heraf defineres der nogle læringsmål, og fagrækken tilpasses, så fagene understøtter læringsmålene. Dette - kombineret med masser af praktiske eksempler, som de har været med til at bestemme - kan hos eleven skabe en oplevelse af motivation, sammenhæng og læring.

Forløbet “Erhverv og Fremtid” giver inspiration til, hvordan man kan planlægge et praksisbaseret undervisningsforløb på agu. Forløbet er udviklet og afprøvet på FGU-skolen i Ballerup, hvor kombinerede årshjulets aktiviteter med så mange almene områder som muligt. Et vigtigt omdrejningspunkt i den sammenhæng var den programsatte erhvervspraktik.

Om forløbet:

Forløbet afvikles over ni uger, og kræver en forudgående planlægning på tværs af fagene.

De enkelte uger har følgende overskrifter:

Uge 1 - Arbejdsmarkedskendskab

Uge 2 – Virksomhedsopgave

Uge 3 - Praktikvejledning

Uge 4 – Mine styrker og svagheder (praktikpladssøgning)

Uge 5 - Mindset i grupper og positiv tænkning

Uge 6 – Det gode liv

Uge 7 – Praktik

Uge 8 – Praktik

Uge 9 – Afslutning af forløbet

Planlægning/overvejelser:

I det afprøvede forløb vurderede lærerteamet, at det var realistisk at arbejde med læringsmålene i en periode på ni uger, og tilrettelagde forløbet efter dette. Det er dog væsentligt at vurdere længden ud fra den elevgruppe, som skal deltage i forløbet.

Et læringspunkt er at være forberedt på, at det ikke nødvendigvis er alle elever, der finder en praktikplads. Der skal derfor være planlagt alternative aktiviteter for denne gruppe.

Tilrettelæggelse:

Eleverne skal forberedes til forløbet i god tid, så de kan komme med egne ønsker til hvad det er de gerne vil blive klogere på.

Det er en god idé at få aftaler med eksterne oplægsholdere, fx repræsentanter fra fagforeninger, a-kasser, lokale virksomheder og coaches.

Faglig dokumentation

Eleverne skal i logbøger løbende fagligt dokumentere forløbet med billeder og beskrivelser fra lære- og produktionsprocessen, deres vigtigste fremgangsmåder og beregninger samt en liste over deres nye viden og forståelse af egne kompetencer. Herunder refleksioner om, hvad der er blevet gjort rigtigt i læringsprocessen, og hvor der er potentialer for at gøre ting anderledes.

Indhold i de enkelte uger:

Nedenfor følger en beskrivelse af det faglige fokus og indhold for hver enkelt uge. Den specifikke skemaplanlægning for de enkelte dage tilpasser man selv på skolen.

Uge 1 - Arbejdsmarkedskendskab

I uge 1 er det overordnede tema Arbejdsmarkedskendskab. Temaet lægger sig op ad samfundsfag, dansk, PASE og matematik.

Eleverne arbejder i denne uge med arbejdsmarkedets opbygning (den danske model), ansættelsestyper, ansættelsesforhold, fagforeninger og lønstatistikker.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet sig i samfundsfag særligt til læringsmål vedrørende kendskab til organiseringen af arbejdsmarkedet og den danske arbejdsmarkedsmodel; i dansk til læringsmål vedrørende at kunne forberede, gennemføre og bearbejde et interview; i PASE til læringsmål vedrørende kendskab til arbejdsmarkedsforhold og egne rettigheder og pligter herpå; og i matematik til læringsmål vedrørende statistik og grafiske afbildninger.

Samfundsfag, dansk og PASE:

Indhold: Research, interviews, formidling, eksterne oplæg.

Ugen kan indledes ved på researchdelen at tage udgangspunkt i fx 3F’s hjemmeside om Den danske model på https://www.danskemodel.dk/. Her er en række undersider omhandlende hvad fagforeninger er, historien bag Den danske model, hvad overenskomster er, og hvordan de indgås, samt korte generelle introduktioner til, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet. Herigennem får eleverne et indblik i det unikke ved netop den danske indretning af arbejdsmarkedet, og oparbejder herved færdigheder i relation til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, særligt med henblik på forståelsen af vigtigheden af at organisere sig.

På interview- og besøgsdelen kan lærerteamet (alternativt eleverne selv) arrangere et eksternt besøg af en repræsentant fra en fagforening til at fortælle noget om formålet med at organisere sig. Det kan fx være en medarbejder i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Eleverne forbereder opfølgende spørgsmål og i forlængelse heraf kan eleverne også ringe og foretage interviews med lignende aktører. Herefter afrapporterer eleverne deres opgørelser af fordele og ulemper ved at være organiseret og øvrige interessante eller overraskende fund vedrørende det danske arbejdsmarkeds indretning. Afrapporteringen kan tage form af en planche, en video el.lign, og efterfølgende kan eleverne forholde sig til hinandens afrapporteringer.

På denne måde bliver formidlingsteknikker trænet samtidig med, at der trænes i erfaringsudveksling, hvor nogle elever har opnået kendskab til aspekter af arbejdsmarkedets indretning, som andre måske ikke har.

Matematik:

Indhold: Research, beregninger, grafisk formidling.

Eleverne skal undersøge gennemsnitlige indkomster for forskellige erhverv, fx her https://www.lonstatistik.dk/. Eleverne udvælger en række erhverv, som de finder interessante at undersøge nærmere, og kan med hensyn til den grafiske formidling illustrere forskelle på indkomster på tværs af erhverv ved søjlediagrammer. Formålet med formidlingen er, at eleverne får en forståelse for de forskellige indkomstniveauer, som knytter sig til enkelte erhverv.

Der kan inddrages et ligestillingsperspektiv, hvor eleverne undersøger ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark ved at tage udgangspunkt i https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite. Emnet kan gå på tværs af fagene. Eleverne kan undersøge ligestillingen i forhold til bestemte emner og debattere om der er et problem, og hvad man evt. kan gøre for at opnå fuld ligestilling.

Ved afslutningen af uge 1 har eleverne lavet en opgave, der handler om Den danske model i forhold til organisering, samt lavet forskellige diagrammer over indkomster på tværs af udvalgte erhverv.

Uge 2 – Virksomhedsopgave

I uge 2 er der fokus på en virksomhedsopgave. Dette tema lægger sig op ad fagene samfundsfag, dansk og PASE.

Under temaet virksomhedsopgave skal eleverne lave en rapport om en virksomhed i kommunen, hvor der afrapporteres på en række karakteristika (se eksempler nedenfor). Dette sker gennem research og interviews.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet virksomhedsopgave sig i samfundsfag særligt til læringsmål vedrørende socialisering gennem en forståelse af sociale dynamikker og arbejdspladskultur; i dansk til læringsmål vedrørende at kunne forberede, gennemføre og bearbejde et interview; og i PASE til læringsmål vedrørende kendskab til jobmuligheder og arbejdspladskultur.

Samfundsfag, dansk og PASE:

Indhold: Research, interviews, rapport om en virksomhed.

Eleverne kan gruppevis udvælge en virksomhed, som de ønsker at arbejde med. For den valgte virksomhed skal der afrapporteres på en række karakteristika. Det kan fx være virksomhedens formål, typer af ansættelsesformer og jobfunktioner, hvordan man selv kan komme til at arbejde i den pågældende virksomhed, samt hvad der kendetegner kulturen på den pågældende arbejdsplads. Dette kan ske gennem research eller gennem konkrete interviews af repræsentanter fra virksomheden. Herigennem tilegner eleverne sig konkrete færdigheder i relation til virksomhedskendskab og hvad der kræves med henblik på, hvordan man kan sætte sig selv i spil til at blive en del af deres virke.

Det kan være en fordel, hvis skolen på forhånd har en aftale med forskellige virksomheder (både private og offentlige), som vil deltage.

Ved afslutningen af uge 2 har eleverne lavet en kort rapport og en præsentation om en bestemt virksomhed på en række foruddefinerede karakteristika.

Uge 3 – Praktikvejledning

I uge 3 er det overordnede tema Praktikvejledning. Dette lægger sig op ad fagene dansk, samfundsfag, Identitet og Medborgerskab.

Eleverne modtager i denne uge vejledning med henblik på at skulle søge praktikplads, herunder skal de udarbejde talepapir og arbejde med hvordan man skriver en god ansøgning.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet praktikvejledning sig i samfundsfag særligt til læringsmål vedrørende forholdet mellem individ og samfund og rollen som samfundsborger; i Identitet og Medborgerskab til læringsmål vedrørende at kunne indgå i fællesskaber; og i dansk til læringsmål vedrørende skrivegenrer (ansøgning, CV, talepapir).

Samfundsfag, Identitet og Medborgerskab:

Indhold: Teoretisk undervisning, ansøgning, CV.

Konkret kan der tages udgangspunkt i teoretisk undervisning vedrørende det økonomiske kredsløb samt om identitetsdannelse og aktivt medborgerskab. Den teoretiske undervisning skal eleverne bruge til at reflektere over og diskutere, hvorfor det er vigtigt at arbejde, og dermed have disse overvejelser som grundlag for at skrive praktikpladsansøgninger. Desuden kan der i koblingen til dansk nedenfor arbejdes med diverse tips og tricks til jobansøgninger og jobsamtaler, som eleverne fx kan lede efter på diverse jobportaler med henblik på at udvælge nogle af de tips, som de finder mest relevante for netop deres praktikpladssøgning.

Dansk:

Indhold: Talepapir, ansøgning, CV.

Efter udvælgelse af en række praktikpladser, som eleven ønsker at søge, skal de i gang med at undersøge, hvad der er vigtigt at fremhæve af pointer om matchet mellem dem og den specifikke virksomhed. De opstiller en disposition til et talepapir, når en virksomhed skal kontaktes. Herudover producerer eleverne konkrete ansøgninger og målrettede CV’er til de virksomheder, som de ønsker at søge en praktikplads hos. På denne måde trænes eleverne i både mundtlig og skriftlig formidling af afsendermålrettede pointer, at kunne producere tekster tilpasset formålet, og fx at kunne skelne mellem sproglige normer i diverse kontekster, her konkret når der skrives en praktikpladsansøgning til en specifik virksomhed.

Tips og tricks til den gode ansøgning og processen i forbindelse hermed kan fx findes på https://elevplads.dk/for-elever/tips-og-tricks/hjaelp-til-ansoegning/.

Ved afslutningen af uge 3 skal eleverne have lavet en skabelon til en praktikpladsansøgning og et talepapir.

Uge 4 – Mine styrker og svagheder (praktiksøgning)

I uge 4 er det overordnede tema Mine styrker og svagheder. Dette lægger sig op ad faget Identitet og Medborgerskab.

Under temaet mine styrker og svagheder arbejder eleverne med egne personlighedsprofiler for at blive klogere på egne styrker og svagheder i relation til arbejdsmarkedet.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet mine styrker og svagheder sig i Identitet og Medborgerskab til læringsmål vedrørende identitet og fælleskab samt kommunikations betydning i forbindelse hermed.

Identitet og Medborgerskab:

Indhold: Personlighedsprofiler, personligt styrkekompas, praktikplads.

I arbejdet med egne styrker og svagheder i relation til arbejdsmarkedet og i relation til søgningen af de konkrete praktikpladser, kan der fx tages udgangspunkt i https://mindhelper.dk/mental-fitness/24-styrker/. Her kan eleverne læse om 24 karakterstyrker, som er grundlaget for positiv psykologi, og her kan eleverne udvælge de karakterstyrker, som er mest fremtrædende hos dem selv, hvilket efterfølgende kan anvendes aktivt i ansøgningsskrivningen. Herudover kan man på forskellige jobportaler finde test, hvor man kan undersøge hvilken personlighedstype, man er, samt få beskrivelser af de forskellige personlighedstyper.

Personlighedstypernes fokus på distinktioner mellem ekstrovert og introvert, sansning og intuition, tænkning og følen, vurderende og opfattende, kan eleverne bruge i deres ansøgnings skrivning.

Udover den konkrete anvendelse af elevernes fund med hensyn til egne styrker og personlighedsprofil til ansøgningerne, kan eleverne lave en planche, en video, et skema eller et mindmap, hvor de beskriver deres egne styrker. Dette kan være under det overordnede tema ”Hvem er jeg?”, men med en fri formidlingsform til at illustrere egen personlighedstype mest sigende.

Endelig skal eleverne i denne uge skrive deres praktikpladsansøgninger færdige. De skal bruge læringen fra de foregående uger til at stille skarpt på de overordnede samfundsmæssige formål og ens personlige bidrag hertil. I denne proces tilegner eleverne sig således konkrete færdigheder i relation til at forstå egne styrker, og hvordan disse mest hensigtsmæssigt sættes i spil, når virksomheder kontaktes.

Der kan afsættes tid til, at eleverne afleverer deres ansøgninger personligt. I den forbindelse øves, hvad man siger, når man møder op for at aflevere en ansøgning.

Ved afslutningen af uge 4 har eleverne skrevet og sendt en ansøgning til praktikplads.

Uge 5 – Mindset i grupper og positiv tænkning

I uge 5 er det overordnede tema Mindset i grupper og positiv tænkning. Det lægger sig op ad fagene PASE, Identitet og Medborgerskab og Dansk.

Under temaet mindset og positiv tænkning arbejder eleverne med gruppedynamikker og teamroller samt personlighedsprofiler i forbindelse hermed.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet mindset og positiv tænkning sig i PASE til læringsmål vedrørende arbejdspladskultur og læren om ansvarlighed i ens egen rolle som bidragyder til et hele; i Identitet og Medborgerskab til læringsmål vedrørende hvordan man indgår i fællesskaber; og i dansk til læringsmål vedrørende afrapportering og formidling.

PASE:

Indhold: Beskrivelse af skrevne og uskrevne regler i klassen/på skolen.

I arbejdet med arbejdspladskulturer kan dette konkret tage form af, at skolen teoretisk betragtes som en arbejdsplads med kultur og normer, som eleverne skal identificere. Dette kan fx ske gennem opgaver, som stiller spørgsmålene ”Hvad er skolens formål?”, ”Hvad er mit bidrag hertil – og hvad forventes af mig som bidragsyder til det større hele?”, ”Hvilke skrevne og uskrevne regler foregår dagligdagen under?”.

Identitet og Medborgerskab:

Indhold: Dokumentation af egen rolle i grupper.

I relation til mindset og gruppedynamikker kan der tages udgangspunkt i arbejdet med personlighedsprofiler fra uge 4. Nu kan eleverne få til opgave at reflektere over, hvordan deres fund vedrørende egne styrker og egen personlighedstype kommer til udtryk i relationen til andre personer. ”Hvordan forstås egen personlighed i spejlingen med venner, familie, andre elever og potentielt i fremtidige kollegaer?” og ”Hvad kan jeg sige om min fremtidige rolle som medarbejder/kollega på en arbejdsplads ud fra dét?”. Disse refleksioner kan indarbejdes i nedenstående blog.

Dansk:

Rollemodeller.

Indhold: Eksternt oplæg og tilhørende blog om ”hvad inspirerede mig”.

I forlængelse af arbejdet med egne styrker, personlighedsprofiler og gruppedynamikker, kan der arrangeres et gæsteoplæg. Det kan fx være en leder i en lokal virksomhed, som kan komme og fortælle eleverne, hvad der i den pågældende virksomhed lægges særligt vægt på i skabelsen af en god arbejdspladskultur og kollegialt fællesskab. Som opfølgning på dette oplæg kan eleverne få til opgave at lave en lille blog, hvor de sammenfatter, hvad der fra den konkrete virksomhed var inspirerende pointer, hvor også refleksioner om skolens kultur og normer samt egen personlighedsprofil og grupperolle sammenfattes.

Ved afslutningen af uge 5 har eleverne lavet en blog, der beskriver, hvad god arbejdspladskultur er for dem, og hvad de lægger vægt på, når de skal finde et arbejde.

Uge 6 – Det gode liv

I uge 6 er det overordnede tema: Det gode liv. Dette lægger sig op ad fagene Identitet og Medborgerskab, PASE, dansk og matematik.

Under temaet det gode liv skal eleverne gøre sig overvejelser om egne drømme og forventninger. De skal forsøge at afdække spørgsmålene ”Hvad er det gode liv?” og ”Hvad er min livsdrøm?”.

Med hensyn til faglige læringsmål knytter temaet det gode liv sig i Identitet og Medborgerskab til læringsmål vedrørende selvstændighed; i PASE til læringsmål vedrørende kendskab til jobmuligheder; i dansk til læringsmål vedrørende skrivegenrer og formidling; og i matematik til læringsmål vedrørende privatøkonomi og budgetter.

Identitet og Medborgerskab, PASE:

Indhold: Beskrivelser af egne tanker om drømme og forventninger samt hvad et godt liv er, planer for hvordan det konkret opnås.

Arbejdet med refleksioner om det gode liv og fremtidsmuligheder kan tage udgangspunkt i, at eleverne bliver bedt om lave nogle fremtidsforudsigelser. Dette både for samfundet generelt, men også for egen livsbane i forhold til, hvor de står nu.

Fremtidsforudsigelserne for samfundet generelt kan fx være overvejelser om, hvordan arbejdsmarkedet i vores levetid kommer til at ændre sig, og for de individuelle forudsigelser kan der tages udgangspunkt i at skulle skabe en livsfortælling vedrørende, hvor man gerne vil hen, og hvad man gerne vil opnå.

Iblandt disse overvejelser kan en øvelse indgå om at lægge en karriereplan, hvor eleverne spørger sig selv, om de ved, hvad de vil med deres arbejdsliv, og i så fald, hvordan det opnås, herunder hvad de vigtigste faktorer er på vejen derhen og i skabelsen af det gode liv.

Dansk:

Indhold: Novelle om mit liv – fortid, nutid, fremtid.

Ovenstående konkrete overvejelser kan efterfølgende formidles i mere fri form gennem novelleskrivning. På denne måde kan elevernes lyst til fantasere frit og fokusere på at drømme om det gode liv og den fremtidige tilværelse motiveres. Herigennem er der også en formidlingsøvelse, som står i kontrast til den meget modtagerfokuserede ansøgningsskrivning. Her kan eleverne frit udtrykke, hvor de vil hen, og der ligger således også en øvelse i at tænke over forskellen på denne formidlingsform og formen på den modtagerfokuserede ansøgning.

Matematik:

Privatøkonomi.

Indhold: Hvordan hænger et budget sammen?

Som kobling til fantasierne og drømmene kan denne uges tema også indeholde mere konkret undervisning i privatøkonomi, herunder hvordan et budget hænger sammen, og hvad der er vigtigt at fokusere på i forbindelse med skabelsen af det gode liv. Her kan eleverne få til opgave at tænke over, om den konkrete læring om, hvordan privatøkonomien skal og bør hænge sammen, er forenelig med fremtidsnovellen. Til den konkrete undervisning kan der tages udgangspunkt i grundbøgers kapitel om privatøkonomi.

Ved afslutningen af uge 6 har eleverne skrevet en novelle om ”Det gode (arbejds)liv”.

Uge 7-8 – Praktikuger

I uge 7 og 8 af forløbet er eleverne i praktik.

De elever, der ikke er i praktik, modtager fag-faglig undervisning.

Lærerteamet kan aftale, at en lærer kommer på besøg hos de elever, der i praktik, for at understøtte skolens interesse i eleven og elevens praktikophold.

Afslutning af forløbet (uge 9)

Forløbet afsluttes ved, at eleverne laver en praktikrapport, som beskriver læringen fra det at være i praktik sammenkoblet med læringen fra de forudgående uger og undervisningstemaerne i disse.

Produkter til portfolio

I praktikrapporten samles også de produkter, som er blevet produceret i forløbet, og både praktikrapport og de tilhørende produkter fra forløbet indgår således i elevernes arbejdsportfolio.

Følgende produkter indgår i elevernes portfolio:

  • Opgave om Den danske model, samt forskellige diagrammer over indkomster på tværs af udvalgte erhverv
  • Rapport og en præsentation om en bestemt virksomhed
  • Ansøgning til praktikplads
  • En blog, der beskriver, hvad god arbejdspladskultur
  • Novelle om ”Det gode (arbejds)liv”
  • Praktikrapport

Evaluering af forløbet:

I denne uge evaluerer lærerne forløbet med eleverne, hvor eleverne kan reflektere over deres indsats og resultat og få feedback af lærerne.

Lærerteamet evaluerer også sammen det praksisbaserede forløb. Evalueringen kan centrere sig om, hvad der er lykkedes, og hvor der er potentiale for forbedringer til fremtidige forløb. Dette med særlig fokus på hvordan det tværfaglige samarbejde er forløbet og på elevernes oplevelse af forløbet som helhed.

Se forslag til evalueringskoncept her.

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Pluss A/S på baggrund af sparring fra FGU Skolen i Ballerup og i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet – juni 2020.

Hvis man har spørgsmål mv. til  forløbet/erfaringerne: FGU Nord, afd. Ballerup: Teamkoordinator Selene Strube, selenes@fgunord.dk 

Siden er opdateret 12. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.