Artikel

Refleksion over egen praksis: at skabe deltagelses- og læringsmuligheder i undervisningen

Hvilke antagelser har du som FGU-lærer om, hvornår og hvordan læring kan finde sted hos dine elever? Formålet med denne artikel er at præsentere forskellige læringssyn og læringsforståelser.

Artiklen sætter fokus på hvordan de påvirker FGU-lærerens didaktiske valg, og elevens muligheder for at lære. Artiklen beskriver også tre læringssyn, og giver efterfølgende forslag til kollegiale øvelser.

Øvelsesdelen kan hjælpe dig og dine kollegaer i arbejdet med at afdække jeres læringsforståelse.

Antagelser om læring

Når man har valgt en profession som lærer, fx FGU-lærer, må man forholde sig til, hvordan mennesker lærer. Det indebærer, at man er vidende om, hvilket læringssyn og læringsforståelse man tilrettelægger sin undervisning ud fra, dvs. baggrunden for de didaktiske valg man træffer.

I den didaktiske værktøjskasse må du som FGU- lærer have begreber, metoder og bevidsthed om, hvilke værktøjer du anvender, og hvilke valg du træffer i din undervisning for at skabe læringsmuligheder for eleverne. Du stiller sikkert dig selv en masse didaktiske spørgsmål allerede, som f.eks.: Hvordan vil jeg starte forløbet op, så det giver mening for eleverne? Skal eleverne arbejde i grupper? Og hvis ja, hvordan skal jeg så sammensætte grupperne, ift. fordele og ulemper for den enkelte elevs læring? Hvad vil jeg gennemgå? Eller, vil det bidrage bedre til elevernes læring, at de selv undersøger det nye, vi skal i gang med? Hvordan skal vi evaluere forløbet?

Læringsbegrebet er meget komplekst. Der findes ikke sandheder, men forskellige antagelser og forståelser, som har forskellige didaktiske konsekvenser. For at du bliver bevidst om, hvilket læringssyn, du tilrettelægger din undervisning ud fra, er det værdifuldt, at du sammen med dit team går i ”helikopterperspektiv”, og bliver nysgerrig på jeres læringssyn og jeres didaktiske valg i undervisning.

Øvelser med dit team

A. Hvordan forstår I begreberne undervisning og læring?

B. Hvad er jeres bedste erfaringer i forhold til den undervisning I selv har oplevet – og hvad skal der til for at I bedst selv lærer

C. Hvornår giver undervisningen mulighed for, at eleverne kan lære sig noget?

Proces:  Tænk – par – del

Vælg en processtyrer

Først arbejder I med spørgsmål A. Lav en ny runde til spørgsmål B. Til sidst en runde med spørgsmål C.

  1. Tænk over, hvad du vil svare i 3 min.  – skriv ned
  2. Del dine tanker med sidemakker i gruppen i 5 min
  3. Del jeres tanker med resten af teamet i 5-7 min.

Grundlæggende læringssyn

Jeres undervisning vil afspejle, hvilken tilgang og forståelse af læringsbegrebet, I har. Dvs. jeres læringssyn. Ofte kan det være en ubevidst og tavs viden, men ved refleksion og bevidstgørelse om jeres eget læringssyn, kan I kvalificere jeres pædagogiske og didaktiske valg. Overordnet findes der tre grundsyn på læring. Det reaktive læringssyn, det aktive læringssyn og det interaktive læringssyn (Beck, Kaspersen og Paulsen, 2014). De vil blive beskrevet i det følgende.

Det reaktive læringssyn

Måske kender I begrebet ”tankpasserpædagogik”, der er kendetegnet ved, at læreren ser eleven som en beholder, der skal tankes op med viden, og hvor det er læreren, som fylder på.

Praksiseksempel.

Det er onsdag morgen. Eleverne er mødt ind, og læreren er ved tavlen. Når der er kommet ro på holdet, går undervisningen i gang. Læreren gør sig stor umage med at forklare stoffet, og skriver alle centrale og vigtige begreber på tavlen. Undervejs stiller læreren spørgsmål, og eleverne svarer. Mange elever er stille og afventende. Efter gennemgang bliver der uddelt opgaver, som eleverne enkeltvis skal arbejde med. Det har været en god time, for der var ro på holdet.

Læringen opfattes her som reaktioner på udefra kommende påvirkninger, hvor der hos eleven sker en indlæring. Eleven ses som en objektiv størrelse, og fokus er på det stof der skal læres, ikke på eleven. Stoffet kan læres udenad, og det er uvæsentligt, om eleven forstår forbindelserne eller logikken bag. Læring handler i denne optik om at tilegne sig viden ud fra en forestilling om, at eleven tilpasser sig omgivelserne. Læring sker altså udefra og ind, og læringen ses som et årsags – virkningsforhold: ”Jeg har jo gennemgået stoffet, ergo har eleven også lært det”.

I undervisningen vil læreren have mest fokus på stoffet eller indholdet og ikke på eleven. Stoffet gennemgås, måske på tavlen og eleven indtager en passiv rolle i undervisningen. Dialogen vil ofte være envejs, og læreren har de rigtige svar på elevens spørgsmål, og har også de rigtige svar på sine spørgsmål til eleven. ‘Gæt, hvad læreren tænker’.

Det aktive læringssyn

Her anvendes ofte en metafor med en plante, som skal vandes, gødes og have de bedst mulige vækstbetingelser for at kunne vokse, gro og folde sig ud. Sådan er det også for eleven.

Det aktive læringssyn er knyttet til en humanistisk læringsopfattelse, hvor eleven anses som et unikt væsen med særlige læringsmuligheder. Her er læringen et aktivt selvforhold, hvor eleven udfolder iboende potentialer af egen kraft og vilje.

Praksiseksempel

Det er torsdag morgen, og eleverne er mødt ind. Der er en god stemning på holden. På væggen hænger skemaet for ugens aktiviteter med alle elevernes navne på. Eleverne småsnakker om, hvilke aktiviteter de mangler for at nå i mål med denne uges fokus. Læreren er i dialog med eleverne om, hvor de er, og hvilken retning de vil tage. Nogle elever går direkte videre med det emne, de arbejdede på sidst, mens andre skal starte på et nyt emne, og spørger læreren til råds. Læreren hjælper de elever, der har brug for at få hjælp til at strukturere dagens opgave. Det er der tid til, for mange er selvkørende og allerede i gang. Læreren spørger løbende ind til den enkelte elev, så hun kan støtte elevens læreproces. Der er mulighed for at arbejde med emnet fra mange forskellige vinkler. Læreren stiller rigtig mange spørgsmål til eleven og giver kun svar, der viser nye veje og muligheder. Det har været en god formiddag, for alle var aktive.

Eleven ses altså som et unikt væsen, et subjekt, hvor læringen sker indefra, og udvikler eleven i forhold til verden. Når der sker læring, er det fordi iboende potentialer gøres mulige. Læringen udgår fra eleven selv og kræver, at eleven er aktiv i læreprocessen. Omgivelserne bliver midler til læring, ikke årsag til læring.

I undervisningen vil eleven være i fokus. Hvor er eleven, og hvad er nærmeste zone for udvikling? Hvad motiverer eleven? Hvad er eleven optaget af? Hvordan giver undervisningen eleven mulighed for at være aktiv deltagende?

Det interaktive læringssyn

Kompleksitet, samspil og relationer er centrale begreber i det interaktive læringssyn. Læringen sker i et samspil mellem eleven og verden, og læreprocessen giver eleven nye muligheder.

I det interaktive læringssyn forstår man læring som en aktiv proces, hvor deltagelsesmuligheder i fællesskaber er centralt. Mennesket ses som et aktivt og socialt væsen, der lærer og ændrer sig hele tiden, gennem hele livet. Indholdet i undervisningen skal være meningsgivende for eleven, for at der sker læring.

Praksiseksempel.

Det er fredag morgen. Lærerne har sagt godmorgen til alle. Det summer af god energi på holdet. Lærerne rammesætter dagen, og minder eleverne om formål og mål med projektet. Lærerne spørger alle grupper, hvor langt de er nået, og hvordan samarbejdet ‘har det’. Der opstår en snak om, hvad man kan gøre, hvis nogen i gruppen sidder med deres telefon. Eleverne går i gang i grupper af tre eller fire. Grupperne har lærerne dannet på forhånd; i dette projekt afprøves nye gruppesammensætninger i samarbejde med eleverne.

Projektarbejdet er stadig i forberedelsesfasen for eleverne, hvor de er undersøgende på, hvad der er relevant at have med i deres projekt. Lærerne er til rådighed med guidning og henvisninger, og giver feedback til grupperne en efter en. De svar, som lærerne ikke kan give, må de gå på jagt efter, i samarbejde og i dialog  med gruppen. ‘Hvor og hvordan kan vi finde svar?’

Det har været en god dag, for der er opstået nye spørgsmål og nye veje for projekterne, og alle har været aktivt deltagende.

Læringen vil altid gå begge veje. Det er altså ikke kun eleven som lærer, men omgivelserne, og hermed også læreren, vil lære i interaktion med hinanden og verden. I undervisningen vil læringsmiljøet blive set som væsentligt for læringsmulighederne. Samspil, deltagelse i fællesskaber, relationer og dialog i undervisningen vil være vigtig.

Øvelser med dit team

A. Når I betragter de tre grundsyn – hvor ser I mest jeres egne antagelser om, hvad læring er?

B. Er der overensstemmelse mellem jeres læringssyn og den undervisning I tilrettelægger og praktiserer med jeres elever - forklar med konkrete eksempler fra hverdagen

 

Proces: ”Bordet rundt”

Vælg en ny processtyrer, som leder processen efter følgende:

 1. Alle skriver nøgleord ned

 2. Processtyreren giver ordet til deltagerne, én efter én, og bidrager sluttelig med sit eget…

 3. Ordet er frit og I drøfter, det I har hørt

 

Det er sjældent ét grundsyn, vi praktiserer som lærere, men ofte trækker vi på alle tre grundsyn i større eller mindre grad, men bevidsthed om grundsyn kvalificerer vores didaktiske valg, og  gør os til bedre lærere.

Læring gennem deltagelse

Gennem mange år som undervisere har vi selv udviklet vores læringssyn, fra at have et reaktivt læringssyn, til at have et aktivt og interaktivt læringssyn. For os handler undervisning om at skabe rammer for at eleverne kan lære sig noget. Læring kræver aktivitet og deltagelsesmuligheder.

Et bud på didaktiske overvejelser for at skabe deltagelsesmuligheder

Som lærer er det vigtigste at skabe gode relationer til eleverne. Eleverne skal føle sig velkommen, anerkendt og set, og de skal vide, at der er forventninger om, at de deltager aktivt i undervisningen. Relationen kommer før indholdet.

Som lærer må man ”indtage” læringsrummet som leder, både verbalt og nonverbalt. Det er lærerens opgave at skabe tryghed i læringsrummet, og tage ansvar for det, man skal være sammen om, og dermed skabe tryghed for eleven til at turde deltage aktivt. Det er vigtigt, at læreren ikke kommer med ”bedre-viden”, men med ”mere-viden”. Denne positionering inviterer eleverne til aktiv deltagelse. Lærer og elever deler viden, og eleverne skal have mulighed for at inddrage deres erfaringer.

Det er af stor betydning, hvordan eleverne er placeret fysisk i forhold til hinanden, og i forhold til læreren. Muligheden for dialog mellem eleverne, og dialog mellem elever og lærere er afgørende for elevens aktive deltagelse. I erkendelse af, at kun de færreste får noget ud af ‘læreren siger - jeg lytter’, vil vi anbefale korte, rammesættende oplæg, og mange muligheder for refleksion fx, gennem refleksionsøvelser. Hav hele tiden fokus på aktivering og inddragelse af eleverne.

Som lærer kan vi rammesætte, dele erfaringer og viden, men læringen er elevernes egen. Som lærere har vi en antagelse om, at ”dybest set kan jeg ikke lære jer noget …… fordi læring, for mig, er en individuel, subjektiv proces, som sker i samspil med andre. Så læringen må I selv ‘bøvle’ med. Jeg skaber rammerne for, at det kan ske”. Ud fra den antagelse bliver det afgørende, hvordan vi som lærere tilrettelægger læringsmulighederne for vores elever, og hvordan vi skaber deltagelsesmuligheder i forskellige fællesskaber.

Når vi sammen reflekterer over vores praksis, får vi øje på, hvilke deltagelses - og læringsmuligheder vi skaber for vores elever. Dermed bliver vi også klogere på, hvordan vi løbende selv udvikler vores undervisning. Der er ingen færdige eller rigtige svar. Refleksionerne kan give anledning til nye forsøg, som vi igen kan reflektere over. Måske skal vi invitere hinanden ind i vores undervisning for at observere og give feedback til hinanden, så vi skaber endnu bedre deltagelses - og læringsmuligheder for eleverne?

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lene Milling, Master i Læreprocesser, didaktik og professionsudvikling og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Susanne Kaatmann, Master i Læreprocesser og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - 2021
Artiklen har været gennem en reviewproces med en underviser inden for området, og er redigeret af en redaktionsgruppe på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

.


Hermansen, M., Løw, O. & Petersen, V. (2009). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Akademisk forlag.

Illeris, K. (Red.). (2009). Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser. Roskilde universitetsforlag.

Beck, S., Kaspersen, P. & Paulsen, M. (2014). Klassisk og moderne læringsteori. Hans Reitzels Forlag.

Spencer, K. & Stenlev, J. (2009). Cooperative Learning. Alinea


Siden er opdateret 14. oktober 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.