Artikel

Evaluering som didaktisk princip for FGU

Underviseren er i dialog med eleven om den faglige progression, og hvad eleven fremadrettet skal arbejde med for at nå de opstillede læringsmål. I denne feedback-proces bidrager både eleven og underviseren med refleksioner over læringen og opnåelsen af de opstillede læringsmål.

Hvad er evaluering i FGU?

At arbejde med evaluering i FGU handler om systematisk og løbende at vurdere elevernes læringsudbytte af den gennemførte undervisning. Evalueringen skal medvirke til at styrke elevens fremskridt, motivation og faglige udbytte, og derfor er det helt afgørende:

  • At evaluering er en dialogisk og gensidig proces, hvor både elevens og lærerens perspektiver bliver hørt
  • At evaluering er en systematisk proces, der relaterer til fagenes og de faglige temaers mål såvel som elevens forløbsplan og uddannelsesplan
  • At evaluering foregår med en fast regelmæssighed, og at resultaterne bliver brugt i den videre planlægning af undervisningen
  • At evaluering bygger på den løbende dokumentation, som elev og lærer foretager af såvel processer som eleven har arbejdet og medvirket i, samt de produkter og opgaver som eleven har lavet i undervisningen.

Evaluering skal medvirke til elevernes afklaring af deres aktuelle situation, fremtidige muligheder, og den udvikling eleven skal foretage. Derfor skal eleverne gennem løbende evaluering have feedback på den viden og de færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig. Det skal føre til, at eleverne får klare billeder af hvad de videre skal lære for at nå deres mål. På samme måde skal elevernes arbejdsindsats, engagement, interesser, selvstændighed og ansvar vurderes. Elevens progression skal fremhæves, og der skal sætte nye mål for den kommende periode. Under hele FGU-forløbet skal evalueringerne dermed have sigte på elevens aktuelle læringsudbytte såvel som fremtidig uddannelse og/ eller beskæftigelse.

 

Den løbende evaluering giver jer viden om undervisningen

Den løbende evaluering i FGU rummer også evaluering af undervisningen. Når I som lærere systematisk vurderer elevernes læringsudbytte, skal I samtidig evaluere jeres egen undervisning med henblik på en kontinuerlig udvikling af bedre undervisning. Det vil styrke jeres mulighed for at arbejde endnu mere kvalificeret med læringsmål, differentiering og deltagelsesmuligheder for alle. Interesser jer i samarbejde for:

  • Hvornår og i hvilke situationer lykkedes I med de mål I havde for undervisningen?
  • Hvilke elever profiterede af det konkrete forløb eller af aktiviteterne, og hvem havde det svært?
  • Hvilke handlinger gjorde, at de elever, der oplevede udfordringer, alligevel kunne deltage med udbytte, og for hvilke elever var opgaven for krævende?

Her er elevernes feedback en vigtig kilde til viden, men I kan også i lærerteamet arbejde med at give hinanden feedback på undervisningen. I kan her lave aftaler om kollegial observation af jeres undervisning, hvor I på forhånd aftaler, hvad I gerne vil have sparring på.

 

Hvad kan det betyde for eleven, at der systematisk evalueres?

Det betyder, at den enkelte elev:

  • Oplever sig set og fulgt i sin læring, såvel fagligt, socialt som personligt
  • Er klar over om det han eller hun har lavet/gjort er godt eller skal forbedres
  • Er med til at formulere mål for sin egen (og andres) læring, deltagelse og trivsel, så de kan forstå dem
  • Er klar over egen progression og kan formulere mål for den videre udvikling
  • Følger aktivt med og tager aktiv del i sin egen og andres læring, deltagelse og trivsel
  • Oplever et medansvar for den daglige undervisning og have indflydelse på valgte aktiviteter/opgaver og sin egen progression
  • Får styrket eller dannet sine ønsker om fremtidig uddannelse eller beskæftigelse.

Det betyder for holdet/fællesskabet, at det:

  • Aktivt er med i både det samlede holds og den enkelte elevs udvikling såvel fagligt, personlig som socialt
  • Får medansvar for holdets læring, udvikling og trivsel.

 

Hvordan kan du som lærer arbejde med evaluering i FGU?

Når du som lærer evaluerer, skal du være opmærksom på at:

  • Planlægge, så der systematisk bliver rum for evaluering og feedback for såvel den enkelte elev som det samlede hold (dagligt, ugentligt, månedligt mv.). Det er vigtigt, at eleven ofte og løbende oplever feedback på sin progression og læring
  • Bruge skolens fælles værktøj til dokumentation af elevernes læring og deltagelse
  • Kunne gå i dialog med eleverne om målene for deres læring og deltagelse, så de bliver konkrete og forståelige, og så de kan bruges i evalueringen med eleverne. Brug evt. begrebet ’tegn’ til at konkretisere målene med: hvad er det konkrete tegn på at eleven opfylder eller har nået målet? For at disse tegn bliver brugbare for eleverne, er det vigtigt at evaluering foregår i tæt sammenhæng med opgaverne, og ikke kun ved den månedlige evalueringssamtale
  • Kunne koble og spotte elevernes læringsmål i de daglige aktiviteter og opgaver, så elevernes læring bliver synlig og brugbare i evalueringerne
  • Kunne bruge elevernes dokumentation (fx produktioner) når elevens progression skal formuleres
  • Kunne afholde evalueringssamtaler med eleverne og i dem tage hensyn til de forskellig elevers forudsætninger
  • Kunne gå i dialog med eleverne på en måde, der understøtter eleverne i deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvalg. Fremtidsperspektivet i FGU (vejene videre) kan være særligt vigtigt for elever, der er uafklarede og for elever, hvis motivation for FGU skal understøttes
  • Kunne inddrage eleverne i evalueringen af undervisningsforløbene og bruge disse fremadrettet i din og kollegernes planlægning.

 

Eksempler på evaluering som led i hverdagens undervisning på FGU

De beskrevne eksempler herunder viser, hvordan I som lærere kan arbejde med evaluering både kollektivt på holdet og i individuelle elevsamtaler. Eksemplerne kan tones i retning af de konkrete spor, I arbejder på (agu, pgu og egu); det der er vigtigt er, at I arbejder med systematikken i evaluering – at knytte vurdering til mål, at foretage systematisk og relevant dokumentation, og at bruge dialogen som et værktøj til at blive klogere sammen.

 

Eksempel: Daglig brug af dokumentationsværktøj til at synliggøre elevens arbejde, læring og progression, koblet med fælles evaluering på hold:
FGU-institutionen har fået til opgave at bygge et shelter i en kommunal skov i lokalområdet. De elever, der skal arbejde med opgaven, er dels fra pgu (det faglige tema byg, bolig og anlæg) og dels fra agu. Alle eleverne har matematik på G-niveau. Eleverne skal arbejde med emnet geometri og skal i opgaven lære om målestoksforhold. Der er nemlig brug for et kort over det område i skoven, hvor shelteret skal bygges. Derfor aftaler lærerne, at eleverne på tværs af agu og pgu-holdene skal samarbejde i den konkrete opgave. Lærerne formulerer mål for forløbet i fællesskab; nogle er fælles for eleverne på pgu og agu, andre er forskellige for de to hold, og andre igen er individuelle mål.

Eleverne fra begge hold starter dagen sammen med en fælles snak om hvad er målestoksforhold? hvad ved de allerede om det? hvad har de brug for at lære om det for at kunne løse opgaven? På den måde sørger læreren for, at elevernes forforståelser aktiveres allerede inden de går i gang med opgaven (se Læringsstrategier), og at emnet (målestoksforhold) kan relateres til en autentisk helhed (se Helhedsorienteret undervisning), som eleverne skal lære at kende.

De to hold er sammen ude og se stedet og måler området, hvor shelteret skal stå, op. De sætter pinde i jorden for at markere, hvor shelteret skal stå, og tegner et kort på et A4 ark med i målestoksforholdet 1:100 for grundplanen af et shelter. De tager billeder af området og videofilmer, mens de sætter pinde i jorden.

Tilbage på skolen indtegner eleverne fra agu på et større kort over området og i et andet målestoksforhold hvori de indtegner det ny shelter i området. Imens tegner eleverne i det faglige tema videre på arbejdstegningen for det shelter, de skal bygge. De to hold samles igen sidst på dagen og snakker om, hvad de har nået og lært ift. de mål, der var for dagen, og ift. det de vidste allerede. De taler også om, hvad de mangler at lære ift. forløbets mål. Derefter dokumenterer den enkelte elev i skolens fælles værktøj, hvad han/hun har lavet og lært. Det sker vha. video, skrift, billeder og tegninger.

Ved ugens afslutning afholder læreren en evaluering for holdet. Her har hold og lærer en fælles faglig samtale om, hvad de har arbejdet med og hvordan det er gået (hvad er gået godt, hvad har været en udfordring i undervisningen). Elever og lærer kan komme med forslag til forbedringer i undervisningen. Mødet afsluttes med, at skemaet med fag, opgaver, temaer mv for den kommende uge præsenteres og drøftes. Og holdet sætter fælles mål for trivsel og samarbejde i den kommende uge.

 

Eksempel: Individuelle elevsamtaler med fokus på evaluering og løbende vurdering af progression:
På FGU skal I afholde månedlige evalueringssamtaler med den enkelte elev med udgangspunkt i forløbsplanen. Dermed har I mulighed for en tæt og løbende opfølgning på den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Samtalerne kan tage udgangspunkt i forskellige metoder, der synliggør elevens progression for den enkelte elev og læreren. Det vigtige er, at I med metoden systematisk kan følge elevens progression ift. de opstillede læringsmål. Der findes mange værktøjer til vurdering af faglige, sociale og personlige kompetencer.

Uanset hvilken metode og hvilket værktøj I vælger, skal samtalen tage afsæt i elevens forløbsplan, progressionen ift. sidste samtale, og elevens fremtidsplaner. For at evalueringssamtalen fungerer som en fremadrettet feedback (feed-forward) for eleven, skal I sammen formulere mål og handlinger for den kommende periode.

 

Du kan læse mere her og få inspiration i:

Jacobsen, Lausch og Sørensen: Feedback i erhvervsuddannelserne, Dafolo 2014

SMTTE modellen i Andersen, Frode Boye (2006) At evaluere er at gøre noget vigtigt, i: Madsen, Claus (red): Evalueringsfaglighed i skolen, Unge Pædagogers forlag

Siden er opdateret 10. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.