Artikel

Det mundtlige sprog som vejen til læring på FGU

Artiklen præsenterer tre gode råd til at arbejde med sproglig opmærksomhed i undervisningen på FGU. Fokus er på elevernes mundtlige sprog som en vigtig kilde til læring og fag(sprog)lig udvikling. 

Eleverne på FGU lærer mere, hvis de får mulighed for at tale om det, de lærer. Et godt sprog er nødvendigt for at bestå prøverne på FGU, men det er også en central del af elevernes fremtidige arbejdsopgaver og uddannelsesmuligheder at kunne bruge sproget i varierede sammenhænge. Læreren skal derfor støtte eleverne i at udvikle deres hverdagssprog til et nuanceret og præcist fagsprog.

Denne artikel giver tre gode råd til, hvordan lærere på FGU kan indarbejde det mundtlige sprog, som en fast del af undervisningen til gavn for elevernes sproglige og faglige udvikling.

Eksemplerne kommer fra værkstedsundervisning på PGU, men kan med fordel indtænkes i andre undervisningssammenhænge på FGU. Rådene udspringer af et forløb om sproglig opmærksomhed på Motor og mekanik udviklet i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og FGU Øresund.

Råd 1: Giv eleverne mulighed for at være sprogligt aktive

  • Alle elever bør være mundtligt aktive hver undervisningstime om et fagligt indhold.
    Dette kan med fordel være med hinanden i grupper eller makkerpar og ikke kun med læreren.
    Hvis læreren har sørget for konkrete opgaver med præcise spørgsmål, får eleverne meget ud af at prøve sproget af med samtalepartnere i en tryg situation i en mindre gruppe.
     
  • Alle lærere på FGU kan med fordel indføre korte makkersnakke som en fast del af deres undervisning.
    Fx kan eleverne inden de skal lære noget nyt blive sat til at tale om, hvad de tror, de kommer til at høre om og arbejde med ud fra en overskrift, et billede eller en lille film. Hvis eleverne på Motor og mekanik skal lære at skifte dæk, kan eleverne kort tale med hinanden om, hvad de ved om dækskifte, inden de rent faktisk ser det og derefter selv skal gøre det.
    På den måde får de deres eget hverdagssprog i spil tidligt i undervisningen og læreren kan lettere sætte fagudtryk på, når eleverne først har billeder i hovedet om, hvad de skal lave.
     
  • På samme måde kan læreren sørge for, at eleverne forklarer hinanden, hvordan man skifter dæk, når de har hørt eller set en instruktion, og til slut kan læreren bede eleverne tale sammen kort i makkerpar om, hvad de har lavet i undervisningen i dag og evt. bede dem skrive det ned til senere brug i danskundervisningen.
     
  • Læreren kan også cirkulere imellem grupper af elever, der samarbejder om forskellige værkstedsopgaver og lade dem forklare, hvad de laver og samtidig strække elevernes sprog ved at få dem til at bruge fagudtrykkene i deres forklaringer. Dette kan læreren fx gøre ved at stille spørgsmål og spørge ind til, hvad forskellige ting hedder.
     
  • At lade eleverne tale sammen om, hvad svaret på et af lærerens spørgsmål er i undervisningen, er et rigtig godt greb for elevernes læring og deltagelse i undervisningen.
     
  • Tid til at tænke sig om og formulere sig fagligt er en afgørende faktor for læring. Hvis eleverne har talt om, hvad de laver flere gange i løbet af en undervisningstime, er der større sandsynlighed for, at de kan huske, hvad de har lært og hvordan forskellige fagudtryk bruges.

Råd 2: Byg undervisningen op fra hverdagssprog til fagsprog

  • Mange værkstedslærere på FGU er gode til at sætte ord på, hvad eleverne skal lære, og de er gode til selv at bruge fagsproget om fx dækskifte i undervisningen i motor og mekanik, eller om udregningen af mængden af ingredienser til en opskrift i mad og ernæring. Men eleverne har selv brug for at bruge relevant sprog imens, de udvikler deres faglighed, hvis de skal kunne møde de faglige krav, der stilles til dem i fx portefolieprøven eller den praktiske prøve. Her forventes nemlig at eleverne kan tale fagligt om det, de har lært. Eleverne har derfor brug for at udvikle deres mundtlige sprog i undervisningen som udgangspunkt for deres læringsproces og for skriftlige produkter, de skal kunne skrive i fx portefolien.
     
  • Elevernes mundtlige genfortællinger er derfor et godt springbræt til at skrive en fælles tekst i danskundervisningen. Ved fx at lade eleverne genfortælle for hinanden, hvad de har set og hørt deres lærer gøre i undervisningen, får de mulighed for at bruge en kombination af hverdagssprog og fagsprog. På den måde opnår de en bedre forståelse af, hvad de er i gang med at lære og samtidig udvikle et mere præcist og nuanceret sprog, som de evt. senere kan bruge skriftligt. Det mundtlige sprog er nemlig afgørende for det skriftlige sprog og mundtlige samtaler det gør det lettere for eleverne senere at skrive ned, hvad de har lært.
     
  • Ét af FGUs 15 didaktiske principper er sproglig opmærksomhed, som betyder, at der i alle undervisningssituationer skal bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og dét fagsprog, som eleverne skal tilegne sig. Vi bruger hverdagssprog, når vi taler om det, vi laver; fortæller om, hvad vi godt kan lide eller hvad vi oplevede i weekenden og på sidste ferie. I undervisningssammenhænge bruger vi hverdagssproget til at forstå det, vi er ved at lære, ved at sætte vores egne ord på. På den måde udvikler vi vores faglighed. Sammenligning af hverdagssprog og fagsprog giver eleverne en endnu bedre forståelse af, hvordan ting kan siges på forskellige måder alt efter, hvad man laver.
     
  • Man kunne fx forestille sig, at eleverne på værkstedet skulle give en besked om, hvad der var galt med en bil til henholdsvis en kunde og deres chef: hvordan ville de bruge sproget mere præcist, men også indforstået med chefen, som må forventes at bruge de samme fagudtryk som dem selv i autoværkstedet? Hvordan vil de forklare kunden, som måske har færre forudsætninger for at forstå fagudtrykkene i autoværkstedet, hvad der er galt med bilen? Der er fx stor forskel på at sige ’kanaltrådene på dækket’ og ’de der streger her på hjulet’, men en automekaniker må forventes at kunne begge dele. Vi bruger sproget til at lære med, og derfor er det afgørende for alle elevers læring, at de får lov til at tale om det, de lærer – både med deres hverdagssprog og det fagsprog, som de er ved at udvikle igennem faglige forløb i skolen.

Råd 3: Visualiser så meget som muligt – både ord og handlinger

  • Det er lettest at lære noget, hvis vi kan se det for os rent fysisk eller får tydelige billeder i hovedet. Det er derfor afgørende for elevers læring i FGU såvel som i andre uddannelsessammenhænge at læreren sørger for at visualisere i elevernes læringsproces. Læreren kan fx 
    • vise eleverne, hvordan en opgave, skal udføres
    • støtte hukommelse eller forståelse med billeder
    • vise hvordan tekster skal opbygges.
       
  • I værkstedsundervisningen i FGU er visualisering en stor del af undervisningen, da læreren ofte viser, hvordan forskellige opgaver skal udføres, hvorefter eleverne selv får mulighed for at udføre opgaverne imens, de ser hinanden gøre det. Når eleverne i danskundervisningen efterfølgende skal støttes i at genfortælle, hvad de lavede i værkstedet, er det også en stor fordel, hvis dansklæreren inddrager billeder af, hvad der skete i værkstedet. Billederne støtter hukommelsen af et læringsforløb, og ved at se dem, kan eleverne lettere sætte ord på, hvad de lavede og i hvilken rækkefølge. Her er det dansklærerens opgave at stilladsere elevernes sprog mod den præcise beskrivelse af processen.
     
  • Samtidig kan visualisering også handle om synliggørelse af ordforråd. Det støtter elevernes hukommelse at få udleveret en oversigt over, de vigtigste ord i et forløb, eller at ordene bliver skrevet op på en tavle eller en planche på væggen. Det gør det lettere for eleverne at få dem brugt i undervisningen og det tydeliggør lærerens forventninger til elevernes fagsprog. Hvis læreren inden et fagligt forløb sørger for at udvælge de vigtigste fagbegreber, eleverne skal lære, og selv sørger for at vise dem og bruge dem i sætninger, støttes eleverne tydeligt og systematisk i at udvikle deres fagsprog.
     
  • Sprog og fag hænger sammen og alle lærere i både grundskolen, FGU og i ungdomsuddannelser er derfor sproglærere såvel som faglærere. Det er faglærerne, der ved, hvordan sproget skal bruges præcist og nuanceret i deres fag. Det er derfor også faglærerne, der skal sørge for, at eleverne udvikler deres fagsprog. Alle lærere på FGU har en opgave i at give eleverne mulighed for at være mundtligt aktive i undervisningen, bygge forløb op fra hverdagssprog til fagsprog og sørge for visualisering undervejs. Små greb til at få mere mundtlighed i spil i undervisning, kan derfor gøre en stor forskel for elevernes læring.

 

Sådan får du mere mundtlighed i din FGU-undervisning:

  • Lav makkersnak flere gange i hver time så alle elever er mundtligt aktive om det, de lærer
  • Sammenlign hverdagssprog og fagsprog ved at opstille opgaver, der gør det nødvendigt at bruge begge dele og støt eleverne i at forklare sig præcist
  • Tag billeder af dét, I laver i undervisningen og lad eleverne genfortælle, hvad de lavede og derefter skrive det ned

Nedenfor finder man et forløb fra FGU Øresund, som anvender ovenstående tre gode råd i praksis i et forløb om sproglig opmærksomhed på PGU.

Kreditering 

Charlotte Øhrstrøm, ph.d., lektor Københavns Professionshøjskole - januar 2022

Siden er opdateret 20. juni 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.