Arrangementer

Virtuelle temamøder om praksis i undervisningen i de almene FGU-fag

I marts 2022 inviterer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til virtuelle temamøder om organisering af praksisbaseret undervisning i de almene fag på FGU.

I alle almene fag på FGU skal praksis indgå i undervisningen. I fag som engelsk, naturfag, dansk, matematik med flere skal arbejdsformen bestå af ca. 2/3 teoretisk undervisning og ca. 1/3 praksisrettet undervisning.

Læringskonsulenterne vil i disse webinarer sætte spot på, hvordan undervisningen med praksis kan realiseres via eksempler og oplæg.

Målgruppe

Temamøderne henvender sig til alle lærere, der underviser i de almene fag.   

Program

  • Kort oplæg om praksis som del af de didaktiske principper for FGU.
  • Oplæg om, hvordan praksis kan forstås og tænkes ind i den almene undervisning med eksempler fra forløb i dansk og matematik.
  • Præsentation og gennemgang af planlægningsredskab til anvendelse i forbindelse med forberedelsen undervisning med praksis.

Datoer 

De virtuelle temamøder afholdes på følgende tidspunkter:

Tirsdag 15. marts, kl. 14:00-15:00

Onsdag 23. marts, kl. 14:00-15:00

Torsdag 24. marts, kl. 14:00-15:00

Indholdet på de tre møder vil være ens.

Tilmelding

Tilmelding sker på dette link - seneste den 11. marts (for temamødet 15. marts) og 18. marts for (for temamøderne 23. og 24.  marts).

Ved spørgsmål til temadagen kontakt

FGU-laeringskonsulenterne@stukuvm.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.