Arrangementer

Invitation til temadage om undervisning i kontroversielle emner

I oktober inviteres lærere til temadage omkring håndtering af emner, der kan vække stærke følelser i klasserummet som for eksempel racisme, ekstremisme og seksuel orientering.

Som led i arbejdet med FGU-elevernes dannelse vil man som lærer skulle håndtere emner, der skaber spændinger i samfundet, eller vækker stærke følelser som for eksempel racisme, ekstremisme og seksuel orientering. Enten som en del af hverdagen, planlagte forløb eller som noget, der opstår pludseligt og uventet.

Derfor inviteres FGU-lærere til en temadag med fokus på at skabe rammer i undervisningen for samtaler om og undervisning i kontroversielle emner.

Første del af dagen afvikles i samarbejde med Børns Vilkår, der med udgangspunkt i deres erfaringer med unge afholder en workshop om:

  • Det ungesyn, eleverne på FGU bliver mødt med i hverdagen og drøfte hvilken betydning, det har for elevernes tilhørsforhold og deltagelse i fællesskabet.
  • Trivsel, og følelsen af at være en del af et fællesskab, er et vigtigt fundament for, at eleverne på FGU kan lære og udvikle sig i et trygt læringsrum.

Anden del af dagen har fokus på konkrete værktøjer og strategier til lærerne i forhold til at støtte og fremme undervisningen i kontroversielle emner præsenteret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med særligt fokus på:

  • Bevidsthed omkring, hvad kontroversielle emner er, og hvilken betydning det kan have for både fagprofessionelle og unge.
  • Veje til at arbejde med kontroversielle emner, således de naturligt kan tages op i undervisningen, og eleverne dannes til deltagelse i det demokratiske fællesskab.
  • Opmærksomhed på at klæde lærerne på til ”moments of panic”, hvor vanskelige kontroversielle temaer eller ytringer kommer uventet op samt til, hvordan skolen som organisation kan understøtte den enkelte lærer og følge op med handling, hvor det er nødvendigt. fremme undervisningen i kontroversielle emner.

 

Praktiske informationer

 Målgruppe

Dato og tid

Sted

Ledere, lærere og vejledere på institutioner vest for Storebælt

Tirsdag d. 25. oktober

Kl. 9:30 – 15:30

Scandic Bygholm, Horsens

Ledere, lærere og vejledere på institutioner vest for Storebælt.

Torsdag d. 27. oktober

Kl. 9:30 – 15:30

Comwell, Køge

 

Tilmelding: Du kan tilmelde dig den relevante temadag på disse links – frist 13. oktober.

 

HORSENS

Tirsdag d. 25. oktober: https://www.conferencemanager.dk/temadagkontroversielleemner25oktober

 

KØGE

Torsdag d. 27. oktober: https://www.conferencemanager.dk/temadagkontroversielleemner27oktober

 

Med venlig hilsen

 

Jakob Buchvald Hansen og Thomas Jakobsen

FGU-laeringskonsulenterne@stukuvm.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.