Test din digitale kompetence - med fokus på it-sikkerhed

Med dette redskab kan du teste, hvor dygtig eleverne/deltagerne er til at færdes sikkert på nettet.

Formål

Hvor dygtig er du til at færdes sikkert på nettet og hjælpe dine elever/deltagere, når I bruger digitale læringsressourcer i undervisningen på EUD/FGU og FVU?

Godt spørgsmål ikke? Dette kan du som underviser teste i redskabet “Det digitale kompetencehjul” fra Center for Digital dannelse.

Det digitale kompetencehjul som Center for Digital Dannelse har udviklet, kan du gratis bruge som selvtest-redskab. Her kan du og dine elever/kursister teste jeres digitale kompetencer. 

Find redskabet her:

Hent materialet her (Center for Digital Dannelse)

Testen er elektronisk og viser til slut et edderkoppespind, hvor du kan se dine kompetencer, når det drejer sig om sikkerhed, information, produktion og kommunikation med digitale læringsressourcer.

Sikkerhed handler i testen om, hvor god du selv vurderer din evne til at:

  • Overholde eksisterende jura når du underviser

  • Beskytte dine egne og dine elevers/kursisters data

  • Beskytte dine og elevernes/kursisternes information om sundhed

  • Håndtere og beskytte personlige oplysninger og identitet

Overvejelser til læreren

Redskabet hjælper ved, at stille en lang rækkes spørgsmål til dig som underviser, når du bruger digitale læringsressourcer. Har du ikke et svar, kan du her få styrket dine digitale kompetencer.

Når du tester dig selv kan du med fordel:

  1. noterer de spørgsmål som, du vurderer, er afgørende, når du underviser med digitale ressourcer, og som du kan svar på

  2. lave testen

  3. tage fat i resultatet for digital sikkerhed og dine kompetencer her

  4. vurder, hvor du især kan gøre mere, end du gør i dag for at styrke sikkerheden, når du anvender digitale ressourcer i undervisningen

  5. overvej til sidst, hvor dine elever og kursister med fordel også kunne bruge testen i din undervisning. Det kan være i matematik, hvor I diskuterer algoritmen bag en sådan test. Det kan være i samfundsfag,  hvor I arbejder med digital dannelse og kompetencer i befolkningen. Det kan være i dansk, hvor I arbejder med genrer og diskuterer, hvorfor digitale kompetencer er vigtige og nødvendige, når vi som samfundsborgere skal håndtere sikkerhedsforhold og formidle viden på netmedier 

  6. om det vil være relevant for dig med kompetenceudvikling indenfor området. Efter aftale med ledelsen på din uddannelsesinstitution.

Kreditering

Redskabet er omtalt af Københavns Professionshøjskole i 2019.

Siden er opdateret 13. december 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.