Debatuge om magt - hvem bestemmer?

Forløbet baserer sig på et debatforum med lokalpolitikere som praksisfelt under overskriften: "Hvem bestemmer?"

Forløbets formål er at gøre eleverne bevidste om deres rolle som (med)borgere i den demokratiske proces i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det skal gøre eleverne aktivt deltagende i samfundsrelevante emner og give dem erfaringer med, hvordan de kan planlægge, komme til orde, lytte til andre, opnå indflydelse, sætte emner på dagsordenen, være medbestemmende og helt praktisk kunne arrangere og gennemføre et debatforum.

Planlægning/overvejelser

Forløbet gennemføres over en 5 ugers periode.

De første tre uger består i en førfase, som indledes med en tværfaglig introduktion til forløbet. I denne fase bidrager undervisningen i de enkelte fag til planlægning, gennemførsel og evaluering af en fælles debatdag/uge. Alle indledende forberedelser og gennemførsel af debatugen skrives ind i en drejebog, der holder styr på aftaler, roller, tidspunkter og ansvar.

Underfasen er selve debatugen, som kulminerer på debatdagen, hvor lokalpolitikere er inviteret til debat.

I efterfasen følges der op på debatdagen/-ugen i de enkelte fag, hvor eleverne udarbejder skriftlige og/eller digitale produkter.

Forløbet skal give eleverne erfaringer med at gå i dialog med den gældende politik (lokalt, nationalt og internationalt). Arbejdsformerne skifter mellem interviews, gruppearbejde, oplæg og diskussion.

Mål i dansk

I dansk arbejdes der fx med omskrivning af et interview til en artikel. Der arbejdes med følgende mål:

• Viden om valg af sprogbrug, der passer til kommunikationssituation og genre
• Færdigheder i at udtrykke sig forståeligt og klart i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til situationen
• Kompetencer i at deltage aktivt i samtaler og diskussioner samt samle relevant stof og disponere det til en struktureret færdig tekst.

Mål i engelsk

I engelsk arbejdes der fx med læsning af tekster om demokrati i engelsksprogede lande, fx i tidligere engelske kolonier. Der arbejdes med følgende mål:

• Viden om kulturer og samfundsforhold i engelsktalende lande inden for varierede emner
• Færdigheder i at deltage i samtaler og forstå indholdet af talt engelsk om alsidige emner
• Kompetencer i at udtrykke sig skriftligt med præcision i et sammenhængende sprog tilpasset alsidige emner, genrer og kontekster

Mål i identitet og medborgerskab

I identitet og medborgerskab arbejdes der fx med borgerundersøgelser i form af interview og spørgeskemaer. Der arbejdes med følgende mål:

• Viden om sprog og kommunikations betydning for identitet og fællesskab
• Færdigheder i at deltage i faglige diskussioner inden for de inkluderede fagområder
• Kompetencer i at behandle emner og problemstillinger fra forskellige perspektiver på baggrund af de inkluderede fagområder

Mål i samfundsfag

I samfundsfag arbejdes der fx med borgerinddragelse og informationssøgning. Der arbejdes med følgende mål:

• Viden om det politiske og økonomiske system samt demokratiske processer og beslutninger i Danmark
• Færdigheder i at diskutere aktuelle politiske og samfundsfaglige problemstillinger
• Kompetencer i at deltage aktivt i diskussioner om udvalgte samfundsfaglige problemstillinger

Tilrettelæggelse

Førfasen

I de første tre uger arbejder eleverne med at forberede debatugen. Det sker ved anvendelse af og fordybelse i de involverede fagområder. Hver elev formulerer sig kort om, hvad han/hun forventer at lære i forløbet i hvert fag. Lærerne støtter eleven deri med udgangspunkt i de faglige mål for hvert fag.

• Dansk anvendes til at udarbejde og kvalificere alle interviewspørgsmål til debatdagen. Der arbejdes med øvelser i at gennemføre og nedskrive interviews. I fordybelsen arbejdes der med sagprosa og forskellige typer af artikler.
• Engelsk anvendes til at undersøge politiske beslutningsprocesser i andre lande via et interview med engelsktalende elever. Med udgangspunkt i undersøgelserne udarbejdes der et produkt (video, plakat, tekst), der kan sætte globale perspektiver på debatdagen.
• Samfundsfag anvendes til at kvalificere elevernes spørgsmål til nærdemokratiet og forberede processerne i debatugen. I fordybelsen arbejdes der med demokrati som styreform.
• Identitet og medborgerskab anvendes til den konkrete kontakt til politikerne. Der arbejdes med kropssprog og positionering i forbindelse med interviews og præsentationer. Eleverne øver sig på disse emner i forbindelse med skolens fællessamlinger.

Dansk

I danskundervisningen arbejdes der i førfasen med interviewgenren herunder: åbne og lukkede spørgsmål.

 Derudover fordyber eleverne sig i forskellige typer af artikler med fokus på den argumenterende genre. Eleverne kan eksempelvis læse tre forskellige udlæg af den samme nyhed udgivet i forskellige typer af aviser. Derudover kan der arbejdes med appelformer og hvorledes et interview kan vinkles forskelligt afhængigt af hvilken appelform både intervieweren og den interviewede anvender.

Det skriftlige element kan både være forskellige typer af spørgsmål til interviews samt udarbejdelse af læserbreve eller andre argumenterende tekster. Der kan i perioden også læses og analyseres tekster af forskellig art med relevans for emnet: “Hvem bestemmer?”

Frem mod debatugen forbereder eleverne relevante spørgsmål til lokalpolitikerne.

Engelsk

I engelskundervisningen arbejdes der med internationale beslutningsprocesser. Eleverne skal derfor lave et interview med en skoleklasse i et engelsktalende land. Det må meget gerne være et land, hvor de politiske beslutningsprocesser er/har været forskellige fra det danske demokrati. Derved opnår eleverne et bredere perspektiv på området.

De danske elever skal via interviewet sidde tilbage med en viden om, hvordan alderssvarende elever oplever medbestemmelse og beslutningsprocesser i deres hjemland.

Det vil være oplagt at skabe en kontakt til en skole i en tidligere engelsk koloni eks. i Ghana, hvor landets hovedsprog er engelsk. Alternativt kan man kontakte en anden europæisk skole, der også har engelsk som andet sprog og tale med dem om deres oplevelse af lokale og internationale beslutningsprocessor via etwinning.com

Læreren tager kontakt til en skole i et engelsktalende land (eks. via ghanavenskab.dk) og etablerer et samarbejde med en lærer, der underviser i secondary school eller på et lignende alderssvarende niveau.

• Eleverne indhenter oplysninger om det pågældende lands politiske historie eks. læser tekster, ser videoer eller lign. om det ghanesiske samfund og styreformer.
• Eleverne inddeles i små grupper, hvor de forbereder interviewet med de ghanesiske skoleelever. Eleverne forbereder forskellige typer af spørgsmål, der samlet set giver eleverne en masse viden om de beslutningsprocesser, der anvendes i det ghanesiske lokalområde, på de lokale skoler i Ghana og nationalt i det ghanesiske parlament.

Samfundsfag

Forløbet begynder med en brainstorm om de samfundsfaglige emner, som har relation til elevernes liv eller hverdag og tydeliggør de dilemmaer, der ofte knytter sig til samfundsfaglige problemstillinger. For eksempel: Hvem bestemmer rygereglerne eller ”mobilpolitikken” på skolen eller, hvad der bliver solgt/serveret i skolens kantine?

Eleverne deles op i to grupper og diskuterer for og imod de modsatte rettede holdninger.

Læreren flytter elevernes opmærksomhed i diskussionerne mod deres indflydelse på beslutningsprocesserne. I denne sammenhæng kan de blive præsenteret for faglige begreber, såsom deltagelse- og konkurrencedemokrati. Læreren hjælper eleverne med at forstå de dilemmaer, der knytter sig til ønsker og ressourcer, der er til rådighed.

Vendekort

Til hvert emne knyttes nogle ”vendekort”, der konfronterer eleverne med at valg af en løsning forudsætter fravalg af andre løsninger. To eller 4 elever modtager flere korte med to modsatrettede udsagn. De skal læse udsagnene og argumenterer for deres holdningen og bliver enig om et af udsagnene. For eksempel:

1. på den ene side af kortet står madens holdbarhed og hygiejne regler og på den side af kortet står madhjælp til de fattige og hjemløse
2. på den ene side af kortet står modtag flere flygtninge i Danmark og på den anden side af kortet står hjælp flygtninge i nærområderne
3. på den ene side af kortet står total forbud mod rygning og på den anden side af kortet står den personlige frihed
4. på den ene side af kortet står en stor afgift på oksekød og på den anden side af kortet står menneskes behov for protein
5. på den ene side af kortet står hårde straffe til de unge kriminelle og på den anden side af kortet står socialpædagogiske hjælp til de unge kriminelle.

På den måde opnår eleverne en forståelse af, at arbejdet med politiske processer kræver deltagelse og kompromisser, som kan være vanskelige.  Dette forløb afsluttes med, at eleverne vender blikket tilbage til deres fælles brainstorm og tilføjer løsninger til hvert problemfelt.

Identitet og medborgerskab

Eleverne finder ud af, hvordan man kontakter lokalpolitikerne, udarbejder invitationer til dem og laver opfølgninger på kontakter til dem. Det kan overvejes, om eleverne i dette fag skal påbegynde projektet par uger før, de øvrige fag inddrages i projektet, så politikerne kan inviteres i rimelig tid før debatdagen.

Sproglige øvelser

Eleverne arbejder herefter med sproglige øvelser og eksempler på, hvordan man i en samtale kan positionere sig over, under eller i øjenhøjde med sin samtalepartner ved brug af fx biord, bydeform, spørgende sætninger mm, og hvordan man kan udtrykke sine holdninger på en faglig baggrund og samtidig lytte til og inddrage andres argumenter, fx ved at nuancere sine udtryk og refererer til modpartens synspunkter.

Derudover arbejdes der med at fremstille interviewguides med eksempler på både åbne og lukkede spørgsmål, og gennemføres interview med borgere om deres oplevelse af at have/ikke have indflydelse og medansvar på deres arbejdsplads, i lokalsamfundet og i det politiske liv. Interviewresultaterne kan evt. danne baggrund for spørgsmålene til debatforum eller udformes som en baggrundspjece, der uddeles inden mødet.

Eleverne gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever, hvorved eleverne får mulighed for at give udtryk for deres ønsker til lokale politikområder.

Der kan arbejdes med temaet GDPR i forbindelse med dataindsamling.

Underfasen

I debatugen arbejder eleverne med den konkrete forberedelse af debatdagen.

• I dansk færdigskrives drejebog og interviewspørgsmål. Der udarbejdes informationsmateriale og navneskilte til politikerne. På selve debatdagen stiller eleverne deres udarbejdede spørgsmål til politikkerne og tager noter fra dagen med henblik på efterfølgende udarbejdelse af tekster i forskellige genrer.
• I engelsk opøver elever kendskab nogle centrale engelske ord, som ofte anvendes i forbindelse med politik. De gennemfører i mindre grupper interviews med ghanesiske elever over fx Skype. Interviewet optages.
• I samfundsfag forbereder sig til debatmøde med at søge information om forskellige emner. I den forbindelse kan de arbejde med faktatjek, kildekritik og statistik, der knytter sig til forskellige emner. Eleverne producerer kort med stikord og tekst, der kan hjælpe dem i aktiv deltagelse i debatten med politikerne i skolen. Før selve debatten samles disse kort af læreren, som hjælper eleverne med kategorisering og kvalificering af fakta og argumenter. Læreren kan evt. hjælpe eleverne med at formulerer sig ved hjælp af de faglige begreber.  Under debatten får nogle af eleverne ansvaret for at være journalister og lave interviews og optage små videoer eller lydklip. Andre elever får til opgave at notere alle de fakta, som politikerne udtaler sig om.
• I identitet og medborgerskab arbejder eleverne med fordeling af ansvarshavende roller og håndterer praktiske forhold, hvorigennem de kan udvikle samarbejds- og medborgerskabskompetencer.

Efterfasen

I ugen efter debatugen følges der op ved anvendelse af og fordybelse i de data, der er indhentet på debatdagen.

• I dansk opsummeres informationerne, oplevelserne og udbyttet af debatten. Det gøres i grupper og samlet i klassen. Efterfølgende omskrives interviewsene til forskellige typer af artikler Der kan fx produceres en baggrundsartikel, et interview, et debatindlæg, en informationsfolder om et bestemt politisk tiltag eller en opsummerende video.
• I engelsk transskriberer eleverne de gennemførte interviews. Herefter omskriver hver elev interviewet til en sammenhængende tekst.
• I samfundsfag følger eleverne op med faktatjek af politikernes udtalelser. De fremstiller små podcast eller YouTube videoer, hvor de behandler politikernes udtalelser sammenholdt med faktatjek.
• I identitet og medborgerskab samles der op på debatdagen ved at gennemse/gennemgå de synspunkter, der kom på banen. Hvordan positionerede politikerne sig i samtalerne? Hvordan inddrog samtalerne forskellige synspunkter? Var der synspunkter, der ikke var repræsenterede, som vi har brug for at høre mere til? Eleven laver afslutningsvist et mindmap over, hvad der har påvirket elevens egne politiske holdninger gennem livet.

Evaluering

Al produktion i form af lyd, video og skriftligt materiale lægges løbende i elevens arbejdsportfolio.

Der gennemføres en evaluering på tværs af fagene i forhold til elevernes og lærernes tilfredshed med forløbet.

I hvert fag evalueres forløbet på baggrund af de faglige mål med forløbet. Hver elev forholder sig til sin egen læring med udgangspunkt i egne formuleringer om forventninger til læring forud for forløbet. Endvidere forholder eleven sig til sin egen indsats og støtte fra læreren. Læreren drøfter efterfølgende evalueringerne med hver enkelt elev.

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Birgitte Bækgaard, Karsten Schultz-Johansen, Lotte Nielsen og Shahin Fayaz, 2019