Artikel

Inspiration til perioden med fysisk elev-fremmøde på FGU-institutioner efter nedlukning 2021

Artiklen indeholder inspiration til perioden, hvor FGU-elever kan møde fysisk ind på skolerne.

Artiklen er målrettet den nuværende periode, hvor alle elever som udgangspunkt kan møde fysisk ind på skolerne.

Tjek de gældende retningslinjer ved tvivlsspørgsmål: Retningslinjer og vejledninger om COVID-19- situationen findes på uvm.dk

Artiklen indeholder inspiration og gode råd til:

  • at understøtte eleverne personligt og socialt.
  • at understøtte eleverne fagligt.

Disse to forhold er ofte tæt forbundet og er derfor beskrevet sammen i denne artikel i ti punkter.

 

1: Systematisk individuel gennemgang af alle elevers forløbsplan

Det er helt centralt, at FGU-institutionen har et overblik over alle elever og deres forløb, herunder om forløbs- og uddannelsesplanerne stadig er realistiske i den nuværende situation, og om den enkelte elev har brug for særlige tiltag og støtte, og/eller eventuel forlængelse af sit FGU-forløb.

FGU-institutionen og KUI bør derfor sikre, at der systematisk foretages en individuel vurdering af, hvordan den enkelte elev bedst muligt kan gennemføre uddannelsen. FGU-institutionen foretager en vurdering af den enkelte elevs forløb, og KUI foretager en individuel vurdering af uddannelsesplanen.

Der bør i forlængelse af ovenstående være et helt særligt fokus på at få gjort de elever, der skal afslutte FGU i sommeren 2021, klar til det.

2: Skabelse af sociale og faglige fællesskaber

Mange af eleverne, som ikke har været på skolen i nedlukningsperioden, er sandsynligvis ”socialt sultne”. De unge trænger til at være sammen og opleve, at de er en del af et socialt og fagligt fællesskab. Hvis de unge skal i gang med en mere normal skolehverdag igen, så skal de opleve tilhørsforhold til FGU-institutionen og fællesskabet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opfordrer derfor til, at FGU-institutionerne gennemfører arrangementer og aktiviteter, som kan genopbygge og udbygge fællesskaberne mellem de unge. Det er vigtigt at holde sig for øje, at aktiviteterne godt kan have både et socialt og fagligt fokus – og at aktiviteterne er trygge at deltage i for alle eleverne (eventuelt med støtte). Der opfordres til:

  • at inddrage elevrådet i at planlægge aktiviteter
  • at inddrage eleverne i at komme med forslag til aktiviteterne

Se artiklen Relationsdannende aktiviteter for tilbagevendte FGU-elever for forslag til helt konkrete aktiviteter og øvelser, læreren kan anvende til at styrke fællesskab og relationer mellem eleverne.

 

Forslag til aktiviteter, der kan skabe sammenhold på holdet/i den lille gruppe

Der kan også arbejdes med faglige læringsmål i aktiviteterne.

  • Fysiske aktiviteter sammen, eksempelvis et spil discgolf, hvor der også kan arbejdes med matematiske og naturfaglige læringsmål.
  • Gåture i mindre grupper med faglige drøftelser.
  • Ture og ekskursioner.
  • Overnatningsarrangementer (12-12-arrangementer) med for eksempel lejrbål, skumfiduser og oplæsning af dansk og engelsk litteratur og poesi.
  • Kreative sysler i fællesskab, eksempelvis strikke, male, perleplader, som i udførelsen kan give mulighed for både sociale og faglige snakke – og eventuelt blive til produkter, der kan udsmykke skolen. 

Forslag til aktiviteter, der kan skabe sammenhold på FGU-institutionen

På tværs af holdene kan det samlede FGU-fællesskab være udfordret, da eleverne jf. de sundhedsmæssige anbefalinger ikke må blandes på tværs af hold. Der kan arbejdes med sociale aktiviteter og læringsaktiviteter, der kan understøtte fællesskabet på tværs og følelsen af at høre til FGU-institutionen som et fællesskab.

Konkrete aktivitetsforslag: 

  • Produkter: Holdene producerer produkter til hinanden, altså fra det ene hold til andre hold. Det kan være portrætter af de enkelte hold, videodagbøger fra holdene, en grill til grillaften fra metalværkstedet, kager fra køkkenværkstedet, et sjovt køkkeneksperiment fra naturfagsholdet, sjove t-shirts fra medieværkstedet, eller eleverne kan sende postkort til hinanden på tværs af holdene. Aktiviteterne kan for eksempel laves af eleverne, der er på skolen, der så kan dele produkterne ud til elever, som ikke kan møde frem på skolen i den pågældende uge.
  • Læringsaktiviteter: Holdene planlægger læringsaktiviteter for hinanden efter interview med lærer og elever fra det andet hold (i sundhedsforsvarlig afstand, for eksempel i form af walk-and-talk eller telefoninterview). Det kan være geocaching eller skattejagt med faglige spørgsmål.
  • Spørgeskemaer: På tværs af hold udformer eleverne en spørgeskemaundersøgelse om elevernes oplevelser i nedlukningen og genåbningsperioden ved, at de enkelte hold bidrager med spørgsmål til skemaet. Undersøgelsen gennemføres, og holdene samler op på resultaterne.
  • Interview: Der kan laves interview på tværs af holdene via walk-and-talk eller telefon om oplevelser i nedluknings- og genåbningsperioden, og om hvordan eleverne ønsker sommeren kommer til at forløbe
  • grundforståelse/strategi: Der kan arbejdes på tværs af holdene med en elevgrundforståelse/strategi for, hvad det vil sige at være elev på FGU-institutionen.

3: Rådgivere/mentorer til at understøtte de særligt sårbare elever

Når eleverne skal i gang med en skolehverdag igen, har nogle elever meget svært ved at komme tilbage i skolen. Det kan være angstplagede elever, for hvem det er blevet svært at komme hjemmefra, eller andre unge, som har fået en så markant mistrivsel, at der er behov for en helt særlig hjælp, som ligger udover dét, FGU-institutionen normalt kan bidrage med.

Efter den første nedlukningsperiode i foråret 2020, havde nogle FGU-institutioner gode erfaringer med at korttidsansætte rådgivere/mentorer, som kunne understøtte de særligt udsatte elever og hjælpe dem tilbage i skolehverdagen igen. Mentorerne/rådgiverne satte eksempelvis særlige tiltag og aktiviteter i gang, havde individuelle samtaler med elever og tog også hjem og hentede for eksempel angstplagede elever, hvis der var behov for det. Det anbefales derfor at lade sig inspirere af disse erfaringer, såfremt det er ressourcemæssigt muligt at prioritere den ekstra bistand.

Se et konkret eksempel fra FGU Østjylland på anvendelse af ”corona-mentorer” i sommeren 2020

 

4: Intensiveret vejledning af eleverne

Der bør være intensiverede vejledningssamtaler med eleverne. Det gælder særligt elever, der snart skal afslutte FGU for at styrke deres parathed til overgangen både personligt, socialt og fagligt. Indsatsen kan koordineres med de aftagende institutioner, såsom VUC og erhvervsskolen, således at vejlederen sammen med den unge besøger aftagerinstitutionen (fysisk eller virtuelt) og eventuelt møder en vejleder derfra.

 

5: To-lærerordning, små hold og særlige forløb

Eleverne kan i perioden uden fysisk fremmøde på skolen have opnået mindre faglig læring end oprindeligt forudsat. Såfremt FGU-institutionen har de fornødne ressourcer til det, anbefales det at have flere lærerkræfter (to-lærerordninger) til at arbejde mere intensivt med den enkelte elevs læring i perioden, hvor eleven må møde fysisk frem.

Denne indsats kan prioriteres særligt målrettet de elever, der skal afslutte FGU i denne sommer. Indsatsen med to-lærerordning kan også have som fokus at styrke relationsarbejdet til eleverne og dermed lette tilbagekomsten til skolehverdagen.

I forlængelse heraf kan det overvejes, om der kan laves ekstra og særlige forløb for motiverede elever. Det kan være elever, der skal videre på hf, men det kan også være pgu-elever, som gerne vil afslutte på FGU niveau-3, og som er motiverede til ekstra arbejde for at opnå dette. Det vil ofte være forløb, som øger det ugentlige timetal for interesserede elever. Det kan være centralt, at forløbene er tilrettelagt, så de også bidrager til at styrke det sociale fællesskab.

 

6: Afklare elevernes faglige niveau

I nedlukningsperioden kan det have været udfordrende at følge med i elevernes faglige progression og niveau. Det kan derfor være en god ide at afklare elevernes faglige niveau, når den enkelte elev får mulighed for at møde fysisk frem igen. Det kan være med forløb, som samler op på det faglige stof, som eleverne har arbejdet med i nedlukningen, så læreren undersøger, hvor der er behov for at sætte yderligere ind.

At undersøge det faglige niveau vil kræve, at lærerne har en god fornemmelse af niveauerne i læreplaner og fagbilag.

FGU-institutionen kan kontakte Styrelsen for Undervisning og Kvalitets FGU-læringskonsulenter, såfremt de ønsker forløb og understøttelse af dette arbejde fra læringskonsulenternes side.

 

7: Beredskabsplan for støtte af elever i svær mistrivsel

Eleverne kan i denne svære periode have meget forskellige behov, og nogle af eleverne vil have alvorlig mistrivsel og måske have behov for professionel hjælp, som ligger udover, hvad FGU kan tilbyde. Det er her centralt, at ledelsen skaber tydelige rammer og retningslinjer, så den enkelte lærer ved, hvordan vedkommende skal håndtere sådan en situation. Hertil hører også klare aftaler med KUI om, hvordan og hvem der følger op hvornår.

Det er derfor en god ide, at FGU-institutionen udarbejder en lokal beredskabsplan for, ”hvem der skal gøre hvad” i forskellige situationer, når der opdages svær mistrivsel hos en elev.

Beredskabsplanen skal sikre en hurtig og god hjælp. Den skal understøtte, at kommunen og FGU-institutionen arbejder tæt sammen i forhold at støtte og hjælpe de unge, der mistrives. Planen skal fungere som en støtte for lærerne, så de oplever en afgrænsning i deres opgave og en tydelighed omkring, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan.

Beredskabsplanen skal være tilgængelig for eleverne, så de har kendskab til skolens hjælp til elever, der mistrives. Beredskabsplanen bør indeholde en liste over, hvilke ungeforanstaltninger der findes i kommunen, for eksempel i form af gratis psykologhjælp, hjælp til spiseforstyrrelser, hjælp til selvmordstruede og selvskade, misbrugsbehandling, ensomhed m.m..

For inspiration se brochuren: ”Trivsel Smiley - Vejen til en beredskabsplan”. Brochuren er udgivet af Psykiatrifonden.

Der henvises i øvrigt til brochuren ”Jeg kommer heller ikke i dag”. Brochuren beskriver konkrete redskaber og metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse

 

8: Beredskabsplan for de ansatte

Det kan også være en god ide, at FGU-institutionen har en beredskabsplan for de ansatte, som kan have brug for at tale om og bearbejde deres oplevelser med de unge. Det kan være en stor følelsesmæssige belastning at arbejde med mennesker, som har det svært og er kriseramte. Belastningen og presset forværres, hvis man samtidig arbejder under tidspres eller med forandringsprocesser.

Det er ofte den samlede mængde af belastninger, samt personalets muligheder for at håndtere belastningerne, der afgør om kravene til den enkelte medarbejder bliver for høje. Det kan derfor være nødvendigt, at den ansatte er klædt på til at tackle kravene, og ligeledes er det vigtigt, at der er støtte fra kolleger og ledelse. Derfor kan en beredskabsplan for medarbejderne være vigtig.

Beredskabsplanen skal først og fremmest være operativ og tilpasses den enkelte institution. Den kan indeholde tilbud om psykologhjælp, supervision, ledersparring, kollegial sparring eller lignende, hvor de ansatte kan få bearbejdet den følelsesmæssige oplevelse af belastningen.

For inspiration se brochuren: ”Trivsel Smiley - Vejen til en beredskabsplan”. Brochuren er udgivet af Psykiatrifonden.

Siden er opdateret 25. maj 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.