Fysik htx i teknisk eux-forløb - genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har alle ydet en helt fantastisk og meget usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i fysik til at lykkes på en fagligt og didaktisk forsvarlig måde og har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

Eux-uddannelsen er andeledes struktureret end htx, og eleverne kommer med andre forudsætninger. Underviseren af eux-hold skal tilrettelægge undervisning i overensstemmelse med læreplanen for fysik A/B, htx og samtidig tage hensyn og tone undervisningen i forhold til de rammer og forudsætninger, som er særlige for eux-eleverne. Der er udgivet et supplement til vejledningen til nærmere inspiration.

Eleven har på sit hovedforløb skiftevis 20 uger på skolen og 20 uger i sin praktikvirksomhed. I under-visningen skal læreren forsøge at skabe synergi mellem den gymnasiale undervisning og elevens erhvervsfaglighed og erfaringer fra elevens virksomhed.

Generelt anbefales det, at undervisere af eux-elever i fysik A/B, htx tilrettelægger projektforløb, hvor eleven arbejder med virkelighedsnære og brancheorienterede problemstillinger, hvor genstandsfelterne fra elevens erhvervsfaglige virke i stort omfang integreres i undervisningen. Læreren skal, når det er meningsfuldt, tage afsæt i, kvalificere og perspektivere elevens branchenære forståelse af faget i forhold til de faglige mål for fysik A/B htx.

 

Hvordan forsætter vi virtuel undervisning for ikke-afsluttende eux-elever inkl. prøvetræning?

I fysik har der været udfordringer med at gennemføre nødundervisningen i relation til den eksperimentelle dimension. Den enkelte lærer har forsøgt at omlægge undervisningen bedst muligt eventuelt ved at udskyde det eksperimentelle arbejde og fremskynde anden undervisning, som nemmere kan omlægges til nødundervisning. Den enkelte lærer har også inddraget interaktive laboratorier (fx Phet og Labsters interaktive laboratorier), små hjemmeeksperimenter (fx med brug af sensorpakken i elevernes mobiltelefon og pc), online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder (fra fx facebookgruppen for fysiklærere, YouTube og Restudy) mv., hvor det er fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Som bekrevet i ”Fysik stx & htx - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, kan man her finde gode råd til undervisningen hjemmefra på EMU.

For eux-elever med fysik A kan man arrangeret en prøve som træning til den afsluttende skriftlige prøve. Det vil være en god ide at bruge noget af undervisningen i slutningen af skoleåret til en sådan prøvetræning. Man kan fx søge at få samlet nogle moduler på én dag, sådan at man kan bede eleverne om at besvare en skriftlig opgave inden for den afsatte tid.

For eux-elever med fysik B kan man træne den mundtlige prøveform. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaveformuleringer med tilhørende bilag og udarbejder en disposition for prøven. Derefter fremlægger eleverne for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone eller lignende og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på dispositionen og på fremlæggelsen. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb.

Der er i nødbekendtgørelsens § 2, stk. 5, givet mulighed for, at institutionen i ganske særlige tilfælde kan/har kunnet gennemføre praktiskorienteret undervisning på uddannelsesstedet, herunder laboratorie‐ og værkstedsaktiviteter, hvis det er fagligt og tidsmæssigt nødvendigt. Det fremgår videre, at det for eksempel kan begrundes i hensynet til optagelse til videre uddannelse. En gennemførelse af undervisningen på institutionen forudsætter, at det kan ske inden for de rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af retningslinjer om forebyggelse af risiko for smittespredning, som måtte være fastsat af sundhedsmyndighederne (https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Genaabning-af-ungdomsuddannelser).

Om det er muligt ekstraordinært at gennemføre sådan undervisning, afgøres af institutionens leder.

Som udgangspunkt tager denne bestemmelse sigte på undervisning, der har direkte sammenhæng med eksaminationsgrundlaget, og ikke, hvad man kunne kalde, almindelig undervisning. Et eksempel herpå kunne være, når elever i fysik A og B (htx) i henhold til læreplanen skal lave et eksperimentelt projekt, som er en del af eksamensgrundlaget.

Bemærk at nødbekendtgørelsen i § 6 kan give mulighed for, eventuelt at fravige krav om at elevernes eksperimentelle arbejde udgør mindst 20 procent af undervisningstiden, i tilfælde af at den aktuelle nedlukning forlænges.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.

Hvis det giver didaktisk mening, kan de fagligt udfordrede elever også samles til særlige korte forløb, det kunne fx være elever og /eller projektgrupper fra forskellige klasser, der er i gang med det selvstændige eksperimentelle projektet i fysik A/B på htx i teknisk eux-forløb. Dette kan fx organiseres som ekstra timer i skemaet, i forbindelse med skolens øvrige tilbud om lektiehjælp eller som en særskilt aktivitet for disse elever/projektgrupper inden for de ordinære timer, hvilket kan lade sig gøre, hvis skolen har fysik i skemabånd. Her kan én lærer eller flere lærere fra årgangen dedikerer sig til denne opgave.

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den mundtlige prøve?

Eksperimentelt arbejde

For at ruste alle elever til prøven anbefales det at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet i perioden med nødundervisning.

Der er i perioden med nødundervisning foregået en del eksperimentelt arbejde via interaktive laboratorier ,fx fra Phet eller Labsters (som er gratis frem til juni 2020), små hjemmeeksperimenter (fx med brug af sensorpakken i elevernes mobiltelefon og pc), online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder (fra fx facebookgruppen for fysiklærere, YouTube og Restudy) mv., hvor det har været fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I opstarten kan det være nødvendigt at fokusere ekstra på det empiriske materiale, som eleverne har indsamlet virtuelt. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres eksamen?

Hvis man har brug for at gennemføre praktiskorienteret undervisning på uddannelsesstedet, herunder laboratorie‐ og værkstedsaktiviteter, skal de fastsatte krav til afstand mellem elever fortsat overholdes og så længe skolens ledelse vurderer, at det kan foregå inden for sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Man skal være opmærksom på kravet i læreplanen for fysik (samme formulering på alle niveauer) om at ”Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof.” Der er derfor ikke krav om, at der er eksperimentelle delopgaver (B- og A-niveau) inden for alle de emner man har gennemgået i klassen, og her tænkes specielt også på perioden med nødundervisning, hvor det eksperimentelle arbejde har været udfordret, så længe der kan stilles spørgsmål inden for emnet til den individuelle del.

 

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede muligheder for at styrke den mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra Cooperative Learning.

Det kan være

  • i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås
  • i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller
  • hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til andre dele af faget eller til fysiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat.

 

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, som eleverne sandsynligvis kender fra dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne.

Ved afslutning af temaer kan der samles op på temaets indhold ved at opdatere studieplanen og lave mindre prøver i faglig viden og begreber, f. eks som multiple choice-tests eller elektroniske quizzer.

Lærer/elev-samtaler kan afdække forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis.

Desuden kan tiden med fordel bruges på at præsentere eleverne for hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende mundtlige prøve, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort. For eksempel ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksamination i en prøveopgave eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den skriftlige prøve?

Der vil naturligt være områder som nødundervisningen ikke har kunnet dække i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder, hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.

Afslutningsvis kan man, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort, lave en resumering af typeord, tydeliggørelse af forventninger til den skriftlige prøve og sammenfatningen af erfaringerne fra den skriftlige censur som findes i lærerens hæfte (htx) og i Råd og Vink til den skriftlige eksamen (htx).  Dette ville formentlig være en stor hjælp for eleverne i forbindelse med den skriftlige prøve.

 

Afgivelse af afsluttende standpunktskarakter

Læreren kan vælge at afholde en faglig vurderingssamtale for at styrke grundlaget for afgivelsen af afsluttende standpunktskarakter. Samtalen er obligatorisk på hf, hf-e og gsk og er nærmere beskrevet i ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakter m.v.”. I denne vejledning er forholdene omkring afgivelse af afsluttende årskarakter også uddybet. Det er vigtigt at fremhæve at den enkelte lærer i sin karaktergivning må tage udstrakt hensyn til at nødundervisningen på flere punkter gør det svært at vurdere den enkelte elevs niveau, og at det derfor er nødvendigt at medtage elevens faglige præstationer umiddelbart inden nødundervisningen trådte i kraft i bedømmelsen. Det kan fx handle om elevens udførsel af og forståelse for eksperimentelt arbejde eller elevens evne til at formulere sig mundtligt om fysikfaglige emner eller andre faglige mål.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det kan være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved mundtlig eksamen må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Ved spørgsmål, kommentarer eller uddybninger af dette notat kontakt da:

Thomas Brun Kristensen, Fagkonsulent

Direkte tlf.: +45 20 34 38 33

E-mail: thomas.brun.kristensen@stukuvm.dk

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.