Biologi eux - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Skolerne åbnes for elever fra den 15/4 efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Eleverne i 1. og 2.g og 1. hf fortsætter med nødundervisning, foreløbigt frem til 10/5. I forbindelse med genåbningen er det besluttet, at kun elever i 3.g og 2.hf skal aflægge prøve, og kun i enkelte fag, mens alle elever i 1. og 2. g samt 1 hf, hf-e, og GSK alene skal have en afsluttende standpunktskarakter som ophæves til prøvekarakter. Eux-forløb er som udgangspunkt også omfattet af de retningslinjer, der gælder for de gymnasiale uddannelser.

Det betyder, at institutioner med eux-forløb, i det omfang prøver i gymnasiale fag er aflyst, skal anvende de frigjorte gymnasiale lærerressourcer til gymnasial nødundervisning, herunder også gymnasial nødundervisning med fysisk fremmøde for de afsluttende eux-elever, som er omfattet af genåbningen af 15. april. Den fortsatte nødundervisning skal blandt andet sikre prøvetræning for ikke-afsluttende eux-elever i de gymnasiale fag.

Ligesom for institutioner med gymnasial uddannelse er pligten til at give nødundervisning til eux-eleverne ikke begrænset af regler i den almindelige lovgivning om timetal, undervisningstid og så videre.

Afhængig af den konkrete erhvervsuddannelse vil det være forskelligt, hvor meget tid der vil blive frigjort, ligesom der kan være forskel på skoleårets længde og mængden af erhvervsuddannelsesundervisning, herunder praktiskorienteret undervisning, som der også skal allokeres tid til.

Enkelte elever på teknisk EUX vil kunne komme til prøve i biologi B, hvis de har afsluttet EP/EOP og hvis biologi B er den senest placerede udtrukne prøve.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.

 

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede mulighed for at styrke den mundtlige formidling.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra cooperative learning. Det kan være i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås, i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller ved læsning af artikler, hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger i artiklen.

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, f.eks. i samarbejde med dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne. For de elever, som kan møde på skolen kan træningen af mundtlig formidling ske på næsten vanlig vis, mens at der skal tænkes anderledes for de hold som fortsat undervises virtuelt. Mange har i perioden eksperimenteret med forskellige platforme til virtuelle møder og disse kan tænkes ind i arbejdet med den mundtlige formidling.

 

Fortsat nødundervisning og prøvetræning

Alle prøver aflyses for elever i 1., 2.g og 1. hf. For disse elever fortsætter nødundervisningen og der vil blive mulighed for at inddrage en større mængde supplerende stof end normalt.

For at forberede eleverne bedst mulig på næste skoleårs prøver skal eleverne trænes under prøvelignende forhold. Det kan ske fx ved brug af videomøder, hvor eleverne prøves i en udleveret opgave og efterfølgende får en evaluering. Der kan anvendes forskellige platforme til prøven, og mange skoler har i forvejen testet systemerne i forbindelse med nødundervisningen. For de elever, som afslutter faget, og som i år ikke får mulighed for at komme til prøve i faget, kan prøvetræningen desuden understøtte lærerens faglige vurdering i forbindelse med afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter. I det skriftlige arbejde kan eleverne arbejde med de opgavesæt som er frigivet af ministeriet.

 

Afgivelse af afsluttende standpunktskarakter

Læreren kan vælge at afholde en faglig vurderingssamtale for at styrke grundlaget for afgivelsen af afsluttende standpunktskarakter. Samtalen er nærmere beskrevet i ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakter m.v.”. I denne vejledning er forholdene omkring afgivelse af afsluttende årskarakter også uddybet. Det er vigtigt at fremhæve at den enkelte lærer i sin karaktergivning må tage udstrakt hensyn til at nødundervisningen på flere punkter gør det svært at vurdere den enkelte elevs niveau, og at det derfor er nødvendigt at medtage elevens faglige præstationer umiddelbart inden nødundervisningen trådte i kraft i bedømmelsen. Det kan fx handle om elevens udførsel af og forståelse for eksperimentelt arbejde eller elevens evne til at formulere sig mundtligt om biologiske emner eller andre faglige mål.

 

Ole Fristed Kunnerup, fagkonsulent i biologi og bioteknologi

Ole.Fristed.Kunnerup@stukuvm.dk

Tlf: +45 33 92 50 30

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.