Artikel

LGBTI-problematikker er erhvervsuddannelsernes blinde vinkel

I denne artikel bliver du klogere på, hvorfor eksperter vurderer, at mange erhvervsuddannelser har en blind vinkel over for LGBTI-problematikker, og hvad man som uddannelse kan gøre for at blive bedre til at håndtere problematikkerne.

”På utallige bænke og toiletter på min skole står der skrevet ubehagelige skældsord, og især ’bøsse’ optræder mange steder. Jeg forstår ikke, hvorfor det stadigvæk bruges som skældsord, men jeg hører stadig mange, også i min klasse, der bruger det til at beskrive noget mindreværdigt og/eller feminint.”

Sådan fortæller en LGBTI-elev fra en teknisk skole i København. Citatet illustrerer, hvor ubehageligt det kan være, hvis det på ens skole er acceptabelt at tale nedsættende om at være homoseksuel eller tilhøre en seksuel minoritetsgruppe.

 

Homofobi og diskrimination

Ifølge Sex & Samfund og LGBT+ Danmark, de to organisationer med mest viden om LGBTI-personers vilkår i Danmark, oplever mange unge på erhvervsuddannelserne, at homofobi og diskrimination på baggrund af køn eller seksuel orientering lever i bedste velgående.

Grunden til det er, at mange erhvervsuddannelser faktisk ikke ser eller anerkender problemet, fortæller Lene Stavngaard, der er national chef i Sex & Samfund.

”Vi møder ofte den opfattelse blandt erhvervsskolerne, at de ikke mener, at de har problemer med diskrimination af LGBTI-elever på deres skole. Mange oplever måske heller ikke, at det er skolens ansvar at adressere LGBTI-tematikker i undervisningen. Og så er der formentlig en del berøringsangst forbundet med det,” siger Lene Stavngaard.

Sex & Samfund har lang erfaring med at lave oplysningskampagner, debat- og undervisningsmaterialer om køn, krop og seksualitet, herunder LGBTI-problematikker. Organisationen er også ude på erhvervsuddannelserne og står bl.a. bag projektet ”Sammen om at bekæmpe fordomme”, som handler om at fremme dagsordenen om LGBTI-problematikker og mangfoldighed på erhvervsuddannelserne.

 

Oplever at være usynlige 

Andreas Beck Kronborg er projektleder i LGBT+ Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

Som Lene Stavngaard har han lang erfaring med at arbejde med krop og seksualitet. I LGBT+ Danmark har han arbejdet meget med problematikker og mangfoldighed med fokus på unge LGBTI-personer, bl.a. på erhvervsuddannelserne og i forbindelse med undervisningsmateriale, netværk og kompetenceløft på området. Find undervisningsmaterialet her.

Han oplever, at problemet er, at mange elever oplever at være ”usynlige” på deres erhvervsuddannelse ift. deres køn og/eller seksualitet. Det kan være personer (elever og undervisere), som bryder med normer for køn og seksuel orientering. Men det kan fx også være kvinder i typiske mandefag og omvendt.

”Vi oplever, at det på erhvervsuddannelserne kan være svært at bryde med normerne og blive anerkendt for den, man er. Det kan både være kvinder, der er underlagt fællesskaber med maskuline normer, der kan være uhensigtsmæssige for kvinderne, men også mænd, der ikke oplever at kunne honorere den adfærd disse normer fordrer. Fx homoseksuelle mænd,” siger Andreas Beck Kronborg.

Det kan have som konsekvens, at LGBTI-elever falder fra – eller at de i det hele taget ikke har lyst til starte på en erhvervsuddannelse, forklarer Andreas Beck Kronborg.

 

Nervøs for at være åbne

Taler man med eleverne selv om, hvordan det er at være LGBTI-elev på en erhvervsuddannelse, tegner de ofte et noget andet billede end skolerne selv.

Sex & Samfund er vært for netværket Erhvervsuddannelseselever imod fordomme (EIF), der netop sætter fokus på fordomme mod unge LGBTI-elever på erhvervsuddannelserne.

”De unge fortæller, at de fx er nervøse for at være åbne omkring deres seksuelle orientering og kønsidentitet, fordi de oplever diskriminerende sprogbrug og et ikke-inkluderende undervisnings- og arbejdsmiljø på skolen og/eller på praktikpladserne”, siger Lene Stavngaard.

Det er ikke kun andre elever, der kan være diskriminerende, men også undervisere på skolen eller fagpersoner, der hvor de unge er i lære.

 ”Ofte er dem, der diskriminerer, slet ikke opmærksomme på det. De kan ikke se, at de med deres sprog og adfærd er med til at reproducere skadelige stereotyper,” siger Lene Stavngaard.

 

Lærerne er rollemodeller

Lene Stavngaard peger på, at man som underviser skal være meget opmærksom på, hvad man siger og gør, fordi man er rollemodel for de unge.

”Hvis en lærer fx bruger ’bøsse’ som skældsord, altid sætter pigerne til at feje efter undervisningen, eller bruger ’værkstedshumor’ med kønnede ord, så er læreren med til at reproducere kønsnormer og nedgøre LGBTI-personer – også selvom personen måske ikke gør det bevidst for at diskriminere,” siger Lene Stavngaard og tilføjer:

 ”Hvis lærerne slet ikke er opmærksomme på, at nogen i lokalet føler sig ramt, og hvis ledelsen heller ikke har fokus på det, så får den slags jo bare lov til at blive ved.”

Det er noget af det, som både erhvervsskolen ZBC og Hotel- og Restaurantskolen i København har fokus på – både når de ansætter nye undervisere og når de introducerer nye elever til skolen. Det kan du læse om i artiklerne med uddannelsesleder Lisbeth Perthu fra ZBC og vicedirektør Søren Poul Nielsen fra Hotel- og Restaurantskolen i København. I interviewene får du deres bud på, hvordan erhvervsuddannelser kan blive bedre til at inkludere LGBTI-problematikker i deres arbejde. Du finder artiklerne her.

 

Mere fokus på inkluderende læringsmiljø

En del af løsningen er, at erhvervsuddannelserne skal have mere fokus på, hvordan de skaber inkluderende og trygge undervisningsmiljøer, hvor alle kan føle, at de hører til. Det mener både Lene Stavngaard og Andreas Beck Kronborg.

Men her skal ledelsen også på banen. For Sex & Samfund er stødt på flere undervisere, der ikke synes, det er deres opgave at beskæftige sig med elevernes trivsel. Men den holdning skal der laves om på, hvis der skal ske noget på området, mener man hos både Sex & Samfund og LGBT+ Danmark. Hvordan man konkret kan gøre dette, kan du læse mere om i artiklerne med ZBC og Hotel- og Restaurantskolen i København.

 

Skru op for vidensniveauet

Sex & Samfunds nationale chef medgiver, at det kan være svært som underviser på en erhvervsuddannelse pludselig at skulle undervise eleverne i fx seksuel orientering og mangfoldighed:

”Underviserne har ikke noget med fra deres grunduddannelse, der gør dem i stand til at arbejde med køn, krop og seksualitet. De har ikke fået det faglige løft, der skal til – og de har ikke nogen på skolen, der kan give dem det,” siger Lene Stavngaard.

”Problemet er, at når lærerne ikke er klædt på til at adressere disse temaer, så ender de måske med helt at undgå dem. Eller de baserer deres tilgang på deres egne erfaringer med køn, krop og seksualitet. Hvis man som elev tilhører en minoritetsseksualitet, så kan det være svært at være i undervisningen, fordi man ikke passer ned i de bestemte kasser og kategorier som underviseren reproducerer. Derfor skal der både oplysning, kompetenceløft og undervisningsmaterialer til”, forklarer Lene Stavngaard.

 

Ledelsen skal gå forrest

LGBT+ Danmark understreger, at en af udfordringerne ved at arbejde med LGBTI-problematikker på erhvervsuddannelserne, er det meget entydige fokus disse uddannelser har på fag-fællesskabet.

”Det er forståeligt nok”, siger Andreas Beck Kronborg. Men han mener også, at ved at have så entydigt et fokus, kan institutionerne nemt komme til at overse deres egen rolle og ansvar i et mere mangfoldigt perspektiv – og som en del af det omgivne samfund generelt. Ofte er ledelse og bestyrelse ikke opmærksom på deres rolle ift. at fremme læringsfællesskaber, hvor en mangfoldighed af elever kan indgå.

”Derfor er det vigtigt, at netop ledelse og bestyrelser på erhvervsuddannelserne går forrest i arbejdet med at se og anerkende de elever (eller undervisere), der bryder med de gængse normer inden for seksualitet og køn. Ligeledes skal ledelsesniveauet gøres bevidst om de begrænsede normer inden for køn og seksuel orientering, som skolerne er med til at reproducere. Kun hvis det sker, vil man begynde at få bugt med normative begrænsninger til fordel for alle elevgrupper og personalesammensætninger”, påpeger Andreas Beck Kronborg.

I artiklen med Vicedirektør Søren Poul Nielsen fra Hotel- og Restaurantskolen i København  kan du kan finde et eksempel på, hvordan man som ledelse og bestyrelse kan arbejde aktivt med at sætte fokus på mangfoldighed.

 

En bonus i form af flere elever

Hvis erhvervsuddannelserne bliver i stand til at skabe undervisningsmiljøer, der er anerkendende og inkluderende over for alle elever, også LGBTI-elever, så vil de også kunne tiltrække og fastholde flere elever, mener Andreas Beck Kronborg:

”Som regel vælger de unge ikke en uddannelse fra, fordi de har en bestemt seksualitet – de vælger nærmere en uddannelse til, fordi de har en interesse i faget. Men en ekskluderende kultur kan resultere i frafald. Eller forestillingen om et ekskluderende miljø kan bevirke, at de unge helt undlader at søge ind på uddannelsen”, mener Andreas Beck Kronborg.

5 gode råd fra eksperterne

Hvad kan man så gøre som erhvervsuddannelse, hvis man gerne vil i gang med ændre kulturen på sin skole og sætte mere fokus på LGBTI-problematikker og mangfoldighed? Det har de to eksperter nogle bud på:

 

1. Erkend, at også I har LGBTI-problematikker

Forandringsprocesser starter på øverste niveau. Derfor skal skolens ledelse og bestyrelse starte med at anerkende, at der er LGBTI-problematikker på erhvervsuddannelserne. For det er der alle steder i samfundet. Ledelsesniveauet skal gå forrest og kommunikere tydeligt, at her på vores skole accepterer vi ikke diskrimination på noget grundlag, og her skal alle kunne føle sig trygge, uanset køn og seksuel orientering. Det kan skolen fx gøre via informationsmateriale, ved at have politikker og retningslinjer omkring emnet og ved at sikre, at der er klagemuligheder, og der bliver fulgt op, hvis elever ikke trives, eller hvis de føler sig dårligt behandlet.

 

2. Gør LGBTI til en del af jeres øvrige politikker

Jeres skole behøver ikke nødvendigvis have en decideret LGBTI-strategi, men I kan sikre, at emnet bliver inkluderet i skolens generelle politikker, procedurer og handleplaner. I disse kan I fx nævne, at alle skal kunne føle, at de hører til på jeres skole, uanset køn, seksuel orientering, politisk eller religiøst standpunkt, baggrund og etnicitet. Eller I kan nævne seksuel og kropslig trivsel som en del af den generelle trivsel. I bør også sikre, at der i skolens kodeks for anti-sexisme står noget om, hvordan man agerer i forhold til elever eller personale med en seksuel orientering eller kønsidentitet, der bryder med normen.

 

3. Gå jeres samværskodeks efter i sømmene

Hvis skolen har et samværskodeks, så kan det være I skal gå det efter i sømmene, for at se om der står noget om, hvad der acceptabel adfærd og sprogbrug overfor LGBTI-personer. Hvis ikke I har et samværs- eller adfærdskodeks, kan I udvikle et. Samværskodekset kan sætte fokus på, hvad rammerne for at være sammen på skolen skal være, hvad der er acceptabelt sprogbrug og adfærd og hvad, der ikke er.

 

4. Klæd lærerne på til at inkludere LGBTI-problematikker i undervisningen

 bør sikre, at oplysning om LGBTI-problematikker og mangfoldighed bliver en del af undervisningen på jeres skole, og at lærerne er klædt på til at undervise i det. Måske kan I også forankre noget af arbejdet i en tovholderfunktion på skolen – dvs. en person, der har særlig viden om emnet og kan støtte lærerne i at arbejde med det i undervisningen. Den funktion kan godt rummes i fx en trivselskoordinator eller lignende, som får særlig viden om disse emner og kan sætte fokus på dem som en del af sit virke på skolen. Både Sex & Samfund og LGBT+ Danmark kan hjælpe med inspiration, støtte og undervisningsmaterialer til at komme godt i gang med dette.

 

5. Send et klart signal til elever og undervisere om, at diskrimination ikke er tilladt hos jer

Skolen kan skabe synlighed og anerkendelse omkring LGBTI-problematikker i introforløb, skriftlige materialer, kampagner, på hjemmesiden, i rekrutteringsmaterialer, mv. Her kan I fx oplyse kommende og nystartede elever og undervisere om skolens værdier og politikker, og hvad skolen lægger vægt på for at gøre det til et rart sted for alle. I bør også gå jeres materiale og budskaber igennem på alle medier og sikre, at I kommunikerer mangfoldighed og ikke reproducerer stereotyper i sprog og billeder.

Hvad siger eleverne selv

”På utallige bænke og toiletter på min skole står der skrevet ubehagelige skældsord, og især "bøsse" optræder mange steder. Jeg forstår ikke, hvorfor det stadigvæk bruges som skældsord, men jeg hører stadig mange, også i min klasse, der bruger det til at beskrive noget mindreværdigt og/eller feminint.”

”Ukomfortabel ’outing’ på skolen. Til introdagene på min uddannelse blev der fremført et skuespil, der havde fokus på homofobi blandt unge. Det førte til en Q&A (question and answer), hvor der bl.a. blev spurgt hvem blandt publikum, der var homoseksuelle. Det er et fremragende eksempel på, hvordan man har prøvet at være inkluderende, men i stedet har sat evt. LGBTI-personer i en ret skrøbelig situation”

”Jeg hører ofte ordene ”bøsse, svans, gay og fag” blive brugt i en negativ kontekst i de klasser og på de pladser, som jeg er tilknyttet ift. mit arbejde.”

Citaterne stammer fra netværket Erhvervsuddannelseselever imod fordomme (EIF), som koordineres af organisationen Sex & Samfund.

 

Mere inspiration

I to artikler kan du få flere gode råd og inspiration til, hvordan I kan sætte spot på LGBTI-problematikker og mangfoldighed på jeres erhvervsuddannelse.

 

 

Kreditering

Sita Michael Bormann, Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

unpublished

Hvad betyder LGBTI?


LGBTI er en forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Således handler ”LGB” om seksualitet, mens ”T” definerer en kønsidentitet og ”I” variationer i kønskarakteristika. Hvis der skrives + bagefter, er det for at inkludere flere betegnelser for køn, kønsidentitet og seksualitet og for at indikere, at der er uendelig mange måder at være LGBTI+-person på. Ofte bruges den lange udgave LGBTQIA+, hvor Q står for Queer og A står for Aseksuel og Aromantisk. Den bredeste formulering (og letteste) er, at det handler om elever, der ikke oplever sig inkluderet af de gængse normer for køn, kønsidentitet og seksualitet. 

Termen ”LGBT +” bruges dermed om den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Cisheteroseksuel er betegnelsen for dem, der føler sig tiltrukket af det modsatte køn og identificerer sig med det køn, de fik ved fødslen.

Du kan læse om alle begreberne i LGBT+ Danmarks LGBT-ordbog


Ifølge LGBT+ Danmark, er det ca. 10 % af Danmarks befolkning, der identificerer sig som et eller flere af bogstaverne i LGTBT+.


Siden er opdateret 18. marts 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.