Et attraktivt ehvervsrettet uddannelsesmiljø

Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø bør fremme elevers trivsel, sundhed, læring, udvikling af erhvervsfaglig identitet og ikke mindst afklaring af uddannelsesvalg. 

Danmarks Evalueringsinstitut har i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et inspirationskatalog, du kan bruge til arbejdet med at styrke uddannelsesmiljøerne på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Materialet består af en trin-for-trin-guide og en præsentation med arbejdsspørgsmål. 

 

Guiden

Denne trin-for-trin-guide giver inspiration til skolernes arbejde. Guiden skal understøtte jer, som har til opgave at styrke ungdomsuddannelsesmiljøerne på den enkelte skole.

Guiden har fokus på, hvordan I kan skabe et attraktivt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø, der retter sig mod de unge elever, det vil sige elever under 25 år.

Guiden kan bruges som en ramme for arbejdet med at udvikle de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Processen beskrives som fire trin, der kan gennemføres hen over et halvt til et helt år, men også over en kortere periode.

unpublished


Trin 1 handler om, hvordan I får sat mål for et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø ved at inddrage elever og lærere i det strategiske arbejde. Målene skal vise, hvad skolen vil opnå ved at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet og målene er et afsæt for det konkrete udviklingsarbejde.

Ledelsens strategiske opgave

På dette trin skal I fastlægge de områder, hvor ungdomsuddannelsesmiljøet særligt skal styrkes og beslutte, hvilke mål der skal være retningsgivende i arbejdet på skolen eller i afdelingen.

Tag afsæt i de enkelte elementer i definitionen af et erhvervsrettet uddannelsesmiljø: trivsel, sundhed, læring, udvikling af erhvervsfaglig identitet, afklaring af uddannelsesvalg. 

  • Identificer de elementer, det er vigtigst at sætte fokus på: Eksempelvis på baggrund af input fra lærere og elever.
  • Fastsæt organisatoriske initiativer, der skal understøtte det systematiske arbejde med at udvikle ungdomsuddannelsesmiljøet, for eksempel ved at udnævne en uddannelseschef og udpege lærere med særligt ansvar for ungdomsuddannelsesmiljøet. 

Inddragelse af eleverne

Som element i analysen af skolens uddannelsesmiljø er det vigtigt at inddrage elevernes perspektiv. 

  • Afhold møde med elevråd eller inddrag elevernes perspektiv på anden vis, eksempelvis gennem fokusgruppeinterview med elever på skolen og resultater fra elevtilfredshedsundersøgelser (ETU).

Inddragelse af lærerne

Når I har fastlagt de konkrete mål med afsæt i en strategisk ramme, kan I inddrage de lærere, der skal involveres i arbejdet. På afdelingsmøde eller et møde med den relevante lærergruppe kan følgende inddragende elementer indgå: 

  • Identificer de vigtigste elementer i arbejdet med at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet.
  • Drøft, hvordan de enkelte mål omkring uddannelsesmiljø skal formuleres, så de kan omsættes til praksis, enten samlet på skolen eller i forbindelse med undervisningsaktiviteter.
  • Tag afsæt i lærernes erfaring med arbejdet med unge elever, og diskuter, hvilke pædagogiske og didaktiske forhold der er vigtige, når målgruppen er unge elever, for eksempel at have fokus på relationer mellem eleverne, og at undervisningen skal relateres til elevernes hverdag og interesser.
  • Fastlæg, hvordan arbejdet med ungdomsuddannelsesmiljøet relaterer sig til skolens strategier, fx det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og skolens øvrige målsætninger omkring læringsmiljø.

Trin 2 handler om at afstemme en god proces til udvikling af det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø. Det handler om at planlægge, hvordan elever, lærere og ledelsesrepræsentanter bliver involveret i en samlet systematisk proces.

Nedsæt en udviklingsgruppe

En udviklingsgruppe, kan være et godt sted at forankre udviklingsarbejdet. I kan sammensætte en udviklingsgruppe af de lærere og ledere, der skal indgå i arbejdet. Gruppen kan være bredt sammensat og behøver ikke at rumme alle lærere i afdelingen. 

I kan med fordel udvælge lærer- og ledelsesrepræsentanter, som har en stor interesse i og erfaring med at undervise unge elever.

Det er også vigtigt at inddrage lærere, der har forudsætninger for at arbejde med målgruppen, fx i forbindelse med styrkelse af elevernes sundhed, trivsel og styrke relationerne blandt unge.

Udviklingsgruppen fastlægger processen

På udviklingsgruppens møder er det en central opgave at fastlægge den endelige proces for udviklingsarbejdet. Følgende elementer kan indgå i gruppens møder: 

  • Beslut, hvem der skal udarbejde et oplæg om de enkelte aktiviteter, og fastlæg, hvornår udviklingsgruppen diskuterer oplæggene.
  • Beslut, hvordan eleverne skal inddrages i udviklingsarbejdet. Brug eventuelt materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
  • Aftal en tidsplan for igangsætning af de nye tiltag.

Løbende kommunikation til skolens øvrige lærere

Lav en plan for den løbende kommunikation om udviklingsgruppens arbejde til de øvrige medarbejdere på skolen for at vise, hvad udviklingsgruppen arbejder med. 

Det skal sikre, at der bliver skabt en fælles forståelse for formålet med at udvikle det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø på tværs af skolen eller i den enkelte afdeling.

 


På trin 3 er arbejdet med at planlægge og igangsætte de konkrete aktiviteter i fokus. Inspiration udefra kan være et godt afsæt til at skærpe diskussionerne af, hvad der skal til for at styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø.

Udviklingsgruppen planlægger aktiviteter

Udviklingsgruppens opgave er at fastlægge, hvilke aktiviteter, der skal være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Nyttige elementer i gruppens er: 

  • Find inspirationsmateriale, der relaterer sig til de elementer skolen har valgt at fokusere på.
  • Præsenter konkret inspiration, som planlægningen kan tage afsæt i, for eksempel input fra elever, undersøgelser om læringsmiljø, inspirationsfilm, erfaringer fra skolens afdelinger eller erfaringer fra andre skoler.
  • Udvælg nogle relevante indsatser, som kan styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø og beslut, hvornår indsatserne skal sætte i gang. Begrund jeres valg af indsatser i forhold til de mål I gerne vil nå.
  • Afklar hvordan skolens lokaler og indretning bliver en god ramme for ungdomsuddannelsesmiljøet.
  • Drøft, om der er behov for kompetenceudvikling i forbindelse med aktiviteterne.

Ledelsen sikrer de nødvendige ressourcer

Når I skal planlægge og igangsætte de konkrete aktiviteter, er det vigtigt, at ledelsen har sikret en god ramme for arbejdet, eksempelvis ved at:   

  • Afsætte tid til, at medlemmerne af udviklingsgruppen indhenter inspiration fra andre skoler, fra netværk og øvrige sammenhænge, hvor viden om unge er i centrum. 
  • Afsætte tilstrækkelige ressourcer i de afdelinger der skal involveres, når de nye aktiviteter skal sættes i gang, heriblandt skolens lærere, vejledere, mentorer, bygningsservice og it-service.

Lærerne igangsætter aktiviteterne

Når lærerne gennemfører de nye aktiviteter, der skal styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø, er det vigtigt, at der er et godt grundlag for arbejdet. Det kan I sikre ved at:

  • Udviklingsgruppen sørger for, at alle lærere, der skal involveres i arbejdet kender formål, rammer og indhold i de konkrete aktiviteter. 

  • Udviklingsgruppen sikrer, at det praktikske grundlag for arbejdet er på plads. Det kan for eksempel være indkøb af møbler, planlægning af sociale aktiviteter, eller etablering af virksomhedssamarbejde.

  • Ledelsen sikrer at skolens øvrige medarbejdere og elever kender og bakker op om arbejdet med at styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø. 


Trin 4 fokuserer på opsamling af erfaringerne med at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Erfaringerne bidrager til vurderingen af, om I opnår det, I gerne vil. Erfaringerne kan ligeledes være en plat-form for at justere eller udvikle nye aktiviteter, der kan styrke det erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljø yderligere.

Ledelsen sætter rammen for evaluering

Når I planlægger en opsamling af erfaringerne fra indsatserne, er det vigtigt at knytte overvejelserne til det, I gerne ville opnå. Forberedelsen af evalueringen kan derfor tage afsæt i disse punkter:

  • Tag udgangspunkt i de fastlagte mål og de aktiviteter, der var planlagt.
  • Udvælg, hvilke data der skal indgå i evalueringen, og hvem der skal indsamle dem, fx resultater fra ETU, og interviews med elever og med lærere.
  • Beslut, hvordan erfaringer fra eleverne og lærerne skal indgå i evalueringen.

Evalueringsprocessen med udviklingsgruppen

Viden om uddannelsesmiljøets betydning for eleverne vil være centralt for den systematiske evaluering.

Drøftelserne og vurderingen af de nye erfaringer kan tage afsæt i følgende punkter:

  • Gennemgå mål og den viden, som indgår i evalueringen.
  • Diskuter, hvordan indsatser og resultater hænger sammen – og om indsatserne har bidraget til det, I gerne vil opnå. Både lærernes og elevernes erfaringer er et vigtigt perspektiv i diskussionerne af evalueringsresultaterne, eksempelvis sammenhængen mellem elevteam og elevernes trivsel. 
  • Planlæg eventuelle justeringer, og udarbejd et oplæg til, hvordan og hvornår relevante tiltag udbredes på skolen.
  • Gentag udviklingsprocessen efter behov. Fokuser også udviklingsarbejdet på nogle nye elementer. Hvis der er behov for nye mål, kan trin 1 gennemføres igen. 

Som supplement til inspirationsmaterialet findes PowerPoint-slides, som kan bruges til møder, eksempelvis i en udviklingsgruppe på den enkelte skole. Præsentation indeholder arbejdsspørgsmål og et forslag til en arbejdsproces for de aktører, der skal lede arbejdet med at styrke et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø.

Kreditering

Inspirationsmaterialet er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Børne- og Undervisningsministeriet 2015.

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.