Læringsmateriale om trivsel og mobning

Her kan du finde et læringsmateriale, som kan bruges til læringsforløb eller kompetenceløft til ledelser og fagpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Om materialet 

Læringsmaterialet er forankret i nyeste forskning og klæder ledelse og fagprofessionelle på til at planlægge, gennemføre og evaluere lokalt tilpassede indsatser for at forebygge og stoppe mobning.

Materialet er modulopbygget og giver viden om mobningens mekanismer, og hvordan I konkret kan arbejde med at forebygge og håndtere mobning i den lokale praksis på jeres uddannelsesstred. Materialet indeholder tekster, fagvideoer, øvelser og forslag til, hvordan I kan bruge den nye viden i egen praksis ved hjælp af en håndteringsmodel.

Se, hvordan du kan bruge læringsmaterialet: Introduktion

 

Formål, indhold og arbejdsformer

Læringsmaterialet kan bruges til, at I på et stærkt teoretisk funderet grundlag kan styrke jeres viden om mobning. Læs om, hvordan I kan arbejde med modulerne.

Materialet kan hjælpe jer til at forebygge og håndtere mobning ved at styrke det bagvedliggende analytiske arbejde. Det giver et solidt fundament for at arbejde målrettet med at skabe en tryg kultur uden mobning. Med dette læringsmateriale får I således IKKE et undervisningsmateriale til jeres elever eller hurtige værktøjer til brug på uddannelsesstedet.  

Læringsmaterialet er bygget op, så det er muligt at gennemføre større eller mindre lokale forløb tilpasset til jeres tid og lokale behov. Der er en fordel, at I udvælger én, der står for at facilitere forløbet. I kan bruge materialet på forskellige måder. 

 

Det kan for eksempel være:  

  • Et eller flere pædagogiske arrangementer, hvor I fokuserer på grundmodulerne. Det kan evt. faciliteres af en vejleder eller andre ressourcepersoner. 

  • Et fælles forløb i institutionen, skolen eller på tværs i kommunen med en række temadage med fokus på alle modulerne. Det kan evt. faciliteres af eksterne eller lokale ressourcepersoner med viden om mobning. 

  • Som en kompetenceudviklingsindsats på teammøder i de lokale teams. Det kan i den sammenhæng være en god idé, at I læser teksterne individuelt, men mødes i teamet om refleksioner og øvelser. En lokal vejleder eller ressourceperson kan evt. facilitere samtalerne. 

 

Læringsmaterialets opbygning

Forløbet er modulopbygget og indledes med, at I gennemfører de to første grundmoduler. De danner baggrund for, at I kan arbejde videre med et efterfølgende specialiseringsmodul (dagtilbud, grundskole eller ung), som passer til den konkrete lokale kontekst, I befinder jer i. 

På alle moduler vil der være en guide til, hvordan I kan arbejde med modulet, og der vil være faktabokse og forslag til yderligere læsning. 

På grundmodul 1 og 2 bliver I præsenteret for nogle kernetekster, som introducerer jer for den grundlæggende viden om mobning og om forebyggelse og intervention. Det er en god ide, hvis I hver især på forhånd læser disse kernetekster, og derefter mødes med jeres kolleger for at arbejde med øvelserne. Når I mødes, gennemgår I guiden til modulet og ser den korte fagvideo. Dernæst diskuterer I via øvelserne jeres nye viden og teoretiske forståelser set i relation til teorien, men også i relation til jeres egen praksis.

Når I har været igennem begge grundmoduler, går i videre til specialiseringsmodulet. Et godt udbytte af specialiseringsmodulet forudsætter, at I har arbejdet med grundmodulerne, da der henvises til grundviden og grundbegreber derfra. 

På specialiseringsmodulet præsenteres I for nogle kernetekster som introducerer til det, der særligt gør sig gældende for mobning i skolen. Her er det igen en god idé, hvis I hver især læser disse tekster, inden I mødes. 

Når I mødes, gennemgår I guiden til modulet, ser fagvideoen, læser casen og arbejder med øvelserne. Casen og øvelserne skal hjælpe jer til at reflektere over den nye viden og nye forståelser set i relation til teorien og til jeres egen praksis. Som hjælp til at anvende jeres nye viden bliver I præsenteret for, hvordan I konkret kan arbejde med en mobbehåndteringsmodel i jeres egen praksis. Modellen hjælper jer til i fællesskab at undersøge, planlægge, gennemføre og evaluere tiltag til håndtering af mobning. 

Grundmodul 3 handler om det organisatoriske niveau og betydningen i forhold til arbejdet med mobning. Modulet retter sig især mod forvaltning og ledelse, men også mod andre, som har særlig interesse for arbejdet på det organisatoriske niveau. I kan med fordel arbejde med dette modul parallelt med de øvrige moduler. Det er en god idé, hvis I hver især på forhånd læser kerneteksterne, og derefter mødes med jeres kolleger for at se fagvideoerne og via øvelserne diskuterer den viden, I er blevet præsenteret for set i relation til viden og forståelse om temaerne, men også i relation til egen organisation og jeres egen måde at arbejde på. Da målgruppe og vidensbaggrund for dette modul kan være meget bred, kan I med fordel udvælge de øvelser og spørgsmål, der giver mest mening i forhold til eget vidensniveau og praksiserfaring.

Mobning og trivsel - målgrupper

unpublished


Selvom antallet af børn og unge, der oplever mobning, er faldet, er der stadig for mange, hvis ungdom præges af mobning.

Selvom antallet af børn og unge, der oplever mobning, er faldet, er der stadig for mange, hvis ungdom præges af mobning.

Da mobning kan foregå hvor som helst og når som helst, er det vigtigt, at alle fagprofessionelle løbende følger trivselsmålinger og har fokus på at udvikle et trygt og inkluderende miljø. Som undervisere har I en unik mulighed for at præge miljøerne gennem fællesskaberne på ungdomsuddannelsesstedet. I forskning om mobning er ”værdighedsskabende klasseledelse” og ”fællesskabende didaktik” centrale begreber i forhold til at forebygge mobning. Her er det mobbeforebyggende arbejde ikke ekstraopgaver, men indlejret i det, man i forvejen gør som underviser på ungdomsuddannelsen.

Dette læringsmateriale giver jer mulighed for at styrke det lokale arbejde med at forebygge og håndtere mobning. Det er bygget op, så det er muligt at gennemføre større eller mindre forløb.

I kan bruge materialet på forskellige måder; for eksempel ved et møde i jeres team hvor I f.eks. fokuserer på et af de to første grundmodulerne, som giver mulighed for at opnå fælles viden om begrebet mobning samt om forebyggelse og håndtering af mobning, eller på en række teammøder, hvor I en efter en sætter fokus på de to første grundmoduler og derefter specialiseringsmodulet. Det er vigtigt, at en af jer har kigget materialet og øvelserne grundigt igennem, så man kan facilitere jeres arbejde i teamet. Det kan være en god idé, at alle teammedlemmerne hver især læser teksterne inden I mødes i teamet.

 Derudover er der et tredje grundmodul for ledere og medarbejdere med særlig interesse for og/eller opgaver i det organisatoriske felt.

Ved at bruge materialet kan I:

  • Tilegne jer viden om mobning, forebyggelse og interventioner.  
  • Arbejde med den erhvervede viden gennem tekster, fagvideoer, øvelser, gruppearbejde og refleksion.
  • Blive guidet til, hvordan den nye viden kan tages i anvendelse i jeres egen praksis.

Selvom antallet af børn og unge, der oplever mobning, er faldet, er der stadig for mange, hvis ungdom præges af mobning.

 

Da mobning kan foregå hvor som helst og når som helst, er det vigtigt, at alle fagprofessionelle løbende følger trivselsmålinger og har fokus på at udvikle et trygt og inkluderende miljø. Undervisere har en unik mulighed for at præge miljøerne gennem arbejdsfællesskaberne på undervisningsstedet. I forskning om mobning er ”værdighedsskabende klasseledelse” og ”fællesskabende didaktik” centrale begreber i forhold til at forebygge mobning. Her er det mobbeforebyggende arbejde ikke ekstraopgaver, men en del af det, man i forvejen gør som underviser på en ungdomsuddannelse.   

Dette læringsmateriale giver jer mulighed for at styrke det lokale arbejde med at forebygge og håndtere mobning. Det er bygget op, så det er muligt at gennemføre større eller mindre forløb i teamet.

I kan bruge materialet på forskellige måder. Det kan for eksempel bruges ved på teammøder at fokusere på et af grundmodulerne, eller I kan bruge det som en kompetenceudviklingsindsats i jeres team på teammøder over en længere periode. Det kan i den sammenhæng være en god idé, at I læser teksterne individuelt, men mødes i teamet om refleksioner og øvelser, som evt. faciliteres af teamkoordinatoren. Det er vigtigt, at I som teamkoordinatorer har set materialet og opgaverne grundigt igennem, så I kan facilitere processen på møderne. 

Læringsmaterialet er modulopbygget. Først arbejder I med de to første grundmoduler, som giver mulighed for at opnå fælles viden om begrebet mobning samt om forebyggelse og håndtering af mobning. Derudover er der et tredje grundmodul for ledere og medarbejdere med særlig interesse for og/eller opgaver i det organisatoriske felt.

De to grundmoduler danner baggrund for, at I arbejder videre med specialiseringsmodulet til ungdomsuddannelserne.

Ved at bruge materialet kan I:  

  • Tilegne jer viden om mobning, forebyggelse og interventioner.  
  • Arbejde med den erhvervede viden gennem tekster, fagvideoer, øvelser, gruppearbejde og refleksion.
  • Blive guidet til, hvordan den nye viden kan tages i anvendelse i jeres egen praksis.

Selvom antallet af børn og unge, der oplever mobning, er faldet, er der stadig for mange, hvis ungdom præges af mobning.

 

Da mobning kan foregå hvor som helst og når som helst, er det vigtigt, at alle fagprofessionelle løbende følger trivselsmålinger og har fokus på at udvikle et trygt og inkluderende miljø. Nogle Ungdomsuddannelsessteder har behov for at kunne hente ekspertise fra interne eller eksterne vejledere, når der forekommer mobning eller når der er behov for at styrke det forebyggende arbejde.

Som vejledere kan I anvende og eventuelt facilitere arbejdet med dette læringsmateriale med henblik på at styrke det lokale arbejde med at forebygge og håndtere mobning. Materialet er bygget op så det er muligt at gennemføre større eller mindre lokale forløb for medarbejderne på ungdomsuddannelsesstedet.

I kan bruge materialet på forskellige måder. I kan fx bruge det ved en eller flere pædagogiske arrangementer, hvor I fokuserer på ét af grundmodulerne og faciliterer øvelserne, eller på en række temadage med fokus på alle modulerne. Materialet kan også bruges som en kompetenceudviklingsindsats over flere teammøder, hvor alle der deltager i kompetenceudviklingen har læst teksterne som forberedelse, og hvor vejlederen faciliterer refleksioner og øvelser på teammøderne.

Læringsmaterialet er modulopbygget med to grundmoduler for alle. Disse moduler giver mulighed for at opnå fælles viden om begrebet mobning samt om forebyggelse og håndtering af mobning. Derudover er der et tredje modul for ledere og medarbejdere med særlig interesse for og/eller opgaver i det organisatoriske felt. Dette modul handler om, hvordan man organisatorisk kan arbejde med implementering af en mobbefri kultur. 

Grundmodulerne danner baggrund for, at I arbejder videre med specialiseringsmodulet, hvor I målrettet kan fokusere og tilegne jer mere viden i relation til den konkrete praksis I arbejder i. 

Ved at bruge materialet kan fagprofessionelle:

  • Tilegne sig mere viden om mobning, forebyggelse og interventioner. 
  • Arbejde med den erhvervede viden gennem tekster, fagvideoer, øvelser, gruppearbejde og refleksion.
  • Blive guidet til, hvordan den nye viden kan tages i anvendelse i ens egen praksis.

Selvom antallet af børn og unge, der oplever mobning, er faldet, er der stadig for mange, hvis ungdom præges af mobning.

Det vidner om, at der er behov for, at ledere løbende følger trivselsmålinger og prioriterer tiltag, der sikrer at strategi, mobbesyn og kompetencer til at forebygge og håndtere mobning er på plads i ungdomsuddannelserne. Indsatser, der involverer hele ungdomsuddannelsesstedet, er en af de mest effektfulde tilgange til at forebygge mobning, fordi alle fagprofessionelle omkring de unge har fokus på det samme; nemlig at udvikle et trygt miljø. Helhedsindsatsen baserer sig på, at mobning kan foregå hvor som helst og når som helst. Derfor bør alle aktører vide, hvordan de forebygger og håndterer mobning i dagligdagen.

Dette læringsmateriale kan anvendes med henblik på at styrke det lokale arbejde med at forebygge og håndtere mobning. Materialet er bygget op, så det er muligt at gennemføre større eller mindre lokale forløb for ledelse og medarbejdere på ungdomsuddannelsesstedet.

Det kan bruges enten på en pædagogisk dag, hvor I måske fokuserer på et af modulerne af gangen, på en række temadage med fokus på alle modulerne, eller det kan bruges som en kompetenceudviklingsindsats på teammøder over en længere periode. Det kan anbefales at forløbet faciliteres af en intern eller ekstern person, der har særlig viden om mobning. Det kan være en intern ressourceperson, eller det kan være eksterne personer med viden om mobning.

Læringsmaterialet er modulopbygget med to grundmoduler for alle. Disse moduler giver mulighed for at opnå fælles viden om begrebet mobning samt om forebyggelse og håndtering af mobning. Derudover er der et tredje grundmodul for ledere og andre medarbejdere med særlig interesse for og/eller opgaver i det organisatoriske felt. Dette modul handler om, hvordan I organisatorisk kan arbejde for implementering hen imod en mobbefri kultur på uddannelsesstedet.

Grundmodulerne danner baggrund for, at I arbejder videre med specialiseringsmodulet, hvor I målrettet kan fokusere og tilegne jer mere viden i relation til den konkrete praksis I arbejder i på ungdomsuddannelserne.

Ved at bruge materialet kan ledelse og medarbejdere således:

  • Tilegne sig mere viden om mobning, forebyggelse og interventioner.
  • Arbejde med den erhvervede viden gennem tekster, fagvideoer, øvelser, gruppearbejde og refleksion.
  • Blive guidet til, hvordan den nye viden kan tages i anvendelse i ens egen praksis.

Find materiale

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Danske Professionshøjskoler i samarbejde med læringskonsulenterne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret 29. maj 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.