Styrket praktikvejledning på social- og sundhedsområdet

Erfaringsopsamling fra praksis. Inspiration  til praktikvejledere og uddannelseskonsulenter i deres arbejde med at understøtte elever fra social- og sundhedsuddannelserne i deres praktikforløb, så de gennemfører deres uddannelse.

Et godt praktikforløb kan være afgørende for, at elever på social- og sundhedsuddannelserne færdiggør deres uddannelse. Desværre falder mange elever fra undervejs i uddannelsen, og frafaldet sker ofte i de første tre måneder, hvor eleverne er i praktik.

Praktikvejlederen er en nøgleperson for eleverne, når de er i praktik. God praktikvejledning kombineret med en god arbejdskultur på praktikstedet kan være med til at sikre et trygt og lærerigt forløb for eleverne, så de fortsætter deres uddannelse på trods af de udfordringer, der kan være.

 

10 veje til styrket praktikvejledning

Eksempler på læringselementer og indsatser, der kan styrke praktikvejledningen på praktikstedet:

  1. Tydelig funktionsbeskrivelse sikrer forventningsafstemning
  2. En fælles velkomst skaber et trygt udgangspunkt
  3. Fordybelsestid og logbøger understøtter læring i praktikforløbet
  4. Oversigt over forløbet skaber tryghed hos eleverne
  5. Læringsstile understøtter relationen mellem praktikvejledere og elever
  6. Organisering giver bedre tid til praktikvejledning
  7. Faglige og sociale fællesskaber opkvalificerer vejledningen og praktikforløbet
  8. Synlighed og anerkendelse af praktikvejledningen skaber motivation
  9. Nye kompetencer og viden styrker praktikvejledernes faglighed
  10. Samarbejde på tværs bidrager til en åben kultur

 

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Operate A/S i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2019.

 

Siden er opdateret 17. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.