Aktivitet
Caseeksamen - Dansk Supermarked Group
Her finder du materialet om Dansk Supermarked Group for faget Matematik. Materialet er tænkt som inspiration til udarbejdelse af caseopgaver til eksamen, og indeholder konkrete eksempler.
Materialet er udarbejdet i forbindelse med Merkantil caseeksamen 2016-17 af Merkantil Casekommission.
Formålet med de nedenstående eksempler er at skabe sammenhæng mellem casematerialet, caseeksamen, den daglige undervisning samt fagets mål. De enkelte eksempler skal ikke nødvendigvis ses som konkrete og enkeltstående caseopgaver, men nærmere tjene som inspiration til den daglige undervisning.
IT og logistik
Nedenstående eksempler omhandler eksponentielle funktioner og generelle betragtninger om investeringer og afskrivninger i relation til Dansk Supermarked Group.
Eksempel 1: Eksponentielle funktioner
En føtex-forretning har netop investeret i fire nye selvbetjeningskasser, og investeringen beløb sig til 1.250.000 kr. Føtex ønsker at afskrive investeringen efter saldometoden med 20% om året.
- Redegør for alt hvad du ved om eksponentielle funktioner – herunder a og b.
- Opstil en funktion som viser afskrivningerne på selvbetjeningskasserne.
- Vis grafisk afskrivningsfunktionen.
- Beregn den forventede saldoværdi af investeringen om 5 år.
Eksempel 2: Eksponentielle ligninger
En anden føtex-forretning har også netop investeret i fire nye selvbetjeningskasser, og insteringen beløb sig til 1.500.000 kr. Denne føtex ønsker at afskrive investeringen efter saldometoden med 25% om året.
- Redegør for alt hvad du ved om eksponentielle funktioner.
- Vis ved ligningsløsning, hvornår saldoværdien på de to investeringer er lige store. Vis i hele tal.
- Forretningschefen ønsker at vide, hvornår investeringen har en saldoværdi på 25.000 kr. Beregning ved ligningsløsning forretningschefen ønske, i hele tal.
Målgrupper og købmandskab
Om lineære funktioner og statisktik. Eksemplerne handler om det generelle omkring prisfastsættelse samt udbud og efterspørgsel.
Eksempel 1: Lineære funktioner
Dansk Supermarked Group har forskellig måder at fastsætte priser. En af metoderne er ved at lave forbrugerundersøgelser.
I forbindelse med lanceringen af et nyt BUDGET produkt har Dansk Supermarked Group undersøgt to priser, og afsætningen der er ved de givne priser. Priserne 50 kr.og 75kr. er undersøgt med sammenhængende afsætninger på 4.300 stk. og 3.700 stk.
- Redegør kort for begrebet lineære funktioner
- Bestem ved grafisk løsning funktionen for BUDGET produktets pris.
- Bestem ved beregning funktionen for BUDGET produktets pris.
Eksempel 2: Ligninger af 1. grad
Priser på varer på frie markeder er bestemt ud fra udbud (sælger) og efterspørgsel (køber) og deres vilje til at udbyde og aftage et produkt til en bestemt pris. En udbudsfunktion er givet ved u(x)=0,2x + 300, og en efterspørgselsfunktioner er givet ved e(x)=-0,1x+50
- Redegør for begrebet lineære funktioner
- Bestem grafisk punktet hvor udbud og efterspørgsel er identiske
- Bestem ved beregning punktet hvor udbud og efterspørgsel er identiske.
- Forklar med egne ord hvordan man løser en ligning (regneregler)
Eksempel 3: Statistik
Dansk Supermarked Group samler mange informationer om deres kunder og deres købevaner. Dette gør de blandt via Bon-analyser. Chefen for marketingsafdelingen vil gerne have lavet en analyse af, hvor meget en gennemsnitskunde køber ind for og har derfor lavet et observationssæt af 1.000 tilfældigt udvalgte kunder og deres indkøb.
- Redegør for begreberne diskrete og grupperede variabler.
- I et regneark skal du opstille et skema, hvori du viser grupperede data med intervaller, intervalmidtpunkt, intervalhyppighed, intervalfrekvens, summeret intervalfrekvens.
- Redegør for kvartilsættet på dataene og for typeintervallet for dataene.
- Vis dine observationer grafisk.
- Beregn middeltallet, variationsbredden, kvartilafstanden, variansen og standardafvigelsen for dine data.
Dansk Supermarked vil udnytte bon-oplysninger Artikel af Helle-Karin Helstrand, 2015. Retailnews.dk.
Økonomi
Eksempel 1 omhandler omsætning og omkostning, herunder. Matematik: 2. gradsfunktioner – beregning af toppunkt – beregning af nulpunkter.
Eksempel 2 og 3 omhandler investeringer, rentesregning, annuitetsregning og andre lånetyper. Matematik: Sammensat rentesregning og annuitetsregning.
Eksempel 1: 2. gradsfunktioner
Dansk Supermarked Group laver mange brugerundersøgelse blandt andet for at fastlægge prisen på nye varer. I forbindelse med introduktionen af nogle af deres egne varer (private labels) skal de finde prisen på en ny hårshampoo, og de har konstateret følgende sammenhænge mellem pris og afsætning p(x)=-0,05x+39,95
- Redegør for alt hvad du ved om 2. gradsfunktioner – herunder hvad a, b, c og d har af betydning for grafen af funktionen.
- Beregn en omsætningsfunktion O(x) på baggrund af Pris/afsætningsfunktionen P(x).
- Vis grafisk omsætningskurven.
- Redegør for begreberne toppunkt og nulpunkter.
- Bestem ved beregning den optimale omsætning af shampoo’en.
- Bestem ved beregning indenfor hvilket interval omsætningen er positiv.
Dansk Supermarked i kæmpe private label-satsning Artikel af Nicolai Vorre, 2014. FødevareWatch.dk.
Eksempel 2: Sammensat rentesregning
Førstemanden i forretningen ønsker at vide, hvor meget der vil stå på en konto til en butiksfest, hvis han indsætter 10.000 nu og festen skal holdes om 3 år.
- Kontoen forrentes med 2,5% p.a. Der tilskrives renter én gang årligt. Hvor meget står der efter tre år?
- Det viser sig at der efter 3 år står 11.250 kr. på kontoen. Hvad har den faktiske rentefod været?
- Efter yderligere noget tid står der 12.500 kr. på kontoen. Rente har gennem hele perioden været på 1,66% p.a. Hvor lang tid er der gået? 2 decimaler.
- Redegør for begreberne effektiv rente og gennemsnitsrente.
Eksempel 3: Annuitetsregning
En føtex forretning har netop investeret i fire nye selvbetjeningskasser, og investeringen beløb sig til 1.250.000 kr. føtex ønsker at låne pengene til investeringen.
- Redegør for fremskrivning af en Annuitet og tilbageskrivning af en Annuitet og forklar forskellen.
- Beregn den kvartårlige ydelse når investeringen tilbagebetales over 10 år, og forrentningen er 1,5% p.a.
- Opstil en amortisationsplan for låneforholdet og redegør for bestanddelene i planen.
- Beregn restgælden efter 5 år.
- Redegør for andre lånetyper og forklar forskellene på de enkelte lånetyper.
Kreditering
Henrik Juul Larsen, Tietgen Business EUX,
Faktatekster om Dansk Supermarked Group
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.