Konferencer og møder

Webinar: Sådan kan du anvende digitale gæstelærerforløb

Hvordan kan en løve fra Løvens Hule blive gæstelærer i din klasse? Få inspiration til, hvordan du med digitale gæstelærerforløb kan invitere anerkendte fagpersoner og kendte danskere ind i klasseværelset og formidle faglige temaer på en ny måde, som skaber motivation, nysgerrighed og viden hos eleverne. 

Børne- og Undervisningsministeriet har i samarbejde med Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Operate lanceret spændende digitale gæstelærerforløb, som ligger klar på emu.dk til brug på erhvervsuddannelserne.

Hvert forløb består af enten videoer eller podcast med gæstelærerne samt en lærervejledning, som du kan blive inspireret af i tilrettelæggelsen af din undervisning. Der er udviklet forløb målrettet hovedområderne og forløb, der går på tværs af hovedområderne. Alle forløbene kan anvendes både ved undervisning med fysisk tilstedeværelse og ved virtuel undervisning. 

Undervisere fra Københavns Professionshøjskole og VIA University College vil på webinaret introducere dig til gæstelærerforløbene og give dig konkrete idéer til, hvordan du kan anvende dem i din undervisning.

Tid 

Tirsdag d. 3. august kl. 12.30-13.30

Sted

Webinar 

Pris

Gratis

Tilmelding

Læs mere her

Siden er opdateret 30. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.