Nyhed

Materiale om digitalisering på erhvervsuddannelserne

Mange erhvervsskolelærere oplever, at anvendelsen af digitale platforme og læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen, viser undersøgelse. Få viden og inspiration til, hvordan du som leder og lærer kan drage nytte af de digitale ressourcer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fået gennemført et projekt med fokus på at undersøge erhvervsskolelæreres brug af digitale platforme og læremidler samt komme med gode eksempler fra praksis på, hvordan digitale ressourcer kan bidrage til at styrke tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, videndeling og samarbejde og koblingen mellem skole og praktik. 

 

Om undersøgelsen

Projektets datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse blandt landets erhvervsskolelærere og besøg på otte udvalgte erhvervsskoler. Undersøgelsen peger på, at mange lærere ser et potentiale i de digitale ressourcer, men at udbyttet afhænger af, at de er tænkt ind i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng, at lærerne har de nødvendige kompetencer, og at ledelsen sætter en tydelig strategisk retning. 

 

Om inspirationsmaterialet

Som led i projektet er der udviklet inspirationsmateriale til at understøtte ledere og lærere i deres arbejde med at bruge digitale ressourcer i form af digitale platforme og læremidler til at udvikle undervisningen, styrke videndelingen mellem kolleger og sikre en stærkere kobling mellem skole og praktik. 

Find inspirationsmaterialerne

 

Kreditering

Projektet er gennemført af Rambøll og Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole, på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.