Aktivitet

Kommunikation - Dansk Supermarked Group

Forslag til opgaver, der inddrager intern og eksterne komunikatin, herunder sociale medier og pressemeddelelser.

En stor del af Dansk Supermarked Groups kommunikation foregår via e-mails og pr. telefon på kontorerne. Det har vist sig, at pressemeddelelser og brugen af de sociale medier er en effektiv kanal til at nå kunderne.

På hovedkontoret foregår kommunikationen primært på engelsk. I butikkerne og på kontorerne tales det pågældende lands sprog. Du har både haft engelsk og tysk/fransk/spansk på handelsskolen. Nu er du klar til at bruge dine sprogkundskaber i Netto i udlandet.

 

Eksempel 1 - Intern kommunikation:

Du skriver en artikel til det lokale intranet om Netto i Sverige og den rullende pølsevogn. Desuden kommer du ind på forskelle i madkulturen i Skandinavien og i dit nuværende land.

Dernæst introducerer du din idé: den rullende ØKO-vogn med økologisk frugt og grønt.

Din chef er med på idéen og giver dig grønt lys til at gå videre med den. Du får efterhånden idéen udviklet, så den nu er klar til at blive præsenteret.

Præsenter din idé med den rullende ØKO-vogn i ord og gerne med billeder/tegninger.

Ekstern kommunikation – skriv en pressemeddelelse, hvor du beskriver din idé med den rullende ØKO-vogn med økologisk frugt og grønt.

 

Øvrige eksempler på emner til caseeksamen

  • Redegør for hvilke sociale medier Dansk Supermarked Group gør brug af og hvorfor.
     
  • Kom med et forslag til optimering af den tyske/franske/spanske hjemmeside, hvor du viser dit forslag til hjemmesidens udformning med online handel. Vis og forklar forslaget til din chef.
     
  • Lav en kort pressemeddelelse om B2G samarbejdet med lokale økologiske fødevareproducenter, hospitaler og børnehaver, som Netto sender til de lokale aviser.
     
  • Du er god til tysk/fransk/spansk/engelsk, og derfor skriver du et opslag på en plakat, som du sætter op i frokoststuen, hvor du tilbyder at undervise dine udenlandske kolleger i det pågældende lands sprog to aftener om ugen.
     
  • Du skriver et indlæg i Dansk Supermarked Groups personaleblad ”NEWS” om Årets elev i Netto.
     
  • Udarbejd en indkøbsdialog med en børnefamilie, som kommer ind i Netto for at købe økologisk frugt/grønt.
     
  • Udarbejd en blog om økologi. Lav en strategi for brugen af dette medie, men overvej også fordele/ulemper ved brug af dette medie.
     
  • Lav en rap sammen med de andre elever i butikken/på kontoret, som viser Nettos 3 leveregler i ord og dans/fotos – vær kreativ.
     
  • Den gode historie skal fortælles. Lav et facebookopslag, hvor du fortæller, hvordan du efterlever Nettos værdisæt.

 

Ressourcer

Det anbefales, at lærere og elever selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.

Publikationer CSR-rapporter og årsrapporter

Design og logo  Designmanual og logoer

Pressemeddelelser

Forretningsområder  Om Salling Groups kerneforretning, digital handel, egne brands og mærker

 

Bilkas Youtube-kanal

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.