Forløb

Cybersikkerhed, informationsspredning og adfærd - C-niveau

Kenneth Brandborg fortæller i videoen om cybersikkerhed, informationsspredning, erhvervsrettet brug af data og love og regler om brug af data.

I det tilhørende forløb introduceres eleverne til it-sikkerhed ved gennemgang af emnerne sikkerhedskopiering, fysisk sikkerhed, logisk sikkerhed og antivirus. 

Forventet tidsforbrug: 4 timer.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Faglige mål

Eleverne kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kunders og brugeres digitale data og for de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it-sikkerhed.

 

Planlægning og overvejelser

Sikkerhed og adfærd handler om omgangen med digitale data i det erhverv, som eleven uddanner sig til, herunder beskyttelse af virksomheders, kunders eller borgeres digitale data.

Eleverne skal kunne forholde sig til brugen af data i en erhvervsfaglig sammenhæng, herunder behandling, brug, opbevaring og kryptering af de data, som virksomheder eller organisationer indsamler fra kunder eller borgere. Det er en særlig pointe, at der anlægges en erhvervsfaglig vinkel på området.

 

Forløbets opbygning

Gennem arbejdet med spørgsmål til de fire nedenstående områder, får eleverne mulighed for at vurdere og kritisk tage stilling til betydningen af cyber-sikkerhed, informationsspredning og digital adfærd i erhverv, der er relevante for uddannelsen.

I den tilknyttede powerpoint er der en række spørgsmål, som eleverne kan forholde sig til og efterfølgende en opgave som eleverne kan besvare. 

 

1. Sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering handler om, at virksomheden til enhver tid skal kunne fremskaffe de informationer der bruges dagligt. Derfor er det vigtigt, at der laves procedurer omkring sikkerhedskopiering, således at tabt data og informationer kan reetableres.

 

2. Fysisk sikkerhed

Fysik sikkerhed omhandler at vi skal sikre os mod, ikke at miste vores dataenhed (usb stick, computer, server etc.) ved uheld eller ved tyveri.

 

3. Logisk sikkerhed

Logisk sikkerhed handler om, at virksomheden skal sikre sig mod at udefrakommende kan trænge ind i virksomhedens it-systemer og misbruge de oplysninger de kan komme i besiddelse af. Ligeledes omhandler logisk sikkerhed også om de rettigheder brugeren har på enheden.

 

4. Antivirus

Den mest omfattende form for uautoriseret ændringer på/i en computers systemer foregår via computervirus. Dette sker typisk ved udefra kommende ukontrolleret data.

 

 

Evaluering

Eleverne vurderes på deres evne til at reflektere kritisk og konstruktivt i forhold til de gennemgåede emner vedr. datasikkerhed. Eleverne skal udtrykke sig i et korrekt fagligt sprog. Eleverne skal gemme analyser og refleksioner i deres arbejdsportfolio.

 

Kreditering

Udarbejdet af Kenneth Brandborg, Lærings- og digitaliseringskonsulent hos SOSU Nord.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.