Aktivitet

Miljø og social ansvarlighed - Sanistål

Forslag til opgaver, hvor eleverne skal udarbejde pressemeddelelse i forbindelse med Knæk Cancer-kampagnen eller skrive læserbrev til medarbejderbladet.

Et af kodeordene i Sanistål er ansvarlighed. Ikke kun for medarbejderne i hverdagen, men også når virksomheden stiller etiske krav til leverandørerne eller arbejder på at nedbringe udledningen af CO2.

I 2015 lykkedes det Sanistål at nedbringe udledningen af CO2 fra centrallagrene med 11%. Målet er fremadrettet at udvikle forretningsinitiativer, der gør det attraktivt for kunderne at samle ordrer, så der er flere varer i lastbilerne og færre kørsler og dermed færre kørte kilometer. Fyldmaterialet i papkasserne skal reduceres og Sanistål skifter fra papirfyld til miljøvenlige og nedbrydelige plastikpuder. Samtidigt skal kassen nu kunne åbnes uden skæreredskaber.

Eksempler på emner til caseeksamen

 

Eksempel 1: Pressemeddelelse

Hos Sanistål ønsker man at være med i kampen mod kræft. Sanistål støtter indsamlingen. Din chef har bedt dig om at komme med et udkast til en pressemeddelelse, hvor der bliver informeret om Saniståls engagement i denne sag samt evt., hvad Sanistål ellers gør for både arbejdsmiljø og miljøet omkring Sanistål.

Til eksamen skal du:

  • Præsentere din pressemeddelelse.
  • Du skal redegøre for din pressemeddelelse via kommunikationsmodellen, nyhedstrekanten og sprog i forhold til målgruppen
  • Inddrag gerne dine overvejelser omkring argumentationskneb.

 

Eksempel 2: Læserbrev

Du sidder i personalerummet på dit arbejde, hvor du falder over medarbejderbladet Sani-info, nr. 57, 1. kvartal 2016. Du finder artiklerne ”3 meter smallere i livet”. Da emnet ligger dig meget på sinde, beslutter du dig for at skrive et læserbrev omkring emnet til medarbejderbladet. 

Til eksamen skal du

  • Redegøre for indholdet af artiklen.
  • Præsentere dit læserbrev.
  • Forklare dine overvejelser omkring skriveprocessen samt inddrage kommunikationsmodellen.

 

Eksempel 3: Folder om Saniståls miljpolitik

Sanistål har fokus på virksomhedens arbejdsmiljø og på miljøet generelt, På miljøområdet vil Sanistål gerne reducere ressourceforbruget og miljøpåvirkningen herunder udledning af CO2 energiforbrug i virksomhedens bygninger. Lav en folder hvor du beskriver, hvad Sanistål i dag gør for miljøet samt udfærdig forslag til, hvad virksomheden fremadrettet kunne gøre på miljøområdet.

Til eksamen skal du i forhold til udarbejdelse af folderen gøre rede for målgruppe, layout, sprogbrug, indhold og kildeanvendelse.

 

Ressourcer

Det anbefales, at lærerne selv søger efter nye og aktuelle artikler, videoer og tekster på internettet.

Pressemeddelelser Saniståls hjemmeside

Fakta om Sanistål  Saniståls hjemmeside, herunder historie, profil og organisationsdiagram

Redegørelse for mangfoldighed i ledelsen Saniståls hjemmeside

Start din drømmekarriere her Film, viden og værktøjer, Saniståls hjemmeside

Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø 

Sanistål støtter Knæk Cancer

Sanistål på Facebook

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.