Skolepraktik på eud under COVID-19

Artiklen her kommer med inspiration til skolepraktik, og skildrer hvordan nogle skolepraktikcentrer rundt om i landet håndterer coronakrisen.

I dag er omkring 5000 eud-elever i skolepraktik, hvor størstedelen er inden for hovedområdet teknologi, byggeri og transport [1]. Skolepraktik giver elever, der ikke har en praktikplads i en virksomhed eller uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, mulighed for at tage dele af deres erhvervsuddannelse i et praktikcenter. Praktikuddannelsen i praktikcentrene skal opfylde de samme krav til indhold og kvalitet, som der er til praktikuddannelsen i en virksomhed [2]. På den baggrund tilrettelægges skolepraktik ofte med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som det typisk ville foregå i en virksomhed.

 

Hverdagen i skolepraktik på eud er også forandret under COVID-19

Med skolelukning og omlægning af praktisk orienteret værkstedsundervisning til virtuel undervisning i forbindelse med COVID-19 har underviserne i skolepraktikken gjort en stor indsats for at skabe bedst mulig kvalitet i den virtuelle nødundervisning. Både elever og undervisere i skolepraktikken har gjort sig mange digitale erfaringer, ligesom på eud i øvrigt, hvor den almindelige skoleundervisning er omlagt til fjernundervisning.

Her følger information og eksempler fra nogle af landets praktikcentre på indsatser for at fastholde eleverne i uddannelse samt for at sikre trivsel, kvalitet, motivation og læring i perioden med nødundervisning. Fokus er at holde fastholde eleverne både virtuelt og praktisk under skolelukningen og at understøtte, at eleverne fortsat kan opfylde kravene om egnethed, geografisk og faglig mobilitet samt aktiv praktikpladssøgning, som er en betingelse for at være elev i skolepraktikken:

  • Det tilstræbes at opretholde en hverdag, der ligner den, eleverne kender – med samme rutiner fx logbog, arbejdsbeskrivelser, fordeling af arbejdstid og pauser med videre.
     
  • Den anerkendende tilgang anvendes og i særlig grad over for de elever, der har brug for ekstra støtte til at fastholde rutiner.
     
  • Underviserne/instruktørerne har op til 3 gange dagligt kontakt med eleverne via Teams eller andre virtuelle platforme både med henblik på relationsdannelse men også vejledning og faglig sparring.

 

 Skolepraktikinstruktøren kommunikerer med eleverne over Microsoft Teams og mobil hjemmefra, og med livesending er det muligt at opnå et tilfredsstillende resultat af undervisning.
© STUK
  • Der er skærpet opmærksomhed på særligt udfordrede elever, der har behov for en tættere kontakt til underviser/instruktør 1:1.

    Billede: Skolepraktikinstruktøren kommunikerer med eleverne over Microsoft Teams og mobil hjemmefra, og med livesending er det muligt at opnå et tilfredsstillende resultat af undervisning.

 

 

 

  • Eleverne får både teoretiske og praktiske opgaver. Praktiske opgaver løses ved, at eleverne på fx tømreruddannelsen selv anskaffer genbrugstræ eller henter materialerne på skolen. Der gives også mulighed for, at materialepakker kan bringes ud til eleverne eller, at de kan hente materialer i lokale byggemarkeder eller lign., så de kan arbejde praksisorienteret hjemme.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Mekanikerelever arbejder i praksis med det, de har derhjemme – det kan være en bil, en scooter, landbrugsmaskine eller plæneklipper.

    Billede: Eleven sender live til instruktøren, som guider eleven rundt på motoren, og viser de forskellige indstillingsmuligheder, der er. I disse tider må man være kreativ, og de fleste elever har en plæneklipper i hjemmet, som kan bruges som undervisningsmateriale. (Foto: Erhvervsskolerne Aars).

 

  • I byggefagene er der eksempler på, at dele af onlineundervisningen kan klares med fx opmåling, tegninger og konstruktioner - og her er udbringning af materialepakker også anvendt.
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Eleverne laver videodokumentation og rapporter af deres opgaveløsning. De fortæller detaljeret, hvad de har arbejdet med, og hvordan det er lykkedes at komme fra A til B etc.

    Billede 1: Eleven sender foto, der dokumenterer, at der er trukket nyt ledningsnet på en traktor. (Foto: Erhvervsskolerne Aars).

    Billede 2: En elev, der bor på en gård, laver service på faderens traktor. Her sender han dokumentation på skift af oliefilter, så instruktøren kan se, at der bliver arbejdet hjemmefra. (Foto: Erhvervsskolerne Aars).

 

  • I nogle praktikcentre planlægger man at tilbyde eleverne webinarer om praktikpladssøgning og det at skrive CV- og ansøgninger – eventuelt i samarbejde med en HR-chef fra en lokal virksomhed.
     
  • Eleverne er organiseret i virtuelle grupper, der arbejder sammen om løsning af opgaverne. For at skabe variation og holde fokus på opgaveløsningen blandes grupperne af instruktørerne jævnligt.
     
  • Elever på sidste år af deres uddannelse sendes, så vidt det er muligt i virksomhedsforlagt undervisning, hvor de arbejder med specifikke mål, der lægger op til målene på hovedforløbet.

 

I skolepraktikken er der generelt en opmærksomhed på, at det kan være vanskeligt at opretholde den oprindelige kvalitet af undervisningen, som den var før COVID-19, men barren bliver sat efter omstændighederne med fokus på at bevare elevernes motivation for at blive i deres erhvervsuddannelse.

Siden er opdateret 27. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.