Lovgivning

Om sprogvurdering på dagtilbudsområdet

Kommunerne har pligt til at følge og vurdere børns sproglige udvikling. Læs mere her på siden om sprogvurdering og sprogvurderingsværktøjer på dagtilbudsområdet.

Ifølge dagtilbudsloven skal børn i treårsalderen, der går i dagtilbud, have foretaget en sprogvurdering, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der giver formodning om, at det pågældende barn kunne have behov for sprogstimulering.

Børn, der ikke går i dagtilbud, skal i treårsalderen have foretaget en sprogvurdering. Den enkelte kommune kan vælge at fremrykke sprogvurderingerne for både børn i og uden for dagtilbud til toårsalderen.

Læs mere om lovgivningen om sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

 

Hvad enten sprogvurderingen foretages, når barnet er omkring to eller omkring tre år, stiller Børne- og Undervisningsministeriet forskellige sprogvurderingsværktøjer til rådighed for kommunerne. Find beskrivelser af de enkelte værktøjer nederst på siden her på emu.dk.

 

Ministeriets sprogvurderingsværktøjer kan kun anvendes med en it-løsning. Ministeriet stiller gratis en it-løsning ”Sprogvurdering.dk” til rådighed for kommuner, dagtilbud og skoler.

Læs mere om Sprogvurdering.dk på emu.dk

Information til it-leverandører findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.