Om sprogvurdering

Ifølge dagtilbudsloven skal børn i treårsalderen, der går i dagtilbud, have foretaget en sprogvurdering, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der giver formodning om, at det pågældende barn kunne have behov for sprogstimulering.

Børn, der ikke går i dagtilbud, skal i treårsalderen have foretaget en sprogvurdering. 

Den enkelte kommune kan vælge at fremrykke sprogvurderingerne for både børn i og uden for dagtilbud til toårsalderen.

Læs mere om sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Hvad enten sprogvurderingen foretages, når barnet er omkring to eller omkring tre år, stiller Børne- og Undervisningsministeriet forskellige sprogvurderingsværktøjer til rådighed for kommunerne. Find beskrivelser af de enkelte værktøjer nederst på siden.

 

Den nødvendige it-understøttelse

Ministeriets sprogvurderingsværktøjer kræver en it- understøttelse for at kunne anvendes. Det er op til den enkelte kommune på almindelige konkurrencevilkår at erhverve sig en it-understøttelse gennem en it-leverandør. Information til it-leverandører findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Børne- og Undervisningsministeriet udvikler en ny it-understøttelse af ministeriets egne sprogvurderingsværktøjer, herunder både Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3-6. It-understøttelsen erstatter FKO Sprogvurdering, som blev lukket ultimo 2019. Ligesom FKO Sprogvurdering stilles it-understøttelsen gratis til rådighed for kommuner og dagtilbud, som ønsker at anvende ministeriets sprogvurderingsværktøjer.

I udviklingsarbejdet vil interessenter på dagtilbudsområdet og potentielle brugere af materialet blive inddraget for at sikre brugervenligheden af it-understøttelsen.

It-understøttelsen forventes lanceret i august 2021. Information om it-understøttelsen formidles på uvm.dk og emu.dk.

Ministeriets sprogvurderingsværktøjer vil fortsat kunne tilgås via it-understøttelser udviklet af private it-leverandører.

 

For mere information

Inge-Line Olesen
+45 40 23 60 75
E-mail: inge-line.olesen@stukuvm.dk

Siden er opdateret 02. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.