Arrangementer

Workshops om sprogvurderingsmateriale

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder workshops i september 2021 for pædagogisk personale om sprogvurderingsmaterialet til toårige børn ’Sprogvurdering 2 år’.

Workshopperne finder sted den 7., 9. og 14. september 2021 i henholdsvis Aarhus, København, og Odense.

Workshopperne er målrettet dig, der er pædagogisk personale i dagtilbud, og som skal anvende ’Sprogvurdering 2 år’. Workshoppen har til formål at introducere sprogvurderingsmaterialet for deltagerne, samt at give deltagerne praksisnær erfaring med at anvende materialet. På workshoppen veksles der mellem oplæg, drøftelser og konkrete øvelser.

Workshoppen vil ikke introducere til en it-understøttelse af materialet.

Det koster 250 kroner at deltage. Der er plads til 50 deltagere på hver workshop. Ved for få tilmeldte vil workshoppen blive aflyst, og deltagerne vil blive tilbudt plads på en af de andre workshops.

 

Tilmelding og program

Tilmeldingsfristen er overstået

 

Om Sprogvurdering 2 år 

Hvis der er formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, skal kommunen gennemføre en sprogvurdering af barnet, når det er omkring tre år.

Med en lovændring i dagtilbudsloven i 2017 blev det besluttet, at kommunerne kan fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til to-årsalderen for at styrke den tidlige indsats. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor udviklet et materiale til sprogvurdering af toårige børn kaldet ’Sprogvurdering 2 år’.

’Sprogvurdering 2 år blev frigivet den 16. september 2019 med henblik på, at private it-leverandører kan udvikle en it-understøttelse af materialet. Kommunerne kan derefter købe en it-understøttelse af materialet på kommercielle vilkår. Børne- og Undervisningsministeriet udvikler en it-understøttelse af ministeriets sprogvurderingsværktøjer, som forventes lanceret i august 2021.

 

Læs mere om Sprogvurdering 2 år 

Læs mere om Sprogvurdering og sprogstimulering

Læs mere om ministeriets it-understøttelse

 

Kontakt

Inge-Line Olesen
40 23 60 75
E-mail: inge-line.olesen@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.