Arrangementer

Virtuelle temamøder for ledere og pædagoger om sammenhæng og overgang mellem børnehave og skole/fritidstilbud i en tid med corona

Deltag i et temamøde den 9. eller 25. marts 2021 - og få inspiration til jeres pædagogiske arbejde med sammenhæng og overgang mellem børnehave og skole/fritidstilbud, i en tid med corona.

Praksiskonsulenterne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til virtuelle temamøder målrettet dagtilbudsledere og pædagoger, der arbejder med overgang mellem børnehave og skole/fritidstilbud.

 

Formål

Formålet med de virtuelle temamøder er at inspirere og understøtte jeres overgangsarbejde, som også i år er præget af corona-samt at give jer mulighed for at udveksle inspiration og erfaringer om sammenhæng og overgang mellem børnehave og skole/fritidstilbud.

 

Indhold

Praksiskonsulenterne vil give et kort oplæg om temaet, som bl.a. vil handle om:

  • Hvordan kan I med jeres overgangsarbejde holde fokus på børneperspektiverne, når I måske ikke kan forberede børnene på overgangen på samme måde, som I plejer at gøre det?
  • Hvordan kan forældrene inddrages og måske spille en ny rolle i overgangsarbejdet?
  • Hvordan kan det gode samarbejde med fritidstilbud og børnehaveklasselærere sikres og udvikles på nye og måske uudforskede måder?

Efter oplægget vil Praksiskonsulenterne lægge op til udveksling af viden og erfaringer på tværs af dagtilbud og kommuner.

 

Tidspunkt

Vi tilbyder temamødet på to tidspunkter i marts:

Tirsdag den9. marts kl. 12.00-13.30

Torsdag den 25. marts kl. 12.00-13.30.

 

Tilmelding

De virtuelle temamøder foregår via Skype med et max. antal på 30 deltagere til hvert møde. Du kan tilmelde dig via disse links:

Virtuelt temamøde d.9.marts kl.12-13.30 Tilmeldingsfrist: 5. marts.

Virtuelt temamøde den 25. marts kl. 12.00-13.30 Tilmeldingsfrist: 23. marts.

Du vil efter din tilmelding modtage en mail med praktisk information om din deltagelse i det virtuelle møde samt en kalenderindkaldelse til mødet.

Hvis du har spørgsmål forud for mødet, er du velkommen til at skrive til praksiskonsulent Torhild Marie Andersen på torhild.marie.andersen@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.