Få øje på børns perspektiver - 18.nov., Aarhus
VIA University College inviterer pædagoger, medhjælpere, dagplejere, ledere, chefer og konsulenter på dagtilbudsområdet til konference om inddragelse af børns perspektiver i udviklingen af læringsmiljøer i pædagogisk praksis.
Dagtilbudsområdet har i 2018 fået en ny lov, af hvilken det fremgår, at den pædagogiske praksis skal: “... fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.”
Men hvordan kan den pædagogiske praksis se ud, når der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv, og hvad betyder det for udviklingen af læringsmiljøer?
De spørgsmål er omdrejningspunktet for VIA University Colleges dagtilbudskonference 2019.