Eksempel fra praksis

Medieleg

Hjemmesiden "Medieleg" er en inspirationsside om mediepædagogik, digital kultur og sprogtilegnelse i dagtilbud. Hjemmesiden retter sig primært til jer som pædagogisk personale.

Hjemmesiden Medieleg.nu
© Medieleg.nu

Medieleg hviler på den antagelse, at et bevidst og øget brug af digitale medier i dagtilbud kan styrke børns kommunikative kompetencer og tidlige læse- og skrivekompetencer.

 

Film

Medieleg er en visuel hjemmeside, som består af inspirationsfilm, ekspertfilm og refleksionsfilm:

  1. Inspirationsfilmene viser børn og pædagogisk personale i aktivitet og indeholder eksempler på forskellige indgangsvinkler til arbejdet med digitale medier.
  2. Ekspertfilmene behandler emner som digital pædagogik og strategi, inklusion, sprogtilegnelse og digital kultur i dagtilbud. Hver ekspert har sit særlige fokus.
  3. I refleksionsfilmene deler pædagogisk personale fra Børnehuset Nyrup og Børnehaven Valhalla refleksioner over deres erfaringer med anvendelse af digitale medier.

Find hjemmesiden Medieleg her

Medieleg er produceret af ANTV (Anerkendende tv) med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Siden er opdateret 02. december 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.