Redskab

En Verden af Vand - et science-pædagogisk materiale

Få inspiration til at skabe en science-pædagogisk praksis med materialet, der består af en samtaledug og en bog med 10 legende undersøgelser. Materialet henvender sig til arbejdet med de 3-6 årige børn. 

Bogen kan bestilles som trykt eksemplar
© Forskningens Døgn

Dyk ned i en verden af vand sammen med børnene. Brug bogen og samtaledugen til at give børnene spændende oplevelser med vand, og understøt dem i at undersøge og udforske vand som naturvidenskabeligt fænomen.

Bogen giver jer inspiration til at skabe en science-pædagogisk praksis og indeholder konkrete forslag til 10 legende og sanselige vandundersøgelser, som I kan lave sammen med børnene.

Samtaledugen er en voksdug med farverige illustrationer af et vandlandskab, som I kan inddrage i de fælles vandundersøgelser. I kan også bruge samtaledugen i den daglige dialog med børnene omkring bordet, i legen på gulvet og på legepladsen.

 

Materialet består af

Nederst på siden finder du også en række plakater til fri download. 

 

Bestil materialerne 

I kan bestille bogen En Verden af Vand og voksdug gratis på Stibo Completes hjemmeside så længe lager haves. I betaler selv for pakning og fragt (anslået cirka 129 kr.). 

 

Baggrund

Materialet er udarbejdet for Forskningens Døgn; en årlig videnskabsfestival som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

Materialet er udarbejdet af Videnskab.dk. Thorleif Frøkjær, lektor med særligt fokus på science i dagtilbud, har bidraget til forskningsforankringen og kvalitetssikringen af materialet.

Naturcenter Amager Strand har bidraget til de konkrete undersøgelser samt kvalitetssikringen af materialet. Illustration af Rasmus Bregnhøi og grafisk design af Le Fischer. 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.