På Spor af Kunst & Ord

I dette idekatalog fra Børnekulturhuset i Aarhus kan I finde inspiration til arbejdet med æstetiske læreprocesser i jeres dagtilbud.

Forside til På spor af kunst og ord
© Børnekulturhuset, Aarhus Kommune

Kataloget indeholder artikler og æste­tiske læreprocesser, som kan danne afsæt for arbejdet med kunst og æstetik i jeres dagtilbud. I kan bruge dem til at understøtte, at det enkelte barn får oplevelser med lokalsamfundets kunst og kultur på et opsøgende, reflekterende, selvstændigt og krea­tivt niveau.

Det særlige ved æste­tiske læreprocesser er, at når vi udtrykker os æstetisk gennem fx billedkunst, går vi igennem en fortolknings­proces. Vi reflekterer, sorterer og skaber mening i vores indtryk i fællesskab med andre og udveksler ideer og synspunkter.

 

Materialets indhold

På Spor af Kunst & Ord er opdelt i tre dele:

  • Syv artikler, hvor I bl.a. kan læse om sprog og kunst og om æstetiske læreprocesser
  • Beskrivelser af fem kunstnerworkshops
  • Idekatalog med 34 bud på æstetiske læreprocesser inden for temaerne Natur, Kroppen og Farver.

Inspirationsmaterialet På Spor af Kunst & Ord er udarbejdet af Børnekulturhuset, Aarhus Kommune, 2018 på baggrund af erfaringer fra et projekt af samme navn. Projektets afsæt er afprøvningen af et nyt partnerskab mellem en kulturinstitution og et dagtilbud i Aarhus Kommune.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Deltagerne i projektet var Dagtilbud Sødalen (herunder primært Børnehuset Klods Hans, som er en del af dette dagtilbud), ARoS – Aarhus Kunstmuseum og Børnekulturhuset i Aarhus.

Siden er opdateret 07. november 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.