Artikel

Inspiration til pædagogisk ledelse i en tid med corona

Som pædagogisk ledelse og personale står I fortsat med mange nye opgaver og udfordringer. Nedenstående faglige fokusområder er tænkt som inspiration til dig, der som faglig leder skal drive og understøtte det aktuelle udviklingsarbejde.

De pædagogiske læringsmiljøer skal udvikles under nye forhold og med en god pædagogisk kvalitet, samtidig med, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer til forebyggelse af smitte med coronavirus skal overholdes. Som pædagogisk leder skal du i denne proces forsøge at skabe overblik over de faktorer, der har betydning for den pædagogiske kvalitet:

  • indretning og brug af de fysiske rammer
  • den pædagogiske organisering
  • det pædagogiske indhold
  • forældresamarbejdet

Disse faktorer må løbende formes, så de spiller sammen på nye måder, hvilket stiller særlige krav til dig som leder og til jeres evalueringspraksis. Du skal strategisk lede mange processer, der skal underbygge hinanden, og den opgave kræver fokus og sparring med andre ledere.

 

Ledelse i en ny pædagogisk praksis

I en tid med højt arbejdspres, og stor usikkerhed på, om indretning, organisering og det indhold vi tilbyder børnene, mon er pædagogisk tilstrækkeligt og sundhedsmæssigt forsvarligt, vil det være naturligt, at I som personalegruppe har forskellige reaktionsmønstre og oplevelser af den nye praksis og de udfordringer I møder. Nogle vil gå i ”handlingsmode”, og træffe mange valg i en fart, og andre vil måske blive handlingslammede og have svært ved at finde tilbage til de pædagogiske pejlemærker, de ellers navigerer efter.

Det giver dig som leder en endnu mere kompleks ledelsesopgave, som kræver differentieret og nok også distribueret ledelse. Nøglemedarbejdere kan få og tage særligt ansvar for indretning, organisering og indhold - og for dele af forældresamarbejdet. Her er det hjælpsomt for alle parter, hvis du melder tydeligt ud, hvem der har hvilket ansvar og opgaver, og hvis du løbende holder korte ”1 til 1”-sparringer med dem- også selvom I har travlt, og det tilsyneladende går godt. Disse små refleksionsrum kan give jer overblik til ikke kun at handle i højt tempo, men også reflektere over, hvordan jeres tiltag virker, og hvad næste skridt må være.

Som leder bliver en af dine fornemste opgaver at genetablere og fastholde de fælles holdepunkter i form af rutiner og pædagogiske værdier, der stadig er gældende, selvom meget har forandret sig. Det kan fx være i dialog med frustrerede medarbejdere, at du som leder minder om de faglige idéer, som er en del af jeres fælles pædagogiske grundlag, som I plejer at lægge vægt på, og som børn og forældre plejer at have gavn af.

Du har samtidig et særligt ansvar for at holde dig opdateret med viden om de gældende retningslinjer, vejledninger og strategier. Dine medarbejdere vil typisk spejle sig i dig, og hvis de oplever, at du overvejer og undersøger, før du handler, bliver det også en god ”guideline” for dem.

 

En evaluerende pædagogisk praksis

Den løbende evaluering af, hvordan den nuværende organisering og de ændrede læringsmiljøer ser ud til at fungere i praksis for børnene, er ikke blevet mindre vigtig i denne tid. Her bliver opgaven med at lede processer og møder helt afgørende. Måske har I i forvejen en systematik for, hvordan I taler om jeres praksis og reflekterer over nye handlemuligheder. Og måske kræver situationen nu, at du som leder overvejer, om jeres evalueringspraksis kan tilpasses, så den matcher det aktuelle behov- med korte, men hyppige processer, der både kan fungere som en samling af de mange perspektiver, og som små, løbende realitetstjek af jeres pædagogiske praksis.

Det kunne fx være dagens eller ugens ”tjek-ind”, hvor så mange som muligt af jer kan samles helt kort, for at se hinanden i øjnene og byde ind med to sætninger hver, om hvad I hver især oplever at børnene får ud af de nye læringsmiljøer- eller om hvad I har fået øje på, som skal justeres, ud fra børn og forældres respons. 

Hvis du som leder er uvant med at lede den form for processer, kan du evt. sparre med en lederkollega, der har mere erfaring med procesledelse eller søge tips og konkrete procesredskaber i jeres forvaltning eller på Praksiskonsulenternes pædagogiske hotline- læs mere her.

Foruden den løbende evaluering af, hvordan jeres nuværende praksis ser ud til at fungere for børnene, har arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan sandsynligvis givet jer flere erfaringer med, hvordan I kan samle op på jeres refleksioner. Den aktuelle situation giver os en ganske særlig mulighed for at se på vores praksis med nye øjne, og fokusere på det, der er vigtigst- på det, der lige nu skal sættes i værk for at børnene trives, lærer nyt, udvikler sig og dannes igennem de nye erfaringer de får hjemme og i deres dagtilbud. Disse erfaringer kan direkte indgå og anvendes i jeres proces med at evaluere skriftligt på læreplanen.

På den måde kan jeres løbende evaluerende praksis blive højaktuel i denne tid, og må ledes med systematik og løbende opsamling. Her vil sparring med lederkolleger, nærmeste leder og forvaltning givetvis kunne medvirke til at du får øje på nye handlemuligheder. Sparring behøver ikke at tage meget tid, men kan ske ved korte, evt. virtuelle møder, der har til formål at afstemme strategi og sikre refleksion, også over egen ledelsespraksis. Her kan I med fordel fokusere på få, konkrete nedslag fra jeres praksis ad gangen, som fx erfaringer fra jeres aktuelle evalueringskultur, forældresamarbejde eller brug af nærmiljøet. Det kan give fælles fokus, frem for en mere ”allround” sparring, som kan risikere at efterlade jer med flere spørgsmål end svar.

 

Forældresamarbejde

Samarbejdet mellem forældre og dagtilbud er et helt centralt element i det fælles pædagogiske grundlag, og det bliver særligt aktuelt i denne tid, med nye rutiner og læringsmiljøer.

For at forældrene kan føle sig trygge under de ændrede betingelser for samarbejdet, må I som personale sikre dialog om det enkelte barns forløb. Måske skal dialogen foregå på nye måder, fx virtuelt, og på andre tidspunkter end ellers. De forældre og børn, som I i forvejen har en særlig opmærksomhed på, bør prioriteres forud for andre, da det her kan være særligt vigtigt at fastholde relationen og dialogen. 

Som leder sætter du retningen for, hvad I kommunikerer -og hvordan. Forældrene kan få indblik i jeres udfordringer, men vil især få gavn af at vide, hvordan I har valgt at håndtere dem.

Ved at give klar information om jeres brug af de fysiske rammer, den pædagogiske organisering og om indholdet i hverdagen, kan I give forældrene viden og ro. Det vil gøre dem bedre i stand til at forstå den ændrede hverdag, som de og deres børnskal agere i og dermed også til at tage et medansvar for, at den forløber på en måde, der giver mest mulig udbytte for deres børn.

I en situation, hvor der ikke nødvendigvis er tid og plads til at tage dialogen mundtligt, kræver det stor opmærksomhed på at kommunikere proaktivt og guidende, via intra, med ord og billeder, fx små filmsekvenser lavet med eller af børnene, og også rent fysisk i uderummet, med opslag, skilte m.m.

Denne kommunikationsopgave løftes også af andre end jer lokalt. Både nationale og kommunale myndigheder kommunikerer om situationen, og som leder skal du derfor være opdateret på denne information og om nødvendigt henvise forældrene videre til andre instanser. Du kan også med fordel trække på forældreråd/bestyrelse, så I fordeler opgaven med at informere, understøtte fællesskabet, og være til rådighed for spørgsmål. Dette ud fra viden om, at det også generelt er vigtigt løbende at overveje, hvordan forældreråd/bestyrelse kan inddrages i jeres udviklingsarbejde, fordi de kan bidrage med forældreperspektiver, og fordi det kan bidrage til skabe tryghed i hele forældregruppen, også i en uvant situation som denne.

 

Brug af de fysiske rammer

Når det anbefales at børn og voksne opholder sig mest muligt udendørs, er legepladsen selvfølgelig mest nærliggende. Legepladsens indretning kan inspirere til forskellige former for leg og aktivitet. Hvordan jeres fysiske rammer kan nytænkes vil variere meget, men ved at I ændrer på rammerne, vil børnene ofte få nye legeideer, som kan inspirere jer. Turei nærmiljøet kan fungere som god variation i udelivet Små og store telte kan udgøre huler,og tæpper, legetemaer m.m. kan give en god inddeling af uderummet, også når I er uden for jeres matrikel.

 

Pædagogisk organisering

De sundhedsfaglige retningslinjer stiller særlige krav til den pædagogiske organisering og kræver, at I forholder jer refleksivt, dvs. løbende skaber overblik over, hvordan børnene reagerer på organiseringen, og hvad det derfor kalder på af tiltag, dialog med forældre osv. Opmærksomheden på børnenes perspektiver, skal fortsat være i fokus, fx:

  • hvad er de enkelte børn optaget af, hver for sig og sammen?
  • hvilke tegn på trivsel ser vi i deres lege og samspil?
  • hvad siger de selv om deres nye hverdag?
  • hvad oplever forældrene om reaktioner derhjemme?

Hvis I inddeler af børnene i små,grupper kan det ske ud fra forskellige overvejelser, fx hensynet til gode relationer og børnenes udviklingstrin og behov. Disse behøver ikke nødvendigvis at være helt ensartede. Med forskellige behov og kompetencer, vil børnene kunne inspirere og hjælpe hinanden, og den voksne, der har ansvaret for gruppen kan fx sætte nogle i gang på egen hånd, hvor andre skal have mere hjælp til leg og aktivitet.

 

Lege, aktiviteter og muligheder for fordybelse

Med den nuværende pædagogiske organisering skal det være muligt at omforme indhold og aktiviteter, så de i videst muligt omfang kan foregå udendørs.

Dermed bliver rammen for samspil og relationer i høj grad uderummet, og læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science” bliver helt centralt. Men i tråd med den helhedsorienterede tilgang i den styrkede pædagogiske læreplan, vil alle de øvrige læreplanstemaer og elementerne i det fælles pædagogiske grundlag indgå naturligt og skulle tilgodeses i den ændrede pædagogiske praksis.

Nedenfor følger inspiration til hvilket indhold, der kan arbejdes bevidst med inden for de seks læreplanstemaer, når læringsmiljøet udenfor bliver det primære:

 

Alsidig personlig udvikling

De store forandringer i hverdagen, både hjemme og i dagtilbuddet, betyder også ny læring for alle børn. Barnets følelsesmæssige udvikling er i den grad i bevægelse, bl.a. med afsavn, frustrationer og forældre, der kan være bragt ud af kurs - men også med gode erfaringer og nye måder at være i dagtilbud på. Hvis I arbejder pædagogisk med den enkeltes relation til sig selv, til familien, og til andre betydningsfulde børn og voksne, kan det give nyt gåpåmod og styrke livsdueligheden, både for den enkelte og i fællesskabet. Her vil det være vigtigt at forsøge at fastholde de nye erfaringer, både i forhold til hvad børnene viser os nu, og hvad vi oplever sammen i dagtilbuddet. Derved kan denne tid blive en vigtig fælles reference og en del af fortællingen om ”hvem er jeg” og ”hvem er vi”?

 

Social udvikling

De små grupper vil indebære mange muligheder for læring og udvikling- for hvordan kan vi hjælpe hinanden, og hvordan tager vi hensyn til den enkeltes behov? Afhængig af børnenes alder, vil de små, nye grupper udfordre og udvikle børnene på nye måder og kan give den enkelte erfaringer med nye roller og positioner i fællesskabet. Dermed får det pædagogiske personale også mulighed for at se nye sider af alle børn, hvilket måske også kan lede på vej til nye udviklingsmuligheder for de børn, der har det svært.

 

Kommunikation og sprog

Uanset børnenes alder vil samspil og leg i de små grupper indebære kommunikation. Børn udvikler deres sprog i dialog og samtale med andre børn og voksne, og  ismå grupper vil der være mulighed for at give det enkelte barn mere taletid. Her kan de understøttende sprogstrategier i højere grad komme i spil end i de store grupper- se evt. https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/samtaler-i-hverdagen

Naturen rummer mange begreber og overbegreber for dyr, planter, vejrfænomener osv., og på ture vil der være et væld af indtryk at tale om og undersøge. Perioden med coronavirus giver os mange nye ord, som kan forklares og tales om. Bevægelseslege kan fint rumme rim, remser og andre sproglege, ligesom huler, telte m.m. kan være rum for fortællinger, dialogisk læsning m.m.

 

Krop, sanser og bevægelse

De større rammer udenfor og på tur vil naturligt inspirere mange børn til mere bevægelse og aktivitet. Nogle børn har dog brug for opmuntring og inspiration til at få gang i kroppen og pulsen op. Her vil igangsættelse af alderssvarende bevægelseslege, sanglege i små grupper, sansemotoriske lege, tematiske lege, som fx OL i små hold ved forskellige baser, give sjove motoriske udfordringer og øvelse i konkurrencer. Det pædagogiske personales egen deltagelse og aktivitetsniveau påvirker også børnenes, ligesom vi både kan fremme og hæmme deres muligheder for at bruge kroppen, ved indretningen og i vores invitationer til samspil, uanset hvor stort eller lille et område vi kan råde over.

 

Natur, udeliv og science

Udenfor kan børnene typisk lege mere frit, og de kan undersøge materialer, finde planter, insekter m.m. og gøre sig erfaringer, som de ikke kan få inde. Naturen ses i sig selv som en arena for dannelse og med hjælp fra det pædagogiske personale får børnene gradvist udvidet deres naturforståelse ved at være i den, sanse den og eksperimentere med den. Hvis det pædagogiske personale også er undersøgende og nysgerrige, bliver de rollemodeller for børnene.

Science i dagtilbud handler om, at det pædagogiske personale netop støtter børnene i at undersøge og eksperimentere med deres omverden. Ved at igangsætte og understøtte leg med naturelementer som tyngdekraft og energi, og med former og tal, sættes fokus på naturvidenskab i børnehøjde.

Samtidig er naturens materialer ofte inspirerende for leg, fordi de kan fortolkes mere åbent og kreativt end det definerede legetøj, hvilket kan give nye deltagelsesmuligheder. For nogle børn og voksne vil det være naturligt at søge ind, hvis vejret er ”dårligt”, men med det rette udstyr, og flere små muligheder for ly, vil det give børnene nye erfaringer, at overkomme forhindringer og at lege med fx vind og vejr. Igen gælder det, at de voksne, såvel pædagogisk personale som forældre, er afgørende rollemodeller for, hvordan det kan håndteres.

 

Kultur, æstetik og fællesskab

Børns kreativitet kan i høj grad komme i spil udenfor. De kan, med inspiration fra det pædagogiske personale, udtrykke sig og konstruere med naturmaterialer, med maling osv. Nogle af kunstværkerne kan måske udstilles udenfor og i nærmiljøet, fx ved plejecentre m.m.

I nærmiljøet kan også findes kunst og kulturelle udtryk, ligesom naturen rummer indlysende æstetiske dimensioner, som kan fokuseres på, fortolkes og inspirere til kreative aktiviteter. I forhold til fællesskabsdimensionen kan der arbejdes med det nye fællesskab vi alle er en del af ”os, der lever med corona”, både her i landet og ude i verden, og her kan arbejdes med forskellige vilkår og fortællinger- fx ”hvordan er det at være gammel nu”, ”hvordan er det at være i et fattigt land nu”, ”hvad drømmer vi om” osv.

 

Idékatalog til pædagogisk personale

Under temaet Corona – Inspiration til dagtilbud kan I og jeres medarbejdere finde et idékatalog med mere konkrete idéer til, hvordan I kan tilrettelægge aktiviteter og forløb:

- på legepladsen

- på ture

- ved indkøring og overgange

- i forældresamarbejdet

 

Send jeres gode ideer til Praksiskonsulenterne

Den pædagogiske praksis i en tid med Corona kalder på nye måder at handle på. Derfor indsamler Praksiskonsulenterne løbende gode ideer og eksempler fra praksis, som andre dagtilbud kan lade sig inspirere af. Send derfor gerne  praksisfortællinger og pædagogiske overvejelser fra jeres dagtilbud til praksiskonsulenterne@stukuvm.dk