Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.

 

Det gode børneliv

Det gode børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Børn ses som kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

Det pædagogiske personale og ledelsen skal skabe organisatoriske rammer og et pædagogisk læringsmiljø, der muliggør, at børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer.

 

FN’s Børnekonvention

Den pædagogiske læreplan tager bl.a. udgangspunkt i børnesynet i FN’s Børnekonvention. Her er børns ret til medbestemmelse central. Ifølge artikel 12 skal man sikre ”... et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.”

Det er en central opgave for det pædagogiske personale at inddrage børnenes perspektiver i det pædagogiske arbejde.

Find FN’s Børnekonvention her.

Viden og inspiration

filmrulle
filmrulle
Dreng i klatrestativ
filmrulle
Tegning af fire børn der leger
Podcastsymbol
Plakat med små børns behov