Prøver og eksamen

Information om eksamen og evaluering i forhold til faget.

Mundtlig prøve G:

Der afholdes en mundtlig prøve. Senest 14 dage før prøven afleverer eksaminanden enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 min.), eller en plakat eller andet materiale af lignende omfang, som skal danne grundlag for eksaminationen. Det valgte kan være kendt som ukendt materiale fra undervisningen. Valget begrundes af kursisten over for læreren. Læreren skal finde materialet egnet som eksaminationsgrundlag. Efterfølgende udarbejder læreren 4-6 uddybende skriftlige spørgsmål med progression. Kursistens valgte materiale og de skriftlige spørgsmål udgør tilsammen eksaminationsgrundlaget, som 24 timer før prøven udleveres til eksaminandens endelige forberedelse af prøven. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. Eksaminanden indleder prøven med at besvare de stillede spørgsmål, hvorefter prøven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i de besvarede spørgsmål.

Mundtlig prøve D:

Der afholdes en mundtlig prøve. Læreren udarbejder et materiale, der består af enten en tekst/artikel/diagram (maksimalt 2 normalsider) eller et videoklip (maksimalt 10 minutter) eller en plakat eller andet materiale, som skal danne grundlag for eksaminationen. Materialet er ukendt for eksaminanden. Eksaminationsgrundlaget sendes til censor. 24 timer inden prøven trækker eksaminanden eksaminationsgrundlaget. Eksaminanden udarbejder en disposition for et oplæg om en problemstilling, som materialet beskriver.2-4 kursister kan vælge at trække det samme eksaminationsgrundlag. Kursisterne har derved mulighed for at diskutere oplægget, inden de udarbejder deres disposition. Eksaminanden indleder prøven med et oplæg på 7-10 minutter på grundlag af dispositionen. Derefter former prøven sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i oplægget. Eksaminationstiden er 25 minutter.

Siden er opdateret 27. november 2018 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.