Artikel

Erfaringspædagogik: Integration af handling, erfaring og viden

Bjarne Wahlgren: Jo bedre undervisningens indhold er knyttet til deltagernes erfaringer, jo mere motiverende er den.

Jo bedre huskes det, som læres, og jo større er sandsynligheden for, at det anvendes efterfølgende.

På baggrund af ovenstående kan der være god grund til at overveje, hvordan du inddrager deltagernes erfaringer i undervisningen. Denne artikel beskriver, hvordan du kan tænke erfaringspædagogisk i voksenundervisningen.

 

Voksnes erfaringer er vigtige

En af de vigtigste forudsætninger, voksne møder undervisningen med, er deres erfaringer. Voksne handler i al væsentlig udstrækning på baggrund af deres erfaringer, og de vil se det, de lærer, i relation til det, de allerede kan og gør. Det har derfor stor betydning for læringsudbyttet, hvordan den voksne deltagers erfaringer inddrages i undervisningen. Bliver erfaringerne udbygget og perspektiveret, eller står de uformidlede i forhold til undervisningens faglige indhold?

Uanset hvilket indhold, undervisningen har, og uanset hvilke ’fag’, der undervises i, er det vigtigt at knytte an til deltagernes erfaringer. Erfaringstilknytningen har forskellig udformning i forskellige fag og forskellige undervisningssammenhænge. Det vigtige er, at den voksne undervisningsdeltager kan se sammenhængen mellem undervisningen og dagligdagens handlinger.

 

Hvorfor har erfaringsinddragelsen betydning?

Erfaringsinddragelsen har betydning for motivation, den kognitive side af læringen og for anvendelsen af det lærte:

  • Motivation: Det øger deltagernes motivation, hvis undervisningen inddrager deres erfaringer. Det er motiverende og giver større lyst til at lære, hvis man oplever at kunne noget, og at det, man kan, er anvendeligt i undervisningen. Hvis undervisningen knytter sig til noget velkendt, kan deltagerne bedre se formålet med undervisningen og  meningen med det, som læres.
     
  • Kognition: Det har betydning for den kognitive side af læringen, at det, der læres, bliver koblet på det, deltagerne gør, og på de erfaringer, de har. Erfaringerne bliver på den måde illustrative eksempler, som fremmer forståelsen. De bliver en slags ’knager’, som undervisningens indhold hænges op på.
     
  • Anvendelse: Det har betydning for anvendelsen af det, som læres, at deltagerne kan forbinde læringen til dagligheden. Jo bedre undervisningen knytter an til deltagernes hverdagserfaringer, jo større er sandsynligheden for, at de anvender det, de lærer. Jo bedre undervisningens indhold kan knyttes til den voksnes erfaringer, jo bedre vil det blive husket, og jo mere vil det blive anvendt.

 

Undervisning med inddragelse af erfaringer

Du kan undervise i et fag med henblik på, at deltagerne skal tilegne sig fagets logik og kunne bestå en eksamen, eller du kan undervise med henblik på, at den lærende kan anvende faget i sin dagligdag. I nogle sammenhænge er der ikke så stor forskel på de to formål – i andre er der.

I et erfaringspædagogisk perspektiv vil undervisningen have anvendelsen af faget, som det primære formål. Deltagerne skal eksempelvis kunne se, hvordan matematikken kan anvendes i deres dagligdag. Sprogundervisningen skal relateres til deltagernes sproglige erfaringer, og samfundsfagsundervisningen skal belyse deltagernes sociale praksis. Man kan sige, at i en erfaringspædagogisk sammenhæng underviser du ikke i faget, men i anvendelse af faget i forhold til praksis.
 

Den erfaringspædagogiske proces kan have to former:

  • I den ene form er faget grundlaget for undervisningen.
  • I den anden form er deltagernes erfaringer grundlaget.

De to former knytter sig til forskellige fag og faglige kontekster. Den første vil især kunne anvendes i fag, der har redskabskarakter og en forholdsvis fast logisk struktur, for eksempel matematik. Den anden form vil kunne anvendes i fag, der relaterer sig til handlinger og den sociale omverden, og som har en mindre fast logisk struktur, for eksempel samfundsfag, psykologi eller pædagogik. De to former i den erfaringspædagogiske proces beskrives yderligere herunder.

 

Faget er grundlaget

I denne form for erfaringspædagogik er faget omdrejningspunktet for undervisningen, og deltagernes erfaringer skal derfor knyttes til faget. Det erfaringspædagogiske perspektiv drejer sig i denne sammenhæng om, at fagets indhold i videst muligt omfang knyttes til deltagernes viden, kunnen og erfaringer.

Det kan ske gennem eksempler fra hverdagen, hvor faget indgår. Det kan være i løsning af problemer fra deltagernes livssituation, gennem strukturerede øvelser, for eksempel cooperativ learning, eller i praksisnære opgaver. Det kan også være gennem simulering og rollespil eller i projektorganiseret undervisning. Det kan kort sagt være i enhver form for undervisning, hvor viden og erfaringer møder hinanden. Et godt princip i denne sammenhæng er, at jo flere eksempler på anvendelse af faget deltagerne selv kan finde, des bedre. Det er fagets logiske struktur, der sætter rammerne for undervisningen. Og det er i forhold til denne struktur, at deltagernes erfaringer fungerer som lærerige eksempler.

 

Erfaringerne er grundlaget

I denne form for erfaringspædagogik er deltagernes erfaringer omdrejningspunktet for undervisningen. Det drejer sig derfor om at få disse erfaringer fremlagt i undervisningsrummet, så de tilsammen kan belyse væsentlige pointer i et undervisningstema, der kunne være samarbejdsforhold, ledelse eller bæredygtighed. Temaet kan være valgt ud fra deltagernes perspektiv, eksempelvis et fælles oplevet problem, eller ud fra et fagligt perspektiv, eksempelvis et emne, der kan belyse centrale del af faget. Formen vil med fordel kunne anvendes i de sammenhænge, hvor deltagerne har mange og relevante erfaringer i forhold til undervisningens indhold.

Udgangspunktet er, at den enkelte undervisningsdeltager gør sig sine egne erfaringer med undervisningstemaet klart. Herefter fremlægger de forskellige deltagere deres erfaringer. Deltagerne kan synliggøre deres erfaringer ved at tale om, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Der kan i sig selv være nyttigt at reflektere over egne erfaringer og få lejlighed til at fremlægge dem. Det gør det klarere for en selv, hvad man egentlig gør og hvorfor, man gør det.

Erfaringer er subjektive. De er knyttet til noget, du har gjort og oplevet, og opleves derfor som rigtige af dig. Ud fra en objektiv betragtning vil erfaringer have forskellig kvalitet, da de er begrænsede og kan være fejlagtige. Erfaringer er gjort i en bestemt kontekst og har derfor de begrænsninger, konteksten giver. De kan være baseret på fejlagtige tolkninger af den situation, hvor erfaringen er gjort, eller de kan være baseret på enkeltstående oplevelser, som ikke umiddelbart kan generaliseres til andre sammenhænge. Erfaringerne skal derfor bearbejdes i undervisningen. En del af bearbejdningen består i udveksling af erfaringer med de andre undervisningsdeltagere.

Hvis mennesker skal lære af andres erfaringer, skal der ske en kobling af den enkeltes erfaringer med andres. Der skal gennemføres en - mere eller mindre systematisk og bevidst - analyse af, hvor de forskellige erfaringer ligner hinanden, hvor de er forskellige, og hvad der er årsagen til forskellene. I denne proces reflekterer deltagerne over, hvilke konsekvenser det har for egne erfaringer, at de har hørt om andres måder at handle på. På den måde får deltagerne relativeret deres erfaring og bliver klar over, at der er forskellige måder at handle på.

Et konkret eksempel på en denne form for erfaringspædagogiske tilgang kunne være temaet motivation. Deltagerne kunne i forbindelse med dette tema overveje og fremlægge egne erfaringer med motivation og de kontekstuelle forhold, som fremmer motivation. På denne baggrund ville der kunne udvikles en fælles erfaringsbaseret forståelse af, hvordan motivation opleves, og hvordan den skabes. Denne forståelse ville herefter kunne indlejres i en motivationsteori.   

 

Kobling af viden og erfaringer

Hvis den erfaringspædagogiske proces alene består af fremlæggelse og udveksling af erfaringer, kan den nemt ende i en ’udveksling af fælles uvidenhed’ – en bekræftelse af fejlagtige opfattelser. For at undgå denne situation er det vigtigt, at fagets viden bringes i spil. Det er derfor afgørende for kvaliteten af undervisningen, at der sker en sammenkobling af (teoretisk) viden og erfaringer. Faget, den teoretiske indsigt som faget omfatter, skal samle, systematisere, perspektivere og også gerne konfronteres med deltagernes erfaringer.

Faget skal bidrage til at belyse deltagernes erfaringer, og deltagernes erfaringer skal belyse fagets indhold. I nogle tilfælde vil der være tale om, at deltagernes erfaringer illustrerer og eksemplificerer den teoretiske viden. I andre tilfælde vil der være tale om, at den teoretiske viden forklarer og perspektiverer deltagernes erfaringer. Det centrale i den erfaringspædagogiske proces er, at deltagerne kan relatere faget til deres egen hverdag, hvilket dog kan være en vanskelig opgave for deltagerne. Det kan være vanskeligt at finde den teoretiske viden, som forklarer og perspektiverer erfaringerne, og det kan være vanskeligt at konfrontere og relativere deltagernes erfaringer med teoretisk viden. I denne sammenhæng har underviseren en afgørende rolle med henblik på at sikre sammenkoblingen af fagets viden og deltagernes erfaringer.

 

Læring, refleksion og handling

Med udgangspunk i John Deweys tese om, at læring sker gennem handling (’learning by doing’), kan det erfaringspædagogiske princip formuleres således:

Jo bedre undervisningsdeltagerne er i stand til at reflektere over sammenhængen mellem handling, erfaring og viden, jo mere vil de lære, jo bedre vil det udvikle deres evne til at lære, og jo bedre vil de kunne anvende det, de lærer. Og jo mere integreret den faglige viden indgår i denne proces, des bedre vil deltagerne tilegne sig faget og anvende det i deres daglige praksis.

 

Få mere inspiration

Læs mere om kobling af viden og erfaringer i artiklen: Transfer.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af professor Bjarne Wahlgren, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Artiklen er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU) og har været igennem en reviewproces med en række undervisere på avu- og fvu-område.


Jacobsen, B., Schnack, K., & Wahlgren, B. (1980). Erfaring og undervisning. København: Gyldendal.

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser - Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B. (2015). Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. København: Børne- og Undervisningsministeriet.

Wahlgren, B. (2018). Voksenpædagogik. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B. (2019). At lære som voksen. I Duch, H. S. (red.) (2019). På diplom.  At lære som voksen. København:  Gyldendal.

Dewey, D. (2009). Hvordan vi tænker. Aarhus: Forlaget Klim.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.