Elina Maslo: Andetsprogspædagogik for voksne

Sproglæring sker, når det lykkes os at etablere en forbindelse mellem det, vi allerede ved eller har erfaring med, og det der skal læres. Andetsprogslærerens primære opgave er hermed både at etablere et rum for meningsfuld sprogbrug og sproglæring og at inddrage de sproglige og kulturelle ressourcer, som kursisterne besidder.

I denne artikel beskrives på baggrund af aktuel forskning i sproglæring, hvordan sproglærere kan etablere en ramme for undervisning i dansk som andetsprog for voksne, som lever op til denne forståelse.

1. Dansk som andetsprog for voksne

Undervisere i dansk som andetsprog for voksne varetager en meget kompleks opgave. De hjælper to- og flersprogede unge og voksne med at forberede sig på en uddannelse eller et arbejde i Danmark. Der er tale om kursister med meget forskellige sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde, samt meget forskellige mål for fremtiden. Undervisningen skal styrke kursisternes sproglige, kommunikative og interkulturelle kompetencer og fremme hans eller hendes lyst til at lære og bruge sprog.

Undervisningen i dansk som andetsprog for voksne skal – ligesom i alle andre fag –  tænkes som en treenighed af tre didaktiske spørgsmål:

  • Hvad skal der undervises i (undervisningens indhold)?
  • Hvordan skal der undervises i det (undervisningens form og aktiviteter)?
  • Hvorfor (sprog- og læringsteoretiske refleksioner over hvad og hvordan der skal undervises i dansk som andetsprog)?

”Hvad” og ”hvordan” er hermed direkte konsekvenser af ”hvorfor”, som i faget dansk som andetsprog i høj grad handler om sprog-  og sproglæringssyn. Den måde, vi forstår begreberne ”sprog” og ”sproglæring” på, vil altid påvirke, hvad vi underviser i og hvordan.

 

2. Samspil mellem sprog og læring

Den nutidige andetsprogspædagogik og -didaktik tager udgangspunkt i, at vi lærer sprog, når vi aktivt engagerer os i meningsfulde aktiviteter. Det gør vi på baggrund af de sproglige og kulturelle erfaringer,  vi besidder. Faget dansk som andetsprog for voksne anser ikke bare sprog som et system af bogstaver, ord og sætninger, og heller ikke kun som et produkt af menneskelige handlinger. Sprog ses snarere som en meningsskabende proces, som udspiller sig mellem individer, der interagerer med hinanden i en bestemt historisk og kulturel kontekst. Det er en proces, hvor vi skaber meninger, deler informationer og udveksler vores synspunkter. Sprog er herved en uadskillelig del af, hvad vi forstår som læring.

Sproglæring er en yderst kompleks multidimensionel proces, som udspiller sig forskelligt for forskellige mennesker og indeholder en række subjektive parametre som verdensopfattelse, emotioner, holdninger og værdier. Denne proces finder sted i samspillet mellem mennesker og deres omgivelser og på baggrund af deres erfaringer. Denne forståelse af sprog og læring som komplekse og sammenhængende fænomener kalder på en kompleks forståelse af fagets indhold og form, som kan betegnes som et multidimensionelt flersproget curriculum.

 

3. Et multidimensionelt flersproget curriculum

De lærere, som varetager den komplekse opgave i at undervise voksne i dansk som andetsprog, kan med fordel tænke deres undervisning i flere dimensioner for at kunne tilgodese den sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige diversitet, som deres kursister repræsenterer. Kursisterne i faget dansk som andetsprog har ofte meget forskellige erfaringer med det danske sprog, med at bruge og lære andre sprog og med at uddanne sig generelt. Ved at dele indholdet i undervisningen i disse tre fokusområder, vil det være nemmere for læreren at etablere rammer for sprogbrug og sproglæring, hvor kursisterne vil kunne navigere med udgangspunkt i deres specifikke erfaringer.

De tre fokusområder er:

  • 3a: at etablere rammer for meningsfuld sprogbrug og sproglæring
  • 3b: at inddrage kursisterne sproglige og kulturelle erfaringer
  • 3c: at skabe rum for sprogliggørelse af erfaringer med sprogbrug og sproglæring.

De tre fokusområder gennemgås i de følgende afsnit.

3a. At etablere rammer for meningsfuld sprogbrug og sproglæring
Vi ved fra forskning, at vi lærer sprog, når vi bruger sprog. Vi bruger sprog, når det giver mening for os at indgå i en interaktion. Derfor er lærerens primære opgave i faget dansk som andetsprog at etablere meningsfulde rum for sprogbrug. En meningsfuld kommunikationssituation er den, hvor indholdet er relevant og velkommende for alle deltagende. Det vil sige indhold, som tager udgangspunkt i vores livsverden, vores erfaringer, vores interesser, vores behov og vores mål. En meningsfuld kommunikation er også den, hvor vi interagerer som ligeværdige samtalepartnere. Det er en samtale, hvor der bliver stillet autentiske spørgsmål. Det vil sige spørgsmål, ingen af samtalepartnerne på forhånd kender svaret på. Meningsfuld kommunikation er desuden den, hvor man som samtalepartner har indflydelse på dens indhold og forløb.

3b. At inddrage kursisternes sproglige og kulturelle erfaringer
Vi kan lære nyt, når vi kan etablere forbindelser med det, der skal læres, og den viden, de færdigheder og erfaringer, som vi allerede besidder. Denne proces kræver sproglig opmærksomhed, som er det andet fokuspunkt i det multidimensionelle flersprogede curriculum. Ved at blive bedre til at opdage, analysere og sammenligne sprog kan kursisterne, ud over at blive mere korrekte i deres danske sprog, udvikle kompetencer, som vil gøre dem til bedre sproglærende og sprogbrugere i fremtiden.  

Ud over sproglige analyser, handler sproglig opmærksomhed også om evnen til at aflæse de forskellige spilleregler eller uddannelseskoder, som uddannelsesinstitutionerne arbejder ud fra. At forstå og reflektere over sådanne skrevne og uskrevne regler kan understøtte kursisternes muligheder for videregående uddannelse. Det er yderst vigtigt aktivt at inddrage kursisternes sproglige og kulturelle ressourcer i undervisningen i dansk som andetsprog også med hensyn til kursisternes identitetsudvikling. Vi ved fra forskning, at hver gang vi lærer et nyt sprog, står vores identitet til forhandling. Faget dansk som andetsprog skal derfor også etablere rum for interaktioner, hvori kursisterne kan forhandle og genforhandle deres identitet.  

3c. At skabe rum for sprogliggørelse af erfaringer med sprog, sprogbrug, identitet og sproglæring
Ingen læring er mulig uden refleksion og sprogliggørelse. Derfor anbefales det at etablere en kultur i det andetsproglige klasseværelse, hvor erfaringerne med at bruge sprog, med at lære sprog, med at sammenligne sprog, og med at gå i skole italesættes i undervisningen. Det er vigtigt at sprogliggøre, hvordan sprog konstrueres og bruges i de forskellige sammenhænge, samt hvordan sprogenes form og indhold tilpasses den specifikke sprogbrugssituation. Det er vigtigt at sprogliggøre, hvordan sprog læres. Det er ligeledes vigtigt at sprogliggøre, hvordan det er at være et menneske, der lærer et andetsprog i et land, hvor sproget tales. Sprogliggørelse af den slags erfaringer i undervisningen er vejen til meningsfulde sproglæringsprocesser for alle kursister.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Elina Maslo, ph.d., forsker, oplægsholder, underviser i STUDIO–Exciting Language Learning, gæstelektor ved Letlands Universitet, Medlem af NO!SE – Network Of Independent Scholars (in) Education.

Artiklen er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU) og har været igennem en reviewproces med en række undervisere på AVU- og FVU-område.

unpublished


Dufva, H., Suni, M., Aro, M., Salo, O.P. (2011). Languages as objects of learning: language learning as a case of multilingualism. Apples – Journal of Applied Language Studies 5 (1), s. 109-124.    

Holmen, A. (2019). Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen – fra problem til potentiale. I: Gregersen (red.). Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 23-54.

Kramsch, C. (2004). “How can we tell the dancer from the dance?” I: Kramsch, Claire (red.). Language Acquisition and Language Socialization. Continuum, s. 1-30.

Maslo, E. (2015). Subjektive mål som drivkraft for sprog og læring. I: Sprogforum ”Læringsrum”, Aarhus Universitetsforlag, s. 64-72.

Van Lier, L. (2004). An ecological-semiotic perspective on language and linguistics. I: Kramsch, C. (Eds.) Language Acquisition and Socialisation, s. 140-164.


Siden er opdateret 04. juli 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.