Artikel

Bjarne Wahlgren: Transfer: Transformation af læring fra undervisning til anvendelse

Et undervisningsforløb skal udvikle deltagernes kompetence, og voksenundervisning beskrives ofte som kompetenceudvikling. Kompetence betyder, at du er i stand til at handle kvalificeret i givne situationer. Deltageren skal altså kunne oversætte viden og færdigheder lært i en situation til en anden situation. Denne proces kaldes transfer. I denne artikel kan du læse mere om, hvad transfer er, og hvordan den er en del af kompetenceudviklingen.

Forestillingen om transfer indgår som en bagvedliggende begrundelse for enhver voksenundervisning, ligegyldigt hvad undervisningen drejer sig om: Det, deltagerne lærer, skal kunne anvendes uden for den aktuelle undervisningssituation. Deltagerne lærer for at kunne bruge det, de lærer, så de bliver bedre.  

      

1. To former for transfer

Transfer kan opdeles i horisontal og vertikal transfer:

  • Horisontal transfer: Det lærte anvendes sideløbende med den pågældende undervisning – i en vekselvirkning. Det, der læres i forskelige fag kan dermed anvendes i deltagernes hverdagsliv eller på arbejdspladsen. Denne form for tranfer kan også dreje sig om, hvordan deltagerne anvender viden fra et fag i et andet i en tværfaglig undervisning.
  • Vertikal transfer: Det lærte anvendes efter undervisningens afslutning, eksempelvis på næste trin i uddannelsen eller på en efterfølgende uddannelse. Deltagerne anvender det lærte i en efteruddannelse og efterfølgende i praksis.

 

2. Forskellige roller

De to former for transfer spiller forskellige roller i forskellige uddannelsessammenhænge. På FVU vil undervisningen kunne have en direkte relation til kursisterne hverdag, altså en horisontal transfer. På AVU, der tilstræber en bredere kompetence og muligheder for anvendelse af det lærte på ’næste trin’, vil der kunne arbejdes med vertikal transfer. I en efteruddannelsessammenhæng, i et samspil mellem almen voksenuddannelse og erhvervsuddannelse, vil det være relevant at arbejde med begge former for transfer.

Der er tre forhold, som kan fremme både horisontal og vertikal transfer:

  • 2a: Klare mål
  • 2b: Sammenhæng mellem uddannelse og praksis
  • 2c: Mulighed for at anvende det lærte

De tre forhold uddybes i de følgende afsnit.

2a. Klare mål
Målet med et undervisningsforløb er at give deltagerne kompetence: De skal blive bedre til at gøre noget. Dette ’noget’ kan være meget forskelligt fra undervisningssituation til undervisningssituation. Det vigtige er, at voksne undervisningsdeltagere oplever et behov for og har et ønske om at blive bedre til at gøre ’noget’ og på den baggrund sætter et mål for sin deltagelse i undervisningsforløbet.

Målsætningen skal ske i et samspil mellem de lærerende og underviseren. Det er vigtigt for transfer, at de lærende deltager aktivt i fastlæggelsen af undervisningens mål. Det har positiv indvirkning på læreprocessen, at deltagerne sætter sig mål for egen læring. Træning i at sætte sådanne mål – store eller små, korte elle lange – kan være en vigtig del af undervisningen og bidrage til at styrke deltagernes motivation samt modvirke frafald.

Målene skal formuleres som kompetencer: ”Hvad vil jeg blive bedre til at gøre”? Målene skal være passende høje og samtidig realistiske, og de skal formuleres, så det kan vurderes, om deltageren nærmer sig målet. Det er nemlig vigtigt, at deltagerne oplever en progression i læreprocessen – en følelse af at bevæge sig frem mod målet.

Jo klarere mål, jo større er sandsynligheden for, at deltagerne vil anvende det lærte. Derfor begynder det samlede kompetenceforløb ideelt set inden undervisningen. Det begynder med, at den voksne erkender og formulerer et behov eller et ønske om at gøre noget anderledes og bedre og på den baggrund formulerer sine mål for deltagelsen.

2b. Sammenhæng mellem uddannelse og praksis
At kunne anvende det, du har lært, fordrer, at du kan se en sammenhæng mellem læringssituation og anvendelsessituation. Der er to former for sammenhæng: en indholdsmæssig og en begrebsmæssig sammenhæng.

  • Indholdsmæssig sammenhæng: En indholdsmæssig sammenhæng betyder, at undervisningssituation og anvendelsessituation ligner hinanden. Der skal være ’identiske’ elementer fra anvendelsessituationen i undervisningssituationen, altså noget deltagerne kan genkende fra praksis. Det kan være i form af løsning af problemer hentet fra praksis eller i form af simulation og rollespil. Des flere eksempler fra deltagernes praksis, som indgår i læreprocessen, des mere anvendelse.
  • Begrebsmæssig sammenhæng: En begrebsmæssig sammenhæng betyder, at den teoretiske viden i undervisningen oversættes til praksis. Teoretisk viden er principielt generel og løsrevet fra praksis og skal derfor oversættes til praksis for at kunne anvendes. Jo bedre deltagerne selv er i stand til at oversætte den teoretiske viden til forskellige praksissituationer, jo bedre vil de kunne anvende teorien, og jo mere vil de anvende den.

Træning i transfer
Træning i transfer skal indgå som en eksplicit del af undervisningen, så deltagerne overvejer, hvordan det lærte kan anvendes. Der kan være mange eksempler på, at det lærte ikke har en direkte anvendelsesmulighed i deltagernes hverdag. Det lærte har måske ikke direkte konsekvenser for, hvordan deltagerne handler, men det kan alligevel være nyttig viden i en eller anden forstand. Det gælder for eksempel viden om jordens bane omkring solen eller om havstrømme. I disse sammenhænge vil det alligevel styrke læringen, hvis den sættes i relation til deltagernes oplevelser og dagligdag: Vi kan ikke direkte påvirke havstrømmene, men de har stor betydning for klimaet, og klimaet har stor betydning for vores dagligdag. Den indsigt kan anvendes.

Hvis vi taler om efteruddannelse, skal deltagerne som en del af læreprocessen overveje, hvordan de efterfølgende kan anvende det lærte, og hvad, der skal være tilstede, hvis de skal kunne anvende det. De kan arbejde med følgende spørgsmål: ”Hvad skal der til for, at jeg ikke blot fortsætter med at gøre, som jeg plejer?

2c. Mulighed for at anvende det lærte
Det er afgørende vigtigt for transfer at have mulighed for at anvende det lærte, at få støtte til at anvende det, og at der sker en systematisk opfølgning på anvendelsen. Der er mange eksempler på kompetenceforløb, hvor det lærte ikke anvendes eller kun anvendes i begrænset udstrækning:

  • Der kan gå for lang tid, inden det lærte sættes i spil.
  • Det kan være forbundet med sociale eller psykologiske vanskeligheder at handle på en ny måde.
  • Det kan være, at dagligdagen ikke giver umiddelbar mulighed for anvendelse.
  • Deltageren kan have for travlt til at prøve det lærte af.
  • Anvendelsesmulighederne kan ligge for langt ude i fremtiden.

Nogle voksenundervisningssammenhænge giver gode muligheder for at afprøve det lærte, eksempelvis kompetenceudvikling i forhold til arbejdspladsen. Andre gange er det i mindre udstrækning mulighed for en direkte anvendelse. Men jo mere det lærte afprøves i praksis, hvad enten det drejer sig om sprog-, matematik- og danskkundskaber eller ledelses-, konfliktløsnings- eller relationskompetence, jo bedre er indlæringen, og jo større sandsynlighed er der for, at det lærte også bliver anvendt i fremtiden.

Hvis undervisningen indgår som kompetenceudvikling i forhold til et arbejde, skal  arbejdssituationen helst give anledning til at afprøve og anvende det lærte direkte i forlængelse af undervisningen.

Transferklima
Det sociale miljø, der er i anvendelsessituationen, kaldet transferklimaet, er en af de vigtigste faktorer i forhold til transfer. Et positivt transferklima omfatter både stimuleringer til at anvende det lærte og feedback på anvendelsen. Det omfatter ikke mindst positive sociale relationer mellem deltagerne.

 

3. Opsamling

Formålet med undervisning er at øge deltagernes kompetence. Undervisningen skal gøre dem i stand til at handle mere kvalificeret. Et godt undervisningsforløb bør derfor indeholde overvejelser over, hvordan deltagerne kan transformere det lærte til deres hverdag, og hvilken betydning det har for deres handlemuligheder.

Et godt kompetenceudviklingsforløb begynder med overvejelser før undervisningen, det fortsætter i undervisningen, hvor der trænes i transfer, og det videreføres i implementeringen af det lærte efter undervisningen. Det gode undervisningsforløb er ikke afsluttet, før deltagerne faktisk anvender det, der er lært, i praksis.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af professor Bjarne Wahlgren, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Artiklen er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU) og har været igennem en reviewproces med en række undervisere på AVU- og FVU-område.

 

Ressourcer

Læs mere om koblingen mellem læring og erfaringer i artiklen: Erfaringspædagogik


Illeris, K. (2009). Transfer of learning in the learning society: How can the barriers between different learning spaces be surmounted, and how can the gap between learning inside and outside schools be bridged? International Journal of Lifelong Education, 28(2), 137-148.

Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling.

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser - Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B. (2013). Transfer i VEU - Tolv faktorer der sikrer, at man anvender det, man lærer. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.

Wahlgren, B. (2015). Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse. København: Børne- og Undervisningsministeriet.

Wahlgren, B. (2018). Voksenpædagogik. København: Akademisk Forlag.

Wahlgren, B., & Aarkrog, V. (2012). Transfer - Kompetenceudvikling i en professionel sammenhæng. København og Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis - Undervisning med fokus på transfer. København: Munksgaard.


Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.