Arrangementer

Erfaringsmøder for undervisere på avu og FVU om mundtlige og skriftlige prøver

Sæt fokus på de mundtlige og skriftlige prøver: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til erfaringsmøder for undervisere i november 2023. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil igen i år sætte fokus på de mundtlige og skriftlige prøver og afholder i november 2023 erfaringsmøder for undervisere. Møderne afholdes på Trinity Hotel & Konference Center A/S den 16. og 17. november 2023.

 

Torsdag den 16. november

Møder i fagene dansk avu, dansk som andetsprog avu, matematik avu, historie avu + samfundsfag avu, FVU-engelsk og FVU-digital.

 

Fredag den 17. november

Møder i fagene engelsk avu, naturvidenskab avu, FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-Start. I programmet øverst på siden kan du se en oversigt over fordelingen af fagene, og om faget er et heldagsmøde eller halvdagsmøde.

Formålet med møderne er at sikre en større ensartethed i bedømmelsen af de mundtlige og skriftlige prøver samt sætte fokus på undervisningen, der fører op til prøverne.

Der udarbejdes et detaljeret fagprogram, som sendes ud til deltagerne torsdag den 10. november 2023.

 

Tilmelding

Tilmelding foregår via følgende link | trinity.dk

Der er bindende tilmelding til møderne, bemærk at sidste tilmelding er 16. september 2023.

 

Program for dagene

09.30-10.00Ankomst og kaffe
10.00-12.30 Faglig workshop
12.30-13.30 Frokost
13.30-16.00 Faglig workshop

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.