Prøver og eksamen

Information om eksamen og evaluering i forhold til faget.

Basis

På baggrund af lærerfremstillede spørgsmål søger kursisten i uddannelsestiden informationer på internettet. Svarene sendes i en e-mail til læreren. Opgaveløsningen skal dokumentere, at kursisten kan starte og afslutte et arbejde ved en computer, anvende pegeredskab og tastatur og finde informationer på baggrund af adresse, link og simpel søgning samt sende en e-mail.

Niveau G

Der afholdes en kombineret mundtlig og praktisk prøve. Forlægget til prøven er eksaminandens synopsis, der er udarbejdet på baggrund af et problemområde, som er fundet egnet af læreren. I synopsen indgår en kort beskrivelse af valgte it-værktøjer. Censor er gjort bekendt med synopsen forud for prøven. Prøven består af en samtale mellem eksaminanden og eksaminator. Eksaminanden giver en redegørelse for problemområdet samt en beskrivelse og vurdering af valgte it-løsninger. Under samtalen demonstrerer eksaminanden anvendelse af de valgte it-værktøjer. Eksaminationstiden er 25 minutter.

Siden er opdateret 27. november 2018 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.