10 års medieudvikling har revolutioneret vores kommunikation

Siden år 2000 har medieudviklingen ændret radikalt på den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Der er vendt op og ned på begreber som afsender og modtager, kanal og budskab. Det stiller nye krav til danskundervisningen på avu.

De digitale platforme (sociale medier), der er dukket op i medielandskabet efter år 2000, har skabt nye vilkår for måden, vi kommunikerer med hinanden på. Det er medier, der først og fremmest styrker den sociale kommunikation. Forudsætningen for dem er opfindelsen af Worldwide Web i 1989.

De mest populære digitale kommunikationsplatforme

Google 1998

Wikipedia 2001/dansk 2002

Linkedin 2002

Facebook 2004

YouTube 2005 (Købt af Google 2006)

Twitter 2006 (mikro-blogging)

Instagram 2010

Snapchat 2011

Listen viser, hvor koncentreret udviklingen har været. 

 

Fra analog til digital kommunikation

I et danskfagligt perspektiv er det vigtigt at afklare, hvordan digitale medier fungerer som kommunikationsplatforme i forhold til analoge medier. De yngste kursister på avu kender ikke til andet, og for dem er fænomener som avislæsning, flow-tv og brevskriveri fremmede. ”Kursisterne skal bevidst kunne træffe valg af sprog og stil i forhold til den aktuelle genre og kommunikationssituation”, jf. vejledningen niveau D, dansk på avu, 2018.

De digitale platforme skaber nye kommunikationsformer, nye former for sprogbrug, og nye genrer, fx mikro-blogging.  

 

Nye kommunikationsformler

De digitale platforme er netværkskommunikation i modsætning til analoge mediers lineære kommunikation: Fra en afsender, der har myndighed over indhold og tidspunkt for kommunikation til en modtager, hvis opgave er at tilegne sig det autoritative indhold. Hver digital platform har sin egen kommunikationsformel, der beskriver forholdet mellem deltagerne og indholdet.

Netværkskommunikation bygger på funktioner som respons, deling, sampling og versionering. Brugerne kan reagere på (i samme interface), videresende og redigere i indholdet. Det autoritative orden om, hvad der er sandt/falsk, original/kopi, offentligt/privat er bragt ud af balance.

Vi kan skelne mellem additive kollaborative platforme, hvor man adderer sit indhold til fællesmængden og kvalitative kollaborative platforme, hvor man kvalificerer, forbedrer, et eksisterende indhold gennem sit bidrag. Facebook og Instagram er eksempler på det første, Wikipedia og Litteratursiden på det andet.

 

 

Platformstype

 

Kommunikationsformel

 

Forklaring

 

Eksempler

 

Redaktionelle platforme

 

Fra-os-til-jer-om-verden

 

 

Formidling af indhold efter redaktionel kontrol

 

dr.dk

eb.dk

 

Organisationsplatforme

 

Fra-os-til-jer-om-os

 

Præsentation af og interface med en organisation

 

coop.dk

socialdemokratiet.dk

furesoe.dk

 

Kollaborative platforme

 

Fra-mig-til-os-om-verden

 

Deling og versionering af fagligt indhold

 

Wikipedia

Litteratursiden

YouTube

Twitter

 

Sociale platforme

 

Fra-mig-til-os-om-mig-og-os

 

Life casting af brugerens liv og gøremål, deling af synspunkter

 

Facebook

Instagram

Snapchat

Sprog og genrer

Hovedparten af de digitale platforme afspejler ældre mediers sprogbrug. Det kendetegner Wikipedia, der er en remediering af det analoge leksikon. Alle opslag har leksikongenrens egenskaber. Wikipedia og andre brugerdrevne opslagsværker bliver redigeret af brugerne selv i modsætning til de analoge redaktionelle platforme.

Et særligt genretræk præger Twitter. En meddelelse indeholder 140 tegn. Det tilgår alle, der abonnerer på Twitter-kontoen. Derfor er Twitter kanal for korte og fyndige kommentarer om aktuelle emner. Twitter er populært at bruge for politikere og myndigheder som fx politiet.

Sociale platforme som Facebook og Instagram remedierer i højere grad hverdagssnakken. Kommunikationen er først og fremmest fatisk. Den skal bekræfte sociale relationer. Temaerne er hverdagsliv, deling af materialer dominerer kommunikationen i et udvidet tekstbegreb, hvor de mange kommentarer skaber et langt tekstbånd med svækkelse af sproglige træk som kohærens og koblinger.

En tendens er, at indlæggene forstærker hinanden snarere end de nuancerer. Det kaldes for kommunikationssmitte og skaber ekkorum, hvor deltagerne bekræfter hinanden.      

 

Digital dannelse

Digitale platforme sætter fokus på digital dannelse. Hurtig og direkte adgang til åbne platforme skærper kravene til vores sproglige opførsel. Principielt er der ingen forskel på digital dannelse og almen dannelse, men tempoet på de sociale medier kan friste brugerne til at udtrykke sig stærkere og mere fordømmende end i en 1:1 realtime kommunikation. Brugeren kommunikerer gennem sin profil, sit medierede ”jeg”.

Den digitale dannelse handler om (1) at beskytte sig selv og om (2) at tage hensyn til andre. Man skal huske, at alt, hvad man siger og gør på platformene, gemmes som informationer om ens person. Man udsættes ikke kun for målrettede annoncer, men også for, at ens aktiviteter misbruges af andre. Man skal huske, at der bag enhver profil gemmer sig et menneske, der har krav på anstændighed og respekt.

 

Digitale medier i undervisningen

Kursisterne er på forhånd fortrolige med brugen af de sociale medier. Undervisningen bør derfor befinde sig på et metaniveau, hvor de får mulighed for at reflektere over brugen.

Det første kan være at reflektere over egen brug af digitale platforme. Hvad er styrker og ulemper, hvor er der særlige risici? Måske kan de bidrage med cases fra deres egne aktiviteter. Det kan bidrage til at opfylde de faglige mål på niveau D.

Kursisterne kan undersøge forskelle mellem fx Google, der er en algoritmisk søgemaskine, og Wikipedia, der er et kollaborativt opslagsværk. Det opfylder kernestof om ordbøger og opslagsværker.

Endelig kan kursisterne diskutere de forskellige kommunikationsformler som eksempler på kommunikation mellem mennesker og om verden.     

 

Kreditering

Henrik Poulsen - http://www.henrikpoulsen.com/

Siden er opdateret 13. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.