Et æble om dagen - Besøg hos den lokale frugtavler

Formålet med forløbet er at styrke elevernes fødevarebevidsthed og viden om lokale fødevarers oprindelse og produktion. I dette tilfælde æblet.

Forløbet giver eleverne mulighed for at følge æblets vej fra træ til tænder og erfare, at der findes mange forskellige slags æbler, som har forskellig smag, tekstur, struktur og anvendelsesområde. Dette gøres ved hjælp af en undersøgende tilgang.

Forudsætninger, form og indhold

Principperne for Åben Skole er indtænkt i strukturen af dette forløb. At inddrage eksterne resursepersoner i undervisningen kræver samarbejde, således at man inden besøget har afstemt formål og den faglige sammenhæng, samt hvad der kræves af faglige og sociale forudsætninger hos eleverne. 

I forbindelse med planlægning af Åben skole-aktiviteter i eksterne læringsmiljøer kan tre-trins-redskabet anvendes til at sætte fokus på relevante pædagogiske og didaktiske overvejelser. Redskabet findes i artiklen Tre trin i planlægningen af åben skole-aktiviteter.

Ved at forberede eleverne på besøget hos den lokale frugtavler, kan det hjælpe dem med at skabe en rød tråd. Dels hvad formålet med besøget er, og dels hvad eleverne kan indsamle af materiale under besøget, som de efterfølgende kan arbejde med. Det kan bidrage til at skabe en sammenhæng for eleverne, således at besøget ikke opleves løsrevet fra den øvrige undervisning.

Ved at samarbejde med frugtavleren kan eleverne få en mulighed for at følge en fødevares vej fra jord til bord og til jord igen. Eleverne kan eksempelvis være med til ”at høste” frugten. Ved at hjælpe frugtavleren kan eleverne måske få noget af det, de har høstet som ”løn”. 

Tilrettelæggelse

Forløbet lægger op til en inde-ude-inde struktur. I forhold til ude-delen kan det overvejes, hvordan æbleplantagen kan anvendes som læringsrum, og hvordan samtalerne med frugtavleren kan bidrage til elevernes læring? Hvilke æstetetiske oplevelser kan eleverne opnå gennem besøget, som ikke kan erfares i den almindelige undervisning? På hvilken måde skal eleverne samarbejde? Hvilket fagsprog er i fokus? Og er der en særlig kultur for opførsel under besøget? 

I forbindelse med ekskursionen til æbleplantagen kan læreren desuden overveje, hvordan eleverne kan forberedes bedst muligt på rammerne for besøget. Det kan være en god ide at lave aftaler om: fælles spilleregler, ansvar for materialer, samarbejde i grupper, fælles mødested og tidspunkt.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres

• Hvad skal eleverne vide om æblet inden besøget?
• Hvordan kan eleverne forberedes på ekskursionen? Hvordan kan de samarbejde?
• Hvilke informationer skal sendes til forældre om ekskursionen? For eksempel informationer om madpakker, drikkedunk, påklædning og fodtøj, skoletaske.
• Hvordan kan elevernes viden og erfaringer fra ekskursionen til æbleplantagen bringes med ind i klasserummet igen?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1 – Før besøget

Besøget i æbleplantagen kan planlægges i æblesæsonen (fra august til november afhængig af sorter). Inden besøget kan læreren medbringe et æble i klassen og fælles lave en brainstorm med eleverne om, hvad æbler er, og hvad man bruger æbler til.

Klassen kan for eksempel starte med at undersøge, hvordan æblet er opbygget (dets anatomi). I undersøgelsen kan følgende ord inddrages: Skræl, kernehus, æblekerne, frugtkød, blomst og farve. Eleverne kan eventuelt bruge et forstørrelsesglas til at undersøge æblet nærmere.

Ved at observere kan elevernes opmærksomhed skærpes ved at finde detaljer og mønstre. Eleverne kan eksempelvis tegne det, de observerer. I fællesskab kan klassen tegne eller fortælle æbletræets livscyklus.

Læreren kan hernæst spørge eleverne, hvor de får deres æbler fra? I den forbindelse kan læreren introducere eleverne til besøget i æbleplantagen ved for eksempel at vise på et kort, hvor de skal hen. Eleverne kan nu overveje, hvad de undrer sig over og gerne vil undersøge nærmere. Hvad vil de gerne se og vide mere om? Det kan eksempelvis være følgende:

• Hvordan plukkes æblerne?
• Hvordan opbevarer man æblerne?
• Hvordan kan man få et nyt æbletræ?

Læreren kan fortælle kontaktpersonen på æbleplantagen, hvad eleverne er særligt interesserede i og eventuelt aftale at sende elevernes spørgsmål.

Fase 2 – Under besøget

Den autentiske situation kan betyde meget for besøget hos den lokale producent. At være i æbleplantagen kan være en oplevelse i sig selv. Når eleverne bruger sanserne og får fortalt om stedet af avleren, kan oplevelserne og erfaringerne virke som hukommelsesknager. Det anbefales derfor at hjælpe eleverne med at huske på de opgaver, som er aftalt hjemmefra (Hvilke forskellige æbler er der i plantagen? Hvorfor har man egentlig dem? Hvordan skal man passe træerne? Hvem køber æblerne?).

Måske skal der tages billeder undervejs for at fastholde indtryk og til senere brug. Husk at medbringe beholdere til at tage æbler med hjem til videre undersøgelse.

Fase 3 – Efter besøget

De medbragte æbler kan nu undersøges. I fællesskab kan klassen lave et undersøgelsesdesign for, hvordan de vil undersøge de forskellige æblesorters forskellighed ved hjælp af sanserne.

Eleverne kan opstille en tabel, hvor de oplister, hvad man kan undersøge:

• Hvordan smager æblebåden? Sødt, surt, salt, stærkt, svagt, bitter?
• Hvordan lugter æblet? Sødt, stærkt, af blomster, frisk, af jord?
• Hvordan føles æblet? Hårdt, blødt, let, tungt, tør, ru, glat, fedtet, stikkende?
• Hvordan føles æblet at tygge i? Let at tygge, hårdt, sprødt, sejt, saftigt, groft, svampet, melet, moset?
• Hvordan lyder det, når du tygger æblet? Høj lyd, lav lyd, stille, knasende, sprødt, svuppende?

Herefter kan der i fællesskab opsummeres ved at sammenligne æblesorterne og lave en fælles tabel. Det er ikke sikkert, at eleverne kan blive enige om beskrivelsen af alle egenskaber.

Ideer til refleksionsspørgsmål:

• Var der forskel på, hvor godt eleverne kunne smage eller lugte æblestykkerne? Hvad kan det skyldes?
• Hvad var nemt at iagttage? Hvad var svært?

Fælles i klassen kan æblets produktionsvej drøftes (eksempelvis produktion, plukning og pakning og opbevaring af æbler ved avler. Transport af æbler med lastbil, pakning af æbler ved grossist, distribution af æbler til supermarked). Eleverne kan tegne en planche over æblets vej fra træ til dig, her kan de også indsætte billeder taget på besøget hos frugtavleren.

Det kan også være interessant at tale om danske æbler ud fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor der sammenlignes med udenlandske æbler, der transportmæssigt er længe undervejs, og som måske har nogle andre produktionsforhold. Desuden kan læreren sammen med eleverne undersøge forskellen på økologisk og konventionel æbleproduktion.

Madlavning med æbler

Med baggrund i elevernes viden om æblernes smag og tekstur kan undersøgelsen udvides til at omfatte æblers anvendelse som råvare.

Eleverne kan i denne aktivitet få kendskab til grundlæggende hygiejneprincipper og få erfaringer med, at forskellige æblesorter egner sig til forskellige retter. Der er stor forskel på søde spiseæbler og syrlige madæbler. Samtidig egner nogle æbler sig bedre til salat eller til at blive skåret ud i stykker. Det er dem, der har et mindre indhold af phenolaseenzymet, der er skyld i den oxidative brunfarvning, der forekommer, når æbleskrællen skæres eller bides i stykker.

Eleverne kan for eksempel lave råkost med æbler, æbletærte, æblekompot eller æbleboller.

Evaluering

Elevernes tegninger af æblets opbygning kan vise elevernes evne til at observere og bruge deres observationer til at lave en model.

Gennem deres plancher af produktionsvejene kan eleverne vise, om de har forstået, hvordan æbler bliver produceret og distribueret.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan bidrager forløbet til, at eleverne oplever sammenhæng mellem fødevarers sæson og bæredygtighed?
• Hvordan bidrager forløbet til elevernes forståelse for lokal fødevareproduktion og fødevarers vej fra jord til bord til jord?
• Hvordan kan den nye viden anvendes i andre forløb, herunder tværfaglige?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Dette forløb er udarbejdet med inspiration fra LOMA undervisning på Filstedvejens Skole, Aalborg Kommune.

Forløbet er udarbejdet af Mette Nicoline Rehhoff Auning, Lektor ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev i samarbejde med Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.